Støjberg erkender fejl i sager om syge udlændinge

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er en af de politikere, der har mange spørgsmål til Inger Støjberg om afslag på humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge.

Støjberg erkender fejl i sager om syge udlændinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministeriet var for længe om at tolke menneskeretsdom om humanitært ophold. Og tolkede den forkert.

Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl.

- Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.

Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold, opmærksom på den.

Herefter tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.

- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.

Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.

- Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledes, siger Inger Støjberg.

- Praksis vil fortsat være stram, varsler hun.

- Der er tale om et meget beklageligt forløb, jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds med, siger Inger Støjberg.

Årsagen er, forklarer ministeren, at der har været et stort arbejdspres i hendes ministerium.

Både fordi der er gennemført flere stramninger af udlændingelovgivningen, og fordi der har været travlt med den såkaldte barnebrudssag, hvor Støjberg havde beordret adskillelse af alle ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, hvilket viste sig at være ulovligt.

- Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændene, siger Inger Støjberg.

Ministeriet har faktisk ikke engang haft en fast praksis for, hvordan det følger med i domme fra Menneskerettighedsdomstolen, forklarer hun.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at der er mange spørgsmål, der endnu ikke er besvaret.

- Du erkender, at alvorligt syge flygtninge er sendt ud af Danmark, muligvis på ulovligt grundlag. Jeg har lyst til at spørge dig, om du ikke selv kan se, hvor rystende det er, siger Schmidt-Nielsen henvendt til Støjberg.

Det når Støjberg dog ikke at svare på, før tiden er gået. Men hun kan se frem til skriftlige spørgsmål og et nyt samråd om sagen, varsler Johanne Schmidt-Nielsen.

FAKTA: Hvad er en humanitær opholdstilladelse?
Udlændinge- og Integrationsministeriet forsøger at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen - kaldet Paposhvili-dommen.

Torsdag er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om sagen.

Ministeriet mistænkes for at have givet afslag på humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge, selv om en dom fra 13. december 2016 burde have givet anledning til en anden praksis.

I alt er der 11 sager, hvor dommen kan have været relevant, har Støjberg oplyst i et svar til Folketinget kort før samrådet.

Herunder følger fakta om humanitært ophold:

* Hvem kan få humanitær opholdstilladelse?

Humanitært ophold kan gives til en udlænding, som af Udlændingestyrelsen er registreret som asylansøger i Danmark.

* Hvad er betingelserne?

Det er en betingelse, at personen er i en sådan situation, hvor væsentlige hensyn af humanitær karakter er afgørende for at give opholdstilladelse.

Folketinget har besluttet, at området for humanitær opholdstilladelse er snævert. Det skal være undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse.

Opholdstilladelse kan blandt andet gives, hvis personen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom. Eller hvis personen risikerer at få en forværring af et alvorligt handicap i hjemlandet.

Ministeriet lægger ved vurderingen navnlig vægt på personens personlige forhold. Herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Og om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig.

Viser ministeriets undersøgelse, at den nødvendige behandling er tilgængelig i hjemlandet, vil ministeriet som hovedregel afslå ansøgningen om humanitær opholdstilladelse. Den nødvendige behandling er typisk et eller flere præparater.

Kilde: nyidanmark.dk.

Støjberg erkender fejl i sager om syge udlændinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce