Svane: Store dramaer kan ende forudsigeligt

Politisk redaktør Elisabet Svane.

Svane: Store dramaer kan ende forudsigeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse

Midt i det højspændte, politiske drama, som udspiller sig på Christiansborg i disse dage, og hvor første akt sluttede med en finanslovsaftale fredag aften, er det måske på sin plads med en stille, omend lidt kedelig konstatering:

At selv om der er bulder og brag og pressedækning 24-7, ender de store, politiske dramaer ofte med de mest forudsigelige resultater. Selvom hele paletten har været i spil undervejs. Eller måske netop derfor.

En af de første gange, jeg oplevede det, var 14. januar 1993. Tamil-rapporten var blevet afleveret i Statsministeriet hos statsminister Poul Schlüter, (K), og kritikken var sønderlemmende. Almindelig logik ville tilsige, at den daværende statsminister kun havde et valg: At gå af. Men alligevel sagde en oppositions-politiker: Hvordan kommer Schlüter mon ud af den kattepine? Venstre prøvede om de kunne få statsministerposten, vel vidende, at der ikke var flertal for det. Og så endte det der, hvor det måtte ende: Schlüter gik af.

Eller de februar-dage for snart to år siden, hvor Konservative truede med et mistillidsvotum mod daværende fødevare- og miljøminister, Eva Kjer Hansen, (V). Almindelig logik ville derfor tilsige, at ministeren måtte gå af. Gerne i vrede, men dog gå af. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svarede igen med at sætte regeringens liv på spil i en slags "det er mig eller Eva". Det, det handlede om, landbrugspakken, havde hele tiden et flertal sag, det forblev intakt, det var ministeren, der i konservativ optik var problemet. Regeringens liv hang i en tynd tråd, valg blev nævnt og der var stort drama, indtil sagen endte med, at ministeren gik af. Og regeringen fortsatte.

Fredag aften blev der indgået forlig om finansloven. Efter et forløb, hvor hårdt stod mod hårdt. Hvor DF stod mod LA. Og hvor Lars Løkke både stod med og mod sin egen regering og sit eget parlamentariske flertal. Der blev raslet med alle sabler, LA raslede med valgsablen og Løkke selv lod underhånden forstå, at endte det hele i ragnarok, kunne resultatet blive en dronningerunde. Så kunne de stridende partier jo overveje, om de stadig ville pege på ham.

Og så endte det der, hvor det måtte ende i første step: Finansloven blev landet og på rekordtid, for den var jo færdig i forvejen.

Step to starter i morgen, hvor der både skal forhandles skat og udlændinge. Det drama startede dog allerede fredag aften.

Fordi DF's Kristian Thulesen Dahl ikke offentligt bekræftede den aftale, han og regeringen havde indgået: At der skulle landes finanslov fredag og så skulle skatte- og udlændingeaftalen være på plads, inden finansloven efter planen stemmes hjem 21. december. I stedet var Thulesen Dahl som sunket i jorden efter at have haft rigtig god tid både tirsdag, onsdag, torsdag og det meste af fredagen, hvor han gav pressen excellent behandling i form af lange interviews, hvor alle spørgsmål blev besvaret. Også de hypotetiske.

I stedet var det Rene Christensen, der førte ordet for DF og lod forstå, at det jo ikke var sikkert, at man kunne nå at blive færdige med udlændingeforhandlingerne, som er DF's pris for skattepakken. Samtidig begyndte der at køre historier i medierne om, at LA var blevet hældt ned af brættet inde hos Løkke og at Thulesen Dahl havde fået det, som han ville have det. Og at LA's pris, skatteaftalen, derfor måtte formodes at hænge i en tynd snor.

Så gik de i aktion i LA. Der blev ringet rundt til medierne og gjort klart, at LA stemmer imod finansloven næste uge, hvis ikke der også er en skatteaftale. En hidtil uset situation. At et regeringsparti flirter med at stemme imod den regering, de er medlemmer af.

Indtil videre skal den trussel dog ses som LA's svar på DF's trussel om ikke at levere på den aftale, der blev truffet oppe hos Løkke fredag aften. Det er et svar i et toneleje, der ikke normalt ses i dansk politik og som understreger, at tilliden mellem regeringen og støttepartiet er mere end i bund. Og at LA bruger en retorik, hvor risikoen for at blive til grin ofte er overhængende, men alligevel en retorik, der går hjem hos kernevælgerne.

Og bag al retorikken ligger det faktum, at det ikke går for regeringen uden DF. Og DF kan på sin side få ting igennem hos regeringen, som ville være sværere hos en S-ledet regering med et rødt, parlamentarisk grundlag.

Den 21. december ved vi, hvad den kommende uges drama ender med. Man skal aldrig spå, men en mulighed kunne være, at der var blevet lavet en skatteaftale, som er langt fra LA's ønske om de største skattelettelser i historien, men dog stadig med skattelettelser. Og at der blev lavet en udlændingeaftale, som er langt fra DF's forslag om et helt nyt asylsystem, men dog et system, der for nogle grupper varsler mere hjemsendelse og mindre integration.

Så kan finansloven blive vedtaget. Med DF-aftryk om penge til de ældre, flere betjente og mere grænsebevogtning. Og regeringen fortsætte.

 

LA bruger en retorik, hvor risikoen for at blive til grin ofte er overhængende, men alligevel en retorik, der går hjem hos kernevælgerne.
 

Svane: Store dramaer kan ende forudsigeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.