Verdenspremiere på "Submarino" på festivalen i Berlin. En dyster fortælling, men også en lige-ud-ad-landevejen-film, der er lige efter instruktørens hjerte.
Thomas Vinterbergs film "Submarino" havde lørdag verdenspremiere ved to visninger på Berlinalen i den tyske hovedstad.

Filmen deltager i hovedkonkurrencen på festivalen, og premieren samlede i alt omkring 1500 pressefolk fra hele verden.

Sent lørdag aften var der gallavisning i Berlinale Palast, hvor instruktøren, flere af skuespillerne og andre medarbejdere på filmen tog den obligatoriske tur op ad den røde løber, badet i fotografernes blitzlys.

Med sin ny spillefilm føler Vinterberg, at han er vendt tilbage. Ikke til de glade dage, hvor Dogme-konceptet satte filmverdenen på den anden ende, og hvor "Festen" etablerede den danske instruktør som et verdensnavn. Nej, siger han lørdag under festivalen i Berlin, han er tilbage ved de rødder, han dyrkede under sine år på filmskolen.

- Efter "Festen" har jeg brugt en halv snes år på at undersøge, hvad jeg kan, og hvad jeg gerne vil lave. Lige nu har jeg igen masser af lyst til at fortælle lige-ud-ad-landevejen-film, og her har jeg lyst til at opholde mig et pænt stykke tid, understreger den 40-årige instruktør.

"Submarino" bygger på en roman af Jonas T. Bengtsson og er en dyster beretning fra velfærdssamfundets skyggeside. Men ifølge instruktøren er den meget mere end det.

- Da jeg havde læst de første 100 sider af bogen, havde jeg mest lyst til at kyle den væk. Men jeg holdt ud og blev derefter totalt grebet af historien. Hvad der især fascinerede mig, var hele temaet om forældrenes skyld, om tab af ansvar i al almindelighed og om manglende formåen over for børn, fortæller Thomas Vinterberg.

Alligevel ender historien om de to brødre og deres kuldsejlede tilværelse på en måde, der antyder et håb.

- Der indtræffer i hvert fald en forløsning, som publikum kan tolke på den måde. Sådan et håb skal der være, ellers risikerer du, at filmen lukker sig om sig selv, og så er det bare dårligt drama. I sin tid var det også nødvendigt at krydre "Festen" med små doser af humor, ellers havde det slet ikke været til at bære, mener Thomas Vinterberg.