Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Storkonflikten truer: Hvad er op og ned i OK18?


Storkonflikten truer: Hvad er op og ned i OK18?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overenskomstforhandlingerne på statens, kommunernes og regionernes område er ved at nærme sig sin slutspurt og skal gerne være på plads inden udgangen af februar. Er de ikke det, kan vi risikere en storkonflikt, som vi så det i 2013.

Hvorfor lurer storkonflikten?
Lockoutede lærere i demonstration mandag den 8. april 2013. Lurer en ny lockout, eller når de at forhandle overenskomsten på plads? Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2013.

Storkonflikten truer i horisonten, da overenskomstforhandlingerne for cirka 750.000 offentligt ansatte endnu ikke er på plads. Ifølge den aftalte køreplan skulle der på statens område være lukket en aftale fredag før vinterferien i uge 7. Det skete ikke. Derfor venter kommuner og regioner lige nu på statens aftale, før de selv kan lukke deres.

Deadline for aftale på kommuneområdet er 28. februar, og derfor er det altafgørende, at der snart bliver forhandlet på plads på statens område. 28. februar er den skæringsdato, hvor der skal varsles konflikt, hvis den skal træde i kraft ved overenskomstens udløb den 1. april. Og på nuværende tidspunkt er forhandlingerne gået helt i stå.

Musketéred

Når forhandlingerne nu er gået helt i hårdknude, skyldes det blandt andet en musketer-ed, som lønmodtagerorganisationerne lavede i december sidste år. Aftalen går kort sagt ud på, at man ikke vil forhandle spørgsmål for andre brancher på andre områder, før lærernes arbejdstid er forhandlet på plads. Så kernen i aftalen, eller eden, er altså lærernes arbejdstidsbestemmelser. Man vil nemlig have erstattet den lov, der siden 2013 har reguleret lærernes arbejdstid, med en bestemmelse i overenskomsten.

Og når der ligefrem er indgået en ed, er det for ikke igen at lade én gruppe tilbage, som det skete i 2013.

Lønudvikling

Et andet stridsspørgsmål er lønudvikling. I 2011, 2013 og 2015 blev der lavet kriseoverenskomster på baggrund af finanskrisen. Men det må være slut med kriseoverenskomster, mener formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. I en video lagt op på Danmarks lærerforenings Youtube-kanal siger han:

- Krisen er overstået, der er vækst i samfundet, der blev lavet en fornuftig overenskomstaftale i det private arbejdsmarked i 2017. Det skal vi selvfølgelig også kunne se på den overenskomst, som vi lander i 2018.

Stridspunktet her er hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen. Ifølge Finansministeriet har offentligt ansatte nemlig på det område haft et forspring siden finanskrisens start siden 2008, og det skal der kompenseres for med en lavere lønvækst, mener arbejdsgiverne.

Hvad så nu?

Inden en eventuelt storkonflikt, kan staten dog indkalde forligsmanden til at lede forhandlinger, hvor parterne skal deltage. Forligsmanden har mandat til at udsætte strejke og lockout i to gange 14 dage, og han eller hun kan også fremsætte forslag til overenskomst; et såkaldt mæglingsforslag. Mener forligsmanden ikke at et mæglingsforslag kan fremsættes, træder lockout og strejker i kraft.

Skulle det ske, at der kommer storkonflikt, betyder det dog ikke, at hele det offentlige Danmark lukker ned. Ud af de 750.000 offentligt ansatte, forhandlingerne berører, vil op mod 100.000 ansatte på skoler, hospitaler, børnehaver, plejehjem og andre offentlige arbejdspladser blive taget ud til strejke. Arbejdsgiverne kan så svare igen med at lockoute enten berørte arbejdspladser eller større dele af den offentlige sektor.

Uanset hvad skal der et lovindgreb til for at stoppe en storkonflikt. Det er altså først, når parterne er gået i konflikt, at regeringen kan blande sig. Sidst det skete var i 2013. Her nåede lærerne at være lockoutet i 28 dage før lovindgrebet kom.

Kilder: Altinget, DR og 3F.

Se video: Sådan fungerer overenskomster

Storkonflikten truer: Hvad er op og ned i OK18?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.