Ny analyse viser, at tosprogede klarer sig dårligere i folkeskolen end deres etnisk danske klassekammerater.

Ny analyse viser, at tosprogede elever har svært ved at følge med folkeskolens etniske danskere.

Således viser analysen, der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at tosprogede elevers samlede resultater i de nationale test af elevernes læseevner i 2. klasse er markant dårligere end de etnisk danske elevers resultater.

Især i sprogforståelse opnår de tosprogede elever væsentligt dårligere resultater end de etnisk danske elever.

I sprogforståelse klarer 65 procent af de tosprogede elever sig enten "under middel" eller "klart under middel", mens det tilsvarende tal er 28 procent for etnisk danske elever.

Tidligere analyser har også vist, at tosprogede opnår dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og klarer sig dårligere videre i uddannelsessystemet end etniske danske elever.

Medlem af Skolerådets formandskab Kirsten Birkving mener, at tosprogedes sprogforståelse skal optimeres for at komme problemet til livs.

- Resultaterne af de obligatoriske nationale test i dansk i 2. klasse viser, at de tosprogede elever især klarer sig dårligere end de etniske danske elever i sprogforståelse. Hvis vi fremadrettet ønsker at bryde den negative sociale arv for de tosprogede, så er det afgørende at styrke deres sprogforståelse, siger Kirsten Birkving.

SFI's analyse har desuden set på en række tiltag, som kommuner og skoler har iværksat for at forbedre de tosprogedes sprogfærdigheder.

I kommuner med mange tosprogede gavner det de tosprogede elevers resultater, hvis kommunen har opstillet skolepolitiske målsætninger for sprogstimulering.

Dog påpeger Kirsten Birkvig, at man ikke kan løse problemet over en bred kam. Hver enkel elev har sine egne behov.

- Det er meget positivt, at der er områder, hvor kommunernes indsatser er med til at forbedre elevernes resultater, og at det især er i kommuner med mange tosprogede, at vi finder kommunale indsatser, der lykkes.

- Men at de samme indsatser ikke har tilsvarende virkninger i kommuner med få tosprogede elever viser også, hvorfor der er behov for yderligere forskning. I kommuner og på skolerne har vi behov for endnu mere solid viden om, hvilke konkrete indsatser der kan forbedre de tosprogede elevers faglige resultater, slutter Kirsten Birkvig.