Som en ond og sindssyg drøm


Som en ond og sindssyg drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DØDSULYKKEN: Søren Ejby brækkede ryggen under dødsulykken sidste søndag. Så billigt slap hans ven ikke
Søren Ejby kommer til sig selv på en tysk græsmark. 20 meter foran ham står en gul turistbus med bagenden plantet på en lille vej, der fører under motorvejen. Bussens snude hviler stadig på motorvejsbroen, og autoværnet hænger som sammenkrøllet spaghetti ned fra broen.

- Jeg hørte intet. Det var som om, lyden var lukket af og jeg kun så billeder. Som om jeg havde en ond og virkelig, virkelig sindssyg drøm, siger Søren Ejby.

Han fortæller sin historie fra en sygeseng på et tysk sygehus i Wesseling. Søren Ejby ligger fladt på ryggen og må ikke vende sig.

Hans ryg er brækket.

Det ænser han ikke på den tyske græsmark, mens han ser det syrealistiske billede af en smadret bus, som han minutter inden trygt har ligget og sovet i.

- Der var blod over alt. Det løb ned af mig. Jeg havde blod i munden, blod på overkroppen og blod i ørene. Jeg var bange for, at det var en indre blødning, siger han fra sin sygeseng, mens han genkalder scener fra sidste søndag.

Foran ham er unge ved at hjælpe andre unge ud af den sønderrevne bus. Nogle ligger og nogle står i små grupper.

- Ingen havde set mig. Jeg havde sindssygt ondt i min ryg og i mine ben, men jeg fik alligevel kæmpet mig op på benene. Jeg må derhen, tænkte jeg.

Langsomt bevæger Søren Ejby sig hen mod sine kvæstede rejsekammerater.

- Det gjorde ondt, men det var ikke det, jeg tænkte på. Jeg tænkte:Hvad er der sket med Søren Clausen.

Søren Ejby bevæger benene under det hvide sygehuslagen i hospitalssengen. Han er tydeligt påvirket, når han taler om Søren Clausen. De var tætte venner, og de var på vej hjem fra ferie i Lloret del Mar, da alt gik galt på en tysk autobahn ved Euskirchen.

Det er som om, Søren Ejby er med i en film, da han kommer hen til de andre, og lyden vender tilbage for at ledsage den bizarre stumfilm.

- Jeg kunne høre nogle, der skreg inde i bussen. Jeg kunne høre snak rundt omkring. Nogle sad og græd, og andre ømmede sig. Jeg kunne høre chop-chop-lyde fra redningshelikoptere. Har I set Søren Clausen, spurgte jeg.

Søren Ejby kan ikke gå længere for smerter. Han sætter sig ned et øjeblik. En pige giver ham et hovedpudebetræk på panden. Det er der, alt blodet kommer fra.

Hvor er Søren Clausen, spørger han igen, og en eller anden siger, at han ligger bevidstløs inde i bussen.

- Jeg ville hen til ham. Jeg ville rejse mig op, men jeg kunne ikke.

Søren Ejby lægger sig ned på den lille vej med hovedpudebetrækket trykket mod sin blodige pande.

Idag i den lille tresengsstue på sygehuset står hver en detalje om dødsulykken knivskarpt i Søren Ejbys bevidsthed. Og han har næsten alt for meget tid til at gennemspille filmen igen og igen, mens han ligger fladt på ryggen.

Læs den fortsatte beretning om hans og Søren Clausens sidste tur sammen.

Som en ond og sindssyg drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce