Chip til ældre

FOA-formand og medlem af Etisk Råd mener, at chipforslag fra Esbjerg-politikere hindrer nuanceret diskussion om at sikre et godt liv for demente borgere. Esbjerg-politiker afviser: Vi skal drøfte etikken først.

Esbjerg-politikernes forslag om at chippe demente på plejehjem for at undgå ulykker er et benspænd for debatten om, hvordan vi sikrer demente et værdigt og trygt liv på landets plejecentre.

Det mener Karen Stæhr, medlem af Etisk Råd og formand for fagforeningen FOA, som organiserer de 100.000 social- og sundhedsansatte i Danmark. Hun forstår godt, at pårørende kan være utrygge ved at lade demente bo hjemme eller på et plejehjem, hvor ældre medborgere går væk og dør i et vådområde som en 70-årig mand fra Esbjerg for nylig.

Gps-chip i demente

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil drøfte ideen om at indoperere gps-chips i demente med sine ministerkolleger Thyra Frank og børne- og socialminister Mai Mercado (K).Siden 2010 har demente haft mulighed for at få en gps i jakkelommen eller andre steder på kroppen, hvis de bor på plejehjem eller i egen bolig.

Også på sygehuse kan man bruge gps i forhold til demente.

Men Esbjerg Kommunes sundheds- og omsorgsudvalg forslår, at en chip med gps kan opereres ind under huden på demente, så de ikke mister den, som det kan ske ved en gps i lommen.

Forslaget kom på baggrund af en ulykke i sidste uge, hvor en 70-årig mand blev fundet død i et vådområde.

- Men jeg savner, at vi får diskuteret mulighederne, inden man skriver til ministrene - og så er jeg meget i tvivl om, man kan skyde en gps ind under huden, siger Karen Stæhr.

Mennesker bliver en opgave

Politikerne i Esbjerg Kommunes Sundheds- og Socialudvalg har med udvalgsformand Henning Ravn (V) i spidsen rejst debatten om at chippe demente ved at sende et brev med forslaget til ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Men på den måde kommer man ifølge Karen Stæhr til at betragte demente som en opgave frem for medmennesker, man skal våge over.

- Jeg kan sagtens forstå det med at rejse en debat. Men det bliver et enten/eller - chip eller fatale konsekvenser med demente, som dør i en skov. Vi bliver blinde for alternativerne, og de koster nogle penge. Jeg vil hellere lade demente gå tur med et menneske i hånden frem for med en chip i hånden. Det vil de være meget mere trygge og glade ved. Men det vil politikerne ikke betale for, konkluderer Karen Stæhr.

En bogreol på døren

Ifølge FOA-formanden handler det om bruge anden teknologi som censorer på døre og om at male dem som en bogreol eller en skov. I dag må plejehjemsmedarbejdere ikke låse døre, men det kunne også ifølge FOA-formanden være en løsning på problemet.

- Det er mere humant at låse dørene end indoperere en chip. Jeg ser det heller ikke som magtanvendelse, når dørhåndtag sidder højt i en børnehave. Det handler om, at demente skal have mennesker omkring sig for at være trygge. Min påstand er, at man pakker chippen ind i omsorg og pleje for den enkelte og for de pårørende. De ældre skal have aktiviteter og omsorg, så de ikke bliver ensomme. Den diskussion forsvinder med chippen og de fatale konsekvenser, siger Karen Stæhr.

Også Ældre Sagen ser en indopereret gps-chip på borgere, der ikke selv kan samtykke, som et massivt indgreb i den personlige integritet, og seniorkonsulent Anja Bihl-Nielsen opfordrer til, at politikere og ældrepleje finder alternativer for borgere, som ikke selv kan træffe beslutninger.

- En gps forhindrer ikke, at mennesker med demens går ud på befærdede veje eller ender i et vådområde, for der skal være nogen til at følge efter dem. Men at låse døre er også et indgreb i den personlige frihed. Det handler om at sikre trygheden for mennesker med demens og samtidig sikre, at mennesker med demens kan fastholde deres selvbestemmelse, fastslår seniorkonsulent Anja Bihl-Nielsen fra Ældre Sagen.

Udvalgsformand i Esbjerg, Henning Ravn, afviser, at chipforslaget handler om at spare penge. Esbjerg Kommune bygger næste år et nyt plejecenter til 220 millioner kroner og afsøger i den forbindelse alle muligheder for at sikre demente mod ulykker, nationalt og internationalt.

- Uanset de tekniske muligheder sker det 1000 gange på et år, at demente går væk, og etikken skal drøftes med de pårørende og personen, inden denne bliver helt dement, fastslår Henning Ravn.

En medarbejder til 42 beboere

Udvalgsformanden afviser, at kommunen har en interesse i at overvåge demente, men at ønsket tværtimod kommer fra pårørende og demente selv, som med chippen får tryghed. 

- Det er ikke den endelige løsning, men vi trænger til debatten. Vi kan ikke som samfund acceptere, at demente borgere findes døde, fordi de ikke kan orientere sig, siger Henning Ravn.

Karen Stæhr opfordrer politikerne til at se realistisk på problemet med demente, som går væk fra plejecentrene.

- Vi skal sørge for at gøre dem trygge frem for at chippe dem og lade en medarbejder passe 42 mennesker om natten, siger Karen Stæhr.

  • fyens.dk