Analyse

Allerede mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin nytårstale, kom de første sms'er fra topplacerede DF'ere. Og hvis nogen troede, at den hånd, Løkke forsøgte at række ud mod sit støtteparti ville blive modtaget i den ånd, den var fremsat, blev i hvert fald jeg klogere. For DF så Løkkes ord om hjemsendelse af syrere og kamp mod parallelsamfund og ghettoer som slappe håndtryk, gummiarme og, måske som det mest rammende, set fra DF's side, som "vådt wienerbrød".

DF så Løkkes ord om hjemsendelse af syrere og kamp mod parallelsamfund og ghettoer som slappe håndtryk, gummiarme og, måske som det mest rammende, set fra DF's side, som "vådt wienerbrød.

".

Da gruppeformand Peter Skaarup kommenterede talen, efter den var holdt, var hans ord mere diplomatiske, men melodien var den samme:

- Vi har hørt det hele før, nu vil vi se action.

Løkkes nytårstale blev i år en tale i udlændingepolitikkens tegn. Nytårstalen er, modsat talen til Folketingets åbning, ikke en tale, der skal rundt om alting, men en tale, der er statsministerens egen. Og en tale, statsministre gerne vil huskes for, selv om det sjældent sker. Løkke bliver husket for sin tale om efterlønnen i 2011, Anker Jørgensen (S) for den kolde tid, vi levede i dengang i 1970'erne og Poul Nyrup Rasmussen (S) sit retoriske spørgsmål om vi ikke kunne gøre det lidt bedre i 1990'erne.

Striden om finansloven, som sendte Folketinget på overarbejde før jul og som stadig sender embedsværket på overarbejde, handlede dels om DF's ønske og krav om et helt andet syn på udlændingepolitikken. DF er, modsat alle andre partier i Folketinget, imod integration og vil have flygtninge sendt hjem igen. Løkke forsøgte i sin tale at komme DF i møde med at tale om de syriske flygtninge, hvoraf en del nu kan begynde at søge om familiesammenføring.

- Ved at lade dem arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Med det klare mål, at de skal hjem igen. Så er det i mine øjne den bedste hjælp, de kan få.

Lige det lyder fint i DF's ører, men så kom tilføjelsen:

- Vi skal have krigsflygtninge hjem igen. Så snart forholdene tillader det.

Her skiller vandene. Og for DF er det endnu engang en regering, der, i DF's øjne, "gemmer" sig bag embedsmænd og konventioner. Mens regeringen på sin side hverken kan eller vil bryde de konventioner, Danmark har skrevet under på. Det har vi hørt statsministeren udtale mange gange den seneste måned.

Her er regeringen og måske Løkke i særdeleshed, lodret uenig med støttepartiet. De er enige om en stram udlændingepolitik, når det handler om at åbne Danmarks grænser for asylansøgere, men ikke når det kommer til integrationen.

Den samme uenighed mellem Løkke og DF kan derfor overføres til det, der var Løkkes store slagnummer: Et opgør med parallelsamfund. Også her synes DF, at de har hørt det hele før og at meget lidt er sket.

Her har de en pointe.

Hvis man går tilbage til Lars Løkke Rasmussen tale til Folketingets åbning i 2010, da han var statsminister sidst, lød det sådan her:

- Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned. Vi vil have ghettoen tilbage til samfundet.

I aftes blæste Løkke igen til kamp mod ghettoerne på baggrund af det regeringsudvalg, der har været nedsat siden 2016 og som kommer med udspil i den nærmeste fremtid.

- Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.

Der er i de senere år revet boligblokke ned i de boligområder, der har ghettobetegnelse, f.eks. i Gellerup ved Aarhus og på Motalavej i Korsør. I øvrigt er ghettolisten lige blevet revideret, så nogle områder ikke længere er ghettoer, fordi indsatsen har virket, mens andre områder er kommet på listen og nu får ghetto-opmærksomhed.

Nu er regeringen klar til at lave lovgivning, der kun er målrettet ghetto-områder.

Den politiske uenighed mellem regeringen og DF i forhold til ghettoer handler igen om, hvorvidt der skal integreres, selv om løsningerne ikke ligger lige for, og selv om der er stor uenighed, hvad der virker. Regeringen vil integrere, mens DF igen står fast på ikke at integrere og fokuserer i stedet på de kriminelle udlændinge, som skiftende regeringer har haft svært ved at udvise. Her fik regeringen i parentes bemærket uventet støtte fra Institut for Menneskerettigheder, som i oktober påviste, at danske domstole kunne dømme strengere, end de gør, uden at komme i karambolage med konventionerne.

Lars Løkkes sidste pointe i nytårstalen var ikke direkte møntet på DF. Og så måske lidt alligevel. Det var også genbrug, men nok mere ment som en understregning af en tidligere pointe. Nemlig, at integration ikke handler om hudfarve eller religion, men om viljen og evnen til at "vælge Danmark til", som statsministeren sagde.

Det mener han og det sagde han også i sin åbningstale i oktober og mødte her stærk kritik fra Socialdemokratiets Mette Frederiksen, som pointerede, at for hende handler integration i betydningen manglende integration i høj grad om religion. Læs: islam.

Dengang fik hun anerkendende nik fra DF's Kristian Thulesen Dahl, så ved at understrege netop den pointe, gør Løkke det klart, at også her er han fundamentalt uenig med sit støtteparti.

Regeringen og DF fortsætter snart forhandlingerne om skat og udlændinge. Nu også med ghettoer på menuen.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Løkke inviteres til Odense: Ikke nok at rive bygninger ned

Løkke inviteres til Odense: Ikke nok at rive bygninger ned

I Brabrand har de allerede revet fem boligblokke ned

I Brabrand har de allerede revet fem boligblokke ned

Gellerup-formand: Det tager tyve år at ændre udsat område

Gellerup-formand: Det tager tyve år at ændre udsat område