Smidt ud af fynsk skole: Fagforening raser over forskelsbehandling

Det er et stort demokratisk problem, at SOSU Fyn ikke vil lade alle fagforeninger tale med institutionens elever. Det mener formand Søren Fibiger Olesen. Ekspert slår dog fast, at skolen har lov til at gøre, som den har gjort. Men bestyrelsen for skolen har nu besluttet at overveje sagen nok en gang.

Smidt ud af fynsk skole: Fagforening raser over forskelsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krifa må ikke længere besøge SOSU Fyns matrikler. Et stort demokratisk problem, mener fagforeningens formand, Søren Fibiger Olesen. Men helt i overensstemmelse med loven, lyder det fra en ekspert. SOSU Fyn tager dog sagen op igen som følge af kritik.

Sidste torsdag regnede et par medarbejdere fra Kristelig Fagbevægelse (Krifa) med, at de skulle besøge Social- og Sundhedsskolen (SOSU) i Odense. Repræsentanterne ville fortælle skolens elever om det arbejde, foreningen laver. Men det kom de ikke til.

I stedet blev de bedt om at forlade stedet. Og senere fik Krifa at vide, at foreningen ikke længere har adgang til skolens lokaler. Hverken i Odense, Svendborg eller Middelfart.

Det får nu fagforeningens formand, Søren Fibiger Olesen, til at sende en bredside i institutionens retning. Han føler, at Krifa bliver sat udenfor døren og ikke behandles på samme måde som traditionelle fagforeninger.

- Problemet er, at de unge på skolerne ikke får et fuldstændigt billede af, hvad arbejdsmarkedet er, og hvilke tilbud, der er. De får en meget ensidig orientering om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter, i og med at det kun er overenskomstbærende fagforeninger, der må være på stedet. Det er dybest set et demokratisk problem, siger Søren Fibiger Olesen.

Han mener, at situationen kan sammenlignes med den politiske scene. For det ville svare til, at nogle partier ikke fik lov at komme til orde, mener Søren Fibiger Olesen. Han siger:

- Der er jo mange forskellige partier og mange forskellige bud på politikker. Sådan er det også i fagforeningsverdenen. Her er mange bud på, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, og hvordan de udfordringer skal løses.

Hvad er "gule fagforeninger"?
De faglige foreninger Krifa, Det Faglige Hus, De Frie Funktionærer og Jobtryghed betegnes som gule fagforeninger. Det er lønmodtagerorganisationer, som står uden for de traditionelle organisationer.De gule fagforeninger er billigere, især fordi de ikke bidrager til den danske aftalemodel med særlig meget. De senere år har denne type faglige foreninger oplevet medlemsfremgang.

De har typisk ingen eller få overenskomster. Deres service-udgangspunkt er især de overenskomster, andre fagforeninger har forhandlet på plads. Ideologisk benægter de, at der er et modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Krifa adskiller sig fra andre gule fagforeninger ved at have indgået overenskomst og have tillidsvalgte.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
Kommende SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter må ikke høre, hvad fagforeningen Krifa kan byde på. Fagforeningen er blevet forment adgang til SOSU Fyn-skolernes matrikler. Foto: Morten Pape
Kommende SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter må ikke høre, hvad fagforeningen Krifa kan byde på. Fagforeningen er blevet forment adgang til SOSU Fyn-skolernes matrikler. Foto: Morten Pape

Ledelsen bestemmer

Beslutningen om at udelukke Krifa blev truffet ved seneste bestyrelsesmøde hos SOSU Fyn. Det bekræfter bestyrelsens formand, Claus Sørensen, over for Fyens Stiftstidende.

Han siger, at beslutningen læner sig op ad en anbefaling fra bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskolerne. Anbefalingen går på, at SOSU-institutioner skal have fokus på de traditionelle fagforeninger.

Og institutionen er i sin gode ret til at lave den slags bestemmelser. I hvert fald hvis man spørger Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet:

- Jeg kender ikke til det som en udbredt praksis, men det er fuldt ud lovligt, siger han.

- Det er det samme, som hvis der kommer en religiøs gruppe for eksempel. Ledelsen er på den rette side af både aftalesystem og lovgivning. Det er op til den at vurdere, hvem der skal have lov at være på matriklen og agitere (forsøge at påvirke eleverne, red.), uddyber Henning Jørgensen.

Problemet er, at de unge på skolerne ikke får et fuldstændigt billede af, hvad arbejdsmarkedet er, og hvilke tilbud der er. De får en meget ensidig orientering om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter, i og med at det kun er overenskomstbærende fagforeninger, der må være på stedet. Det er dybest set et demokratisk problem.
Søren Fibiger Olsen, formand for Krifa

Ikke alle sagde ja

Det var dog ikke med hele bestyrelsens accept, at beslutningen blev truffet. Det oplyser rektor for University College Lillebælt, Erik Knudsen, der sidder i bestyrelsen ved SOSU Fyn. Han undrer sig over beslutningen om at udelukke nogle fagforeninger og tillade andre.

- Jeg var fraværende fra det pågældende møde og har ikke været opmærksom på, at punktet var på dagsordenen. Jeg kan forstå, at det er en generel politik som de danske social- og sundhedsskoler har fastlagt. Jeg vil godt sige, at jeg har tænkt mig at tage det op på næste bestyrelsesmøde, for det havde jeg ikke lige set komme. Indtil jeg har drøftet det internt med bestyrelsen, vil jeg ikke tilkendegive udadtil, hvad jeg mener om det, siger Erik Knudsen.

- Hos os på University College Lillebælt har vi ikke nogen politik på området. Vi blander os sådan set ikke i, om folk vil hænge noget op. Der, hvor vi har haft vores opmærksomhed, er omkring politiske arrangementer i forbindelse med valgkampe og lignende, hvor vi tager det hensyn, at vi behandler folk ens og fair, fortsætter han.

På Syddansk Erhvervsskole forskelsbehandler man heller ikke, når det handler om at give fagforeninger plads til at hverve medlemmer.

- Vi siger simpelthen nej til alle. Syddansk Erhvervsskole skal ikke være et sted, hvor eleverne skal forstyrres af mange, som gerne vil hverve dem som kunder; det gælder både organisationer og kommercielle virksomheder, siger kommunikationschef hos Syddansk Erhvervsskole, Lars Havelund.

- I undervisningssammenhæng inviterer vi dog nogle gange fagforeninger til at fortælle om arbejdsmarkedet og den danske model, men det er ikke nogen hvervekampagne, hvor de samtidig får lov til at sætte en stand op, tilføjer han.

Tager det op igen

Krifa har rettet henvendelse til undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at gøre opmærksom på problematikken. Det samme gjorde foreningen i september. Her bemærkede Merete Riisager i et skriftligt svar til fagforeningen og erhvervsskolerne, at "det er god stil, at man lokalt giver adgang til, at eleverne kan møde forskellige faglige foreninger. Det er sund fornuft og i elevernes interesse".

Nu knytter Søren Fibiger Olesen sine håb til, at ministeren vil tage affære:

- Vi håber, at hun ikke bare vil udtale kritik, men også på et tidspunkt ændre vejledningen til skolerne, så vi kan få en bred oplysning om arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter, siger han.

Samtidig står det fast, at SOSU Fyns bestyrelse vil genoverveje, om den har truffet den rigtige beslutning.

- Jeg har modtaget et brev fra Krifa, og set i lyset af den kritik, de kommer med, vil vi tage sagen op igen på næste bestyrelsesmøde, forsikrer Claus Sørensen.

Hvad synes du? Er det i orden, at Krifa er blevet bedt om at holde sig fra SOSU Fyns matrikler?

Smidt ud af fynsk skole: Fagforening raser over forskelsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce