Søren og giraffen Søren

Giraffen Søren og en ung Søren Max Nielsen i et ømt øjeblik.
Foto: Christian Brandt

Søren og giraffen Søren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Max Nielsen har både kysset en giraf og transporteret en anden fra Københavns Zoo til München

En oktoberdag i 1957 sidder Søren Max Nielsen og Kell Hansen og spiser velfortjent aftensmad i en kantine på banegården i Hamburg.

Ud af vinduet kan de holde øje med togtrafikken. Pludselig tager pokker ved de to.

- For fa'en Kell, det er jo vores giraf, der kører der, udbryder Søren.

Og så går det i fuldt firspring hen over skinner og efter en godsvogn, der rager op over alle de andre.

Tyske banefolk forsøger at gribe ind, for de kan jo ikke have to forvildede danskere til at rende over sporene. Og da tyskerne får at vide, at disse danskere forfølger en giraf, rækker frasen med die dumme Dänen vist ikke engang.

Panikken bliver afblæst, da det viser sig, at giraffen bare er ude at vende for at blive rangeret ind på et andet spor.

Og jo, den er god nok. 72-årige Søren Max Nielsen fra Middelfart har prøvet det, som hele vort giraf-projekt arbejder hen imod. Han var med, da den unge han-giraf Twiga for 51 år siden skulle fra Københavns Zoo til Münchens ditto.

I en åben godsvogn med en presenning over stod Twiga i en 3,20 meter høj kasse. Med vognens højde lagt oveni fyldte den særegne transport 4,43 meter i højden. Den kritiske grænse i forhold til broer var 4,45 meter, så det var med bævende hjerter, de to danskere begav sig ud på transporten.
Giraffen, som dens moder ikke ville kendes ved, var allerede fra fødslen alt for høj til at være i girafhusets køkken, hvor Andreas Olsen håndfodrede den.
Giraffen, som dens moder ikke ville kendes ved, var allerede fra fødslen alt for høj til at være i girafhusets køkken, hvor Andreas Olsen håndfodrede den.
Foto: Christian Brandt

Bur 38

At Søren Max Nielsen, som sidenhen skulle blive maskiningeniør og indehaver af virksomheden Sonnimax i Strib, overhovedet var med på turen er en af livets sære tilskikkelser.

I 1953 fandt hans fraskilte mor sammen med Andreas Olsen, der arbejdede som fodermester i Københavns Zoo.

Nærmest fra den ene dag til den anden flyttede den da 17-årige maskinlærling med sin mor ind i fodermesterens bolig i selve zoo - med adressen Roskildevej 38, kaldet bur 38.

Her fik han giraffer så tæt inde på livet, som de fleste kun kan drømme om.

Hangiraffen Boye(!) regerede over de to hunner Grethe og Julie. De fik desværre den dårlige vane at afvise ungerne.
Måling af giraffen søren, som var en verdenssensation i 1955.
Måling af giraffen søren, som var en verdenssensation i 1955.
Foto: Christian Brandt

Giraffen Søren

Da Julie i 1955 afviste en i første omgang skindød unge, lykkedes det fordermester Olsen og hans dyrepassere at få den "lille" unge transporteret på en trillebør ind i girafhusets køkken, hvor den ikke kunne stå oprejst.

- Min stedfar skyndte sig hjem og beordrede min mor og mig til omgående af skaffe mange en-liters mælkeflasker, købe store sutter og lave varme mælkeblandinger tilsat honning, erindrer Søren Max Nielsen.

- Farmand sov de første tre nætter i girafhuset for at våge over girafungen og fodre den med min mor som leverandør af babymaden, tilføjer Søren Max Nielsen.

Fodermesteren havde for vane at opkalde dyrene efter familiemedlemmerne, og den lille nye kom såmænd til at hedde Søren efter fodermesterens stedsøn.

Og Søren - altså giraffen - blev hurtigt et verdensnavn. Som en datidens svar på vor tids isbjørn Knut.

Det var første gang, det lykkedes at opfostre en giraf uden mor, og billederne af Søren, der kunne kysse både fodermesteren og sin navnebror, gik verden rundt.

- Til mit svendegilde i november samme år var der fotos af to gange Søren på indbydelserne, og bordpynten var giraf-inspireret, fortæller Søren Max Nielsen.

Giraffen Søren blev få år senere solgt til en naturpark i Canada. Desværre viste den sig - ligesom resten af girafbestanden i Københavns Zoo at have tuberkulose. Så Søren døde i Canada, og resten af flokken i København måtte aflives.
Giraffen Søren blev opflasket med varme mælkeblandinger tilsat honning, og den voksede sig hurtigt større. Søren Max Nielsens mor stod for den kulinariske blanding.
Giraffen Søren blev opflasket med varme mælkeblandinger tilsat honning, og den voksede sig hurtigt større. Søren Max Nielsens mor stod for den kulinariske blanding.
Foto: Christian Brandt

Tur på tre døgn

To år efter Sørens berømmelse fik menneske-søren så chancen for at komme med på giraftransporten til Tyskland, hvor Twiga skulle til München.

Der måtte gode overtalelsesevner til - samt smøring i form af cigaretter og en drikkeskilling, før den særegne transport, hvor Søren Max Nielsen og dyrepasser Kell Hansen sov i godsvognen ved siden af girafkassen, blev lukket ind i Tyskland.

Men det gik, og Twiga nåede frem i fin form efter en tur på tre døgn.

Søren Max Nielsen, der i et vist omfang kunne tale tysk, blev radiointerviewet, og modtagelsen blev ikke mindre hjertelig af, at hans far (Søren kunne ikke tysk godt nok til at fortælle, at det "kun" var hans stedfar) var et kendt navn i Tyskland, hvor han før krigen havde arbejdet med dyr i mange år.

De to danskere fik af direktøren på København Zoo lov at rejse videre på studieture til de zoologiske haver i Zürich og Basel.

- Desværre nåede vi ikke at nå til Basel samtidig med min stedfar, der lige havde været dernede for at hente to dværgflodheste hjem til København, siger Søren Max Nielsen.

De to dværgflodheste kom i øvrigt til at hedde Nina og Frederik. Men det er en helt anden historie.
Giraffen Søren og dens navnebrors stedfar Andreas Olsen fik et tæt forhold.
Giraffen Søren og dens navnebrors stedfar Andreas Olsen fik et tæt forhold.
Foto: Christian Brandt
Søren Max Nielsen har for få år siden trukket sig tilbage fra sin virksomhed i Strib og bor nu sammen med hustruen ved Middelfarts havnefront. Han har prøvet det, som vi har rejst penge til hele sommeren: At transportere en giraf.
Søren Max Nielsen har for få år siden trukket sig tilbage fra sin virksomhed i Strib og bor nu sammen med hustruen ved Middelfarts havnefront. Han har prøvet det, som vi har rejst penge til hele sommeren: At transportere en giraf.
Foto: Christian Brandt

Søren og giraffen Søren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce