DF-formand er ikke imponeret over, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere koster staten flere milliarder.

- Svimlende 36 milliarder om året belaster ikkevestlig indvandring de offentlige kasser. Det er i sandhed en stor byrde!

Det skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter som reaktion på en ny analyse fra Finansministeriet, der viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen cirka 36 milliarder kroner i 2015.

FAKTA: Befolkningsgruppers bidrag til statskassen

Ifølge beregninger fra Finansministeriet udgjorde ikkevestlige indvandrere og efterkommere en nettoudgift på cirka 36 milliarder kroner i 2015.

Her kan du se en liste over alle befolkningsgrupper:



* Hele befolkningen:

5,7 millioner personer i 2015.

- 36 milliarder kroner i 2015.

21 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Dansk oprindelse:

5 millioner personer i 2015.

- 2 milliarder kroner i 2015.

50 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Indvandrere og efterkommere i alt:

678.000 personer i 2015.

- 33 milliarder kroner i 2015.

- 29 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Ikkevestlige indvandrere:

301.000 personer i 2015.

- 19 milliarder kroner i 2015.

- 16 milliarder kroner i 2014.



* Ikkevestige efterkommere:

136.000 personer i 2015.

- 17 milliarder kroner i 2015.

- 17 milliarder kroner i 2014.



* Vestlige indvandrere:

216.000 personer i 2015.

5 milliarder kroner i 2015.

5 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Vestlige efterkommere:

24.000 personer i 2015.

- 2 milliarder kroner i 2015.

- 2 milliarder kroner i 2014.

Kilde: Finansministeriets "Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015".

I 2014 udgjorde ikkevestlige indvandrere og efterkommere en udgift for staten på 33 milliarder kroner.

I alt udgjorde hele gruppen af indvandrere og efterkommere - altså også med vestlige indvandrere og efterkommere medregnet - i 2015 en omkostning for staten på 33 milliarder kroner.

Det tal var i 2014 på 28 milliarder kroner.

DF's gruppeformand, Peter Skaarup, tilføjer på Twitter:

- Den virkelige nyhed i dagens rapport fra Finansministeriet er, at udgiften er steget 3 milliarder kroner - på ét år! Det er skidt!

De højere nettoudgifter til ikkevestlige indvandrere skyldes ifølge analysen primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.

FAKTA: Ikkevestlige indvandrere koster statskassen milliarder

For anden gang ser Finansministeriet på, hvad forskellige befolkningsgrupper koster den danske statskasse.

Ifølge beregningerne udgjorde ikkevestlige indvandrere og efterkommere en nettoudgift på cirka 36 milliarder kroner i 2015.

Her kan du blive klogere på tallene:

* Indvandrere fra vestlige lande bidrager i 2015 samlet set med fem milliarder kroner til de offentlige finanser. Mange er i job og betaler skat, mens relativt få modtager overførselsindkomst.

* Indvandrere fra ikkevestlige lande indebærer derimod samlet set en udgift på 19 milliarder kroner i 2015. Mange modtager overførselsindkomst og bidrager mindre til de offentlige indtægter, end de trækker på dem.

* Der er meget stor variation i den enkeltes bidrag - navnlig blandt indvandrere fra ikkevestlige lande. I denne gruppe er det godt 36 procent, der bidrager positivt til de offentlige finanser. Omkring 15 procent af gruppen indebærer en udgift per person på mere end 200.000 kroner årligt.

* Den store variation i bidraget for ikkevestlige indvandrere skyldes, at gruppen er meget sammensat. Den omfatter for eksempel både flygtninge (modtagere af asyl), familiesammenførte og personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.

* Indvandrere i job bidrager positivt til de offentlige finanser ved årslønninger på omkring 200.000 kroner og over. Det gælder både for indvandrere fra vestlige og ikkevestlige lande.

* Fik flere ikkevestlige indvandrere job, ville det styrke statskassen med cirka en milliard kroner for hver 1,5 procentpoint, beskæftigelsen øges for de 25-64-årige.

* Asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere indebærer en større udgift. Men asylmodtagere i beskæftigelse bidrager i gennemsnit positivt.

* Indvandrere med opholdstilladelse til erhverv har i gennemsnit et betydeligt positivt bidrag. Det gælder især indvandrere under beløbsordningen.

* Efterkommere til indvandrere fra både vestlige og ikkevestlige lande bidrager negativt. Det skal ses i lyset af, at disse grupper hovedsageligt består af børn og unge.

Kilde: Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015.

Havde ikkevestlige indvandrere haft samme beskæftigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de offentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 milliarder kroner.

Socialdemokratiet opfordrer til, at der kommer et loft over ikkevestlig indvandring.

Det siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.

- Vi skal have kontrol med indvandringen. Vi vil gerne hjælpe mennesker på flugt. Men vi bruger nu flere penge på ikkevestlig indvandring end på vuggestuer og børnehaver. Det er uholdbart.

FAKTA: Derfor koster ikkevestlige indvandrere milliarder

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere er en stor udgift for statskassen, som gik glip af 36 milliarder kroner i 2015.

Det viser en beregning fra Finansministeriet.

Her kan du læse hvorfor:

* Indvandrerne er i mindre grad i job.

I gennemsnit har langt færre ikkevestlige indvandrere job eller en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed bidrager de i langt mindre grad med skatteindtægter, end folk i job gør.

Det er kun halvdelen af de 25 til 64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande, som er i beskæftigelse. For personer af dansk oprindelse er det omkring 79 procent af samme aldersgruppe, som er i job.

Det er kun omkring 36 procent af de ikkevestlige indvandrere, som bidrager positivt til statskassen. Kigger man på etniske danskere, er tallet cirka 71 procent.

Hvis flere ikkevestlige indvandrere fik job, ville det ændre markant på billedet.

* Flere børn.

Ikkevestlige indvandrere har i forhold til folk af dansk oprindelse flere børn.

Ud af de 36 milliarder i årligt minus er det således de 17 milliarder kroner, som kan føres tilbage til deres efterkommere - altså børn og unge.

Da børn ikke betaler skat, men derimod trækker på velfærdssamfundets ydelser, betyder det, at de koster statskassen. Eksempelvis gennem udgifter til børnepasning og uddannelse.

Kommer flere unge efterkommere i job, vil det trække mindre på de offentlige ydelser og bidrage mere gennem skat.

Blandt de ikkevestlige efterkommere er cirka 91 procent under 30 år.

* Asylansøgere trækker ned.

En betydelig del er kommet til Danmark som asylansøgere eller familiesammenførte. Personer med sådanne opholdsgrundlag giver et større minus på 9 milliarder kroner.

Folk, der er kommet hertil for at arbejde - med erhverv som opholdsgrundlag - bidrager til gengæld med et plus på 6 milliarder kroner.

Fra 2016 er antallet af nytilkomne asylansøgere dog væsentligt reduceret.

* Underskud i alle aldre.

Endelig har ikkevestlige indvandrere ikke det samme livsforløb ud fra en rent økonomisk betragtning.

Den gennemsnitlige etniske dansker giver minus de første 20 år af livet på grund af eksempelvis skolegang og studiestøtte. Derefter går regnskabet generelt set i plus i de år, folk er på arbejdsmarkedet og i minus, når de går på pension.

De ikkevestlige indvandrere går aldrig i plus.

Kilde: Finansministeriets "Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015".

- Christiansborg og de danske kommuner bør derfor aftale et loft over indvandring fra ikkevestlige lande, siger Tesfaye.

To andre analyser fra Finansministeriet viser en positiv udvikling i både lønmodtagerbeskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede.

Siden andet kvartal 2015 er beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere steget med 23.000 personer.

Og ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er steget med mere end danskeres og vestlige indvandreres frekvens.