Rådmand er glad for, at andre vil bruge erfaringerne fra Odense, men siger der er brug for flere nuancer i debatten
Selv om rådmand Jane Jegind kommer fra Venstre, er hun glad for, at Socialdemokraterne og SF vil bruge erfaringer fra skoledistrikts-omlægningerne i Odense i et nyt integrations-udspil.

- Det er dejligt, når andre vil bruge noget af det, man selv har været med til at stå i spidsen for. Men det er vigtigt, at man hele tiden tager udgangspunkt i de lokale forhold, for der er meget forskel på, hvordan man løser problemer rundt omkring i landet. Og så er dialogen med forældrene helt afgørende. Der skal være en forståelse og åbenhed blandt forældrene, så de har lyst til at være med. For hvis ingen ønsker at være med, så lykkes det heller ikke, siger Jegind.

Hun taler af erfaring, for der var voldsomme protester blandt forældrene, da Børn- og Ungeudvalget i Odense besluttede at ændre skoledistrikterne for Sct. Hans-Rising og Munkebjerg-Kragsbjerg. Det skete primært for at nedbringe antallet af tosprogede på Risingskolen og Kragsbjergskolen.

- Der var temmelig mange betænkeligheder - også blandt forældrene - men det er min opfattelse, at det er kommet til at køre rigtigt godt og til forældrenes tilfredshed.

- Når man laver en distrikts-ændring, tager det normalt 3-4 år, før det slår fuldt igennem. Derfor er det heller ikke slået fuldt igennem for Munkebjerg-Kragsbjergs vedkommende. Men det er lykkedes at nedbringe procenten af tosprogede og bremse den udvikling, vi så på Risingskolen. Her ville vi have nået 80 procent, hvis vi ikke gjorde noget, men den udvikling er stoppet nu, og procentdelen nedbragt for de yngste klasser, siger Jegind.

Ny definition

Procent-delen af tosprogede elever i Odense Kommune er vokset støt de sidste 18 år, og i dag udgør andelelen af tosprogede elever 19,2 procent. Fem skoler har mere end 50 procent to-sprogede elever mod bare to for syv år siden.

Men står det til Odense-rådmanden, er det snart slut med at føre statistik over to-sprogede på den måde. Der er behov for en ny definition, siger hun.

- Det handler om, hvad vi kan bruge definitionen til. Der er ingen tvivl om, at mange opfatter to-sprogede som nogle, der skal have støtte og hjælp, men det er ikke tilfældet for rigtig mange af vores tosprogede.

- De klarer sig fortrinligt og har ingen særlige udfordringer eller problemer. Hvorfor skal de så indgå i en statistik og dermed blive problematiseret? Det er en gammeldags og forfejlet måde at diskutere vores udfordringer på, siger Jegind.

- I dag har tosproget fået en klang af, at "så er der nok problemer". Vi stigmatiserer en hel gruppe, bare fordi de er tosprogede, og det er meget forkert.

Noget skidt

- Derfor har jeg bedt forvaltningen kigge på, om vi kan lave en anden definition, som bedre tager højde for de udfordringer, vi står overfor.

- Hvis man bliver ved med at fokusere på, at der er så og så mange procentdele tosprogede - og det er noget skidt - så vil vores udfordringer med at forstå hinanden bare vokse. Jeg vil gerne have, at der kommer et anderledes syn på det - nemlig, at der er nogen, som har behov for noget hjælp og støtte. Det skal vi give dem - og så lad os definere det.

- Og lad så resten, som klarer sig rigtigt fornemt, glide ud af statistikken, siger Jegind.

Det har ikke været muligt at få konkrete tal for, hvor meget distriktsændringerne har betydet.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

To-sprogede i Odense