Syv ud af ti kulturkroner går til hovedstaden

Kronprinsesse Mary trak et Se & Hør plus en række andre ugeblade til Randers for at se Watermusic, men teaterleder Peter Westphal spejdede forgæves efter kulturjournalister og andre fra København. Han kalder bevilgere, kunstnere og medier i København for en fætterkusinefest. Arkivfoto: Bo Amstrup / Scanpix

Syv ud af ti kulturkroner går til hovedstaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark på Vippen og teaterleder fra Randers mener, at kulturstøtten er en lukket fætterkusinefest. Syv ud af ti kulturkroner går til hovedstaden.

Støtte: Det Kongelige Teater og teatrene i København modtager syv ud af ti støttekroner ifølge en analyse fra organisationen Danmark på Vippen, som kræver flere penge til teatrene og scenekunsten i provinsen. Her får Region Syddanmark ifølge analysen blot otte procent af midlerne, mens Nordjylland og Sjælland får henholdsvis seks og to procent af pengene til scenekunst.

Kim Ruberg er formand for Danmark på Vippen og kræver en bedre balance i støtten. Men generelt er han ikke overrasket over, at Det Kongelige Teater får 42 procent af statskronerne til scenekunst.

- Det overraskende er, at det er så meget. Vi har tidligere undersøgt uddannelse, museer og nu scenekunst, og hovedstadsområdet får mere end to tredjedele af pengene til en tredjedel af befolkningen - det er ikke så mærkeligt, at huspriserne og befolkningen stiger i hovedstadsområdet Det er ikke i orden, at 69 procent udbetales til støtte i hovedstaden. Det skal ikke kun være en tredjedel, men dobbelt så meget er uanstændigt, vurderer Kim Ruberg.

Sådan falder pengene
1) Det Kongelige Teater har sin egen særskilte støtteordning og modtager 42 procent af den samlede støtte til scenekunst. Teatret kommer rundt i landet med 10 procent af forestillingerne. Teatre og andre institutioner på scenekunstområdet får 20 procent af pengene, mens egnsteatre får 8 procent - det samme som Det Københavnske Teatersamarbejde. Statens Kunstfond har 10 procent til projektstøtte. Tallene er for 2017 og fra Kulturministeriet.2) Hovedstaden får ifølge analysen fra Danmark på Vippen 69 procent af statstilskuddet for scenekunst svarende til 1,2 milliard kroner. Region Midtjylland følger efter med 15 procent, og herefter kommer Syddanmark med 8, Nordjylland med 6 og Sjælland med 2. Kilde: Kulturudvalget 2017-2018.

3) Egnsteatrene landet over har en mere jævn fordeling, når man ser på andelen af støtte per region. Egnsteatrene i Region Midtjylland får 26 procent af støtten, mens tallet i Syddanmark er 21 procent og 14 i Nordjylland. De små storbyteatre får mest i København med 58 procent af støtten, mens tallet for Region Midtjylland og Region Syddanmark er henholdsvis 19 og 13 procent.

En femtedel til tre scener

Danmark på Vippen anerkender, at hovedstaden skal have en nationalscene og store, markante scener. Men landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg får tilsammen en femtedel af midlerne, og generelt ønsker Kim Ruberg, at personerne i de bevilgende udvalg kommer mere ud og ser teater i provinsen for at sikre, at uddelingen sker på et geografisk objektivt grundlag.

- De bevilgende udvalg har ingen fornemmelse for kulturen uden for hovedstaden. De kommer der nødigt, og ansøgninger bliver sjældent fulgt op af et besøg, hvor de ser, hvad scenekunsten i provinsen kan. Vi skal have skabt strukturer, hvor bevilgerne har en bredere geografisk baggrund og kan forstå kulturen uden for hovedstaden. Vi får tilbagemeldinger fra teaterdirektører, rejsende teatre og andre kulturarbejdere, at de ikke kan komme i kontakt med dem, siger Kim Ruberg.

Et symptom på sygdom

Kulturminister Mette Bock (LA) har netop gennemført en konference om fremtidens scenekunst i Odense, hvor støttestrukturen var et af emnerne sammen med en diskussion af, hvordan teatrene får bedre indtjening og støtten bliver mere gennemsigtig.

Her var lederen af Randers Egnsteater Peter Westphael med og kritiserede centraliseringen af medier og kultur i København.

- Vi har en hovedstad og skal have et lokomotiv. Jeg er ikke typen, som vil have Det Kongelige Teater til Brovst, vi vil gerne have en ballet og et kapel, og det koster bare kassen. Men fordelingen er skæv og et symptom på sygdommen, at man ikke kan drive noget uden for København. Spørgsmålet er, om der findes kultur uden for stilethæls-afstand af Kongens København - folk er nødt til at flytte dertil for at lave kultur, siger Peter Westphael.

Danser farven blå

Han har siddet i bestyrelsen for Aarhus Teater og har været næstformand i Scenekunstudvalget udpeget af daværende kulturminister Brian Mikkelsen, så han kender både København og provinsen.

- Man siger, at ansøgere fra Nordjylland har statistisk større chance for at få penge, men næsten ingen søger, og de markante ansøgere behøver ikke den københavnske fætterkusinefest for at få penge. Men hvis tre unge mennesker danser deres navn til farven blå i en viadukt i Aalborg, vil et nationalt medie eller et støttegivende udvalg aldrig komme forbi. Men i Valby er de i gang med at aflevere deres børn og vil se dem. Du vil heller aldrig anbefale en grønthandler i Randers, hvis du bor på Vesterbro - medierne og kulturlivet i København læser og interviewer hinanden, og det er det store problem, siger Peter Westphael.

Teaterlederen fremhæver opsætningen "Watermusic", som trak 15.000 gæster til Randers over to dage og blev den største teaterforestilling i Danmark.

- Der kom flere mennesker fra Kina end fra nationale medier. Jeg lyver lidt, for kronprinsesse Mary kom og dermed også Se & Hør og en række andre kulørte blade. Men jeg er godt klar over, at de ikke kom for at tage billeder af en glad teaterleder, siger han.

Nødvendig slutning i Valby

Teaterlederen ser også et konkret problem i, at egnsteaterstøtten er kompleks. Tidligere refunderede staten halvdelen af kommunernes udgifter, nu er det en tredjedel kombineret med en ordning, hvor det koster støtte til et teater i Svendborg, hvis de starter ét i Thyborøn. Peter Westphael kalder det kollektiv afstraffelse.

- Det handler om medejerskab, så er vi nødt til at tage os sammen og skabe grobund for et vækstlag uden for København. Det forrige scenekunstudvalg lukkede Svalegangen, som lavede mellemstore forstillinger til turné. De snakker altid om prioriteringerne, men man skal prioritere kunsten i hele landet, siger Peter Westphael.

Teaterlederen blåstempler ikke Det Kongelige Teaters og andres argumenter om, at deres forestillinger kommer på turné i provinsen.

- Det Kongelige Teater har en forestilling på landevejen hver femte dag. Men det er altså 50 om året, og jeg har et turnéprogram på 300 forestillinger i hele landet, og det er vel at mærke, hvor Randers Kommune betaler to tredjedele. Det er ikke "La Traviata", men det er altså Reumert-nominerede forestillinger. Vi havde vinterkabaret i tre uger og sendte den på fem-seks ugers turné og sluttede i Valby. Det er nødvendigt at tage til København at spille for at få nogle fra hovedstaden og Reumert-komiteen til at se vores teater, siger Peter Westphael.

Syv ud af ti kulturkroner går til hovedstaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce