Lockout

Flere små forbund, som organiserer statsansatte kirketjenere og kirkegårdsgravere, har ikke økonomi til at støtte medlemmer under længere lockout. - Hvis en fagforening ikke har polstret sig selv til en arbejdskonflikt, kan den lige så godt nedlægge sig selv, siger professor.

OK18: En eventuel lockout af folkekirkens ansatte vil ikke kun ramme forårets konfirmationer og bryllupper. Den får også konkrete konsekvenser for de ansattes indkomstgrundlag.

Avisen Danmark har talt med Danmarks Kirketjenerforening og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og her har man ingen velpolstret strejkekasse til at yde støtte til sine medlemmer i tilfælde af en lockout.

I Danmarks Kirketjenerforening, der organiserer knap 500 overenskomstansatte kirketjenere, lægger formand Gert Rhinstrøm Schmidt åbent kortene på bordet:

- Vi har fra begyndelsen meldt ud, at vi ikke kan honorere udbetaling af støtte under en eventuel lockout. De 52 medlemmer, som er strejkevarslet, har vi lovet en dagpengesats under en strejke, siger han.

- Hvorfor har I ikke sparet op?

- Vi er en gammel tjenestemandslignende organisation, og vi har har ikke set det her komme. Vi havde ikke forestillet os at havne i en situation, hvor vores medlemmer ville blive lockoutet. Vi har ingen stor strejkekasse, vi har godt en million til rådighed, men den rækker slet ikke. Det vil koste to millioner om ugen at betale dagpengesats til vores medlemmer, siger kirketjenerformanden.

I Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte er virkeligheden stort set den samme. På tirsdag mødes hovedbestyrelsen til ekstraordinært møde for at drøfte situationen for forbundets godt 1200 medlemmer. Heraf er 900 ansat som kirkegårdsgravere på overenskomst.

- Du får mig ikke til at fortælle, hvor længe vi kan holde til en lockout, men vores situation adskiller sig ikke væsentligt fra kirketjenernes. Så der forestår et større pædagogisk arbejde med at formidle vores situation i tilfælde af lockout til vores medlemmer, siger forbundsformand Bjarne Rødkjær.

Troværdighedsproblem

De offentlige arbejdsgivere har varslet lockout mod i alt 450.000 offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner. Flere af de store forbund med tusinder af offentligt ansatte medlemmer har allerede meldt ud, at deres strejkekasser kan holde i ugevis, hvis de strandede overenskomstforhandlinger ender med en omfattende lockout i april.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, mener, at de forbund, som ikke har forberedt sig på en total konflikt med arbejdsgiverne og fyldt deres strejkekasser op, står med alvorligt troværdighedsproblem over for deres medlemmer.

- Hvis ikke man kan hjælpe sine medlemmer i sådan en situation, kan man lige så godt nedlægge sig selv, siger han.

Henning Jørgensen anerkender, at en strejke- og lockoutsituation er ubetrådt jord for en række forbund.

- Men det, vi ser i disse uger, er en klassisk faglig kamp mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og sådan en skal man være klar til at træde ind i som fagforening uanset hvad. Det her hviler jo på en arbejdsmarkedsmodel, som har været kendt i langt over 100 år, siger Henning Jørgensen.

Kritikken er ikke rimelig, mener Gert Rhinstrøm Schmidt.

- Det var først i 2010, vi tiltrådte en organisationsaftale. Før det var vores medlemmer ansat som tjenestemænd, så vi har i modsætning til nogle af de andre forbund ikke haft flere årtier til at spare op, siger formanden for kirketjenerne.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Kirketjener inden truende lockout: 17.000 kr. er mange penge at gå glip af

Kirketjener inden truende lockout: 17.000 kr. er mange penge at gå glip af

Tidslinje: Overenskomst, strejke og lockout

Tidslinje: Overenskomst, strejke og lockout

Kirketjener inden truende lockout: 17.000 kr. er mange penge at gå glip af

Kirketjener inden truende lockout: 17.000 kr. er mange penge at gå glip af