Danmark er ved at fjerne sig fra målet om verdensklasse på sundhedsområdet. Det siger ekspert efter stramme budgetforlig i de to største danske regioner
Regionspolitikerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden har givetvis revet sig frustreret i håret, inden de i mandags vedtog forlig om økonomien for næste år. De to største regioner skulle spare henholdsvis én milliard kroner og 350 millioner kroner næste år efter aftale med regeringen. Og det kommer til at gå ud over patienterne.

Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er direktør i Dansk Sundhedsinstitut, bevæger Danmark sig længere væk fra regeringens mål om et sundhedsvæsen i verdensklasse.

- Når man sparer så store beløb, er der helt klart ting man ikke kan tilbyde den danske befolkning længere. Jeg troede, politikerne ville skabe verdens bedste sundhedsvæsen, men det her går den forkerte vej, siger Jes Søgaard.

Besparelserne vil formentlig ikke ramme akutområdet, så der kommer ikke lig på bordet. Men danskerne må nok regne med længere ventetider på planlagte operationer, dårligere forebyggelse og forringet behandling af kronikere, siger Jes Søgaard.

Flere penge - og færre

Ved årets økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen fik regionerne reelt 1,8 milliard kroner mere at gøre godt med på sygehusene til næste år. Pengene skal blandt andet dække øgede medicinudgifter og mange flere ekstra behandlinger. Men samtidig skal sygehusene effektivisere 2,5 procent - penge som regionerne dog kan bruge til andre formål. Samlet betyder aftalen, at alle regionerne skulle finde millionbeløb på årets budgetter.

Det er svært i Danmark, som i forvejen har et af verdens allermest effektive sundhedsvæsner, når det gælder indlæggelsestid, pris per operation og brug af ambulant behandling, siger Jes Søgaard. Han mener, at der er politisk vilje til at øge budgetterne, men det er svært at se effekten ude på sygehusene.

- Ser man på budgettallene, så har sygehusene fået en stigning på fem procent fra 2007 til 2008. Men alligevel havner vi i de her sparerunder. Jeg ved faktisk ikke, hvor pengene bliver af. Men jeg savner at se, at de bliver tilført regioner, siger Jes Søgaard, der dog understreger, at man endnu ikke har regnskabstallene fra 2008.

Det danske efterslæb

Han mener problemerne generelt bunder i, at det danske sundhedsvæsen står med et markant efterslæb, når det gælder investeringer i sygehussektoren.

Danmark bruger årligt ca. 122 milliarder kroner på private og offentlige sygehuse. Andre sammenlignelige lande i Europa bruger 140 milliarder kroner, hvis man tager højde for befolkningens størrelser. Og forskellen på 18 milliarder kan mærkes, siger Jes Søgaard.

- Det danske sundhedsvæsen er simpelthen for lille. Det bliver vi nødt til at forholde os til, hvis vi vil have et tidssvarende sundhedsvæsen.

Jes Søgaard peger på, at selvom sundhedsvæsnet har vist, at det kan øge produktiviteten med to procent om året, så er det for lidt, når behovet på kræftområdet er mindst seks procent. (ritzau)