Scharla anker til Højesteret


Scharla anker til Højesteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PROCES:Scharla-sagen bliver et par år ældre, efter at nederlaget fra Østre Landsret nu skal vurderes af Højesteret
Pensionisten H. P. Scharla Nielsen anker nederlaget fra Østre Landsret. Nu skal Højesteret bedømme, om staten har beregnet pensioner og skatter for 50 mia. kr. forkert.

Fristen for at anke udløb fredag, og H. P. Scharla Nielsen og hans advokat Erik Øvlisen har brugt hele ankefristen på otte uger til at overveje, om de ville gå videre med sagen.

- Der skulle en moden overvejelse til, og vi har nærstuderet landsrettens præmisser. Men vi er fortsat grundlæggende uenige med landsretten i spørgsmålet om, hvorvidt satsreguleringen er en skattelov eller ej, siger advokat Erik Øvlisen fra Forum Advokater i Roskilde.

Dermed kan såvel han som Scharla Nielsen se frem til yderligere et par år i selskab med den komplicerede sag, der i offentligheden er kendt som Scharlasagen.

Sagen skal procederes forfra i Højesteret, der vil få yderligere beviser at tage stilling til i forhold til landsretten.

Endnu er det ikke afklaret, om Scharla får fri proces til en tur mere i retsmøllen, men med anken er det nu klart, at viljen er til stede hos den 78-årige pensionist fra Bjæverskov.

Scharla-sagen handler i grove træk om, at folkepensionisten Hans Peter Scharla Nielsen mener, at staten har beregnet de årlige reguleringer i overførselsindkomster og personfradrag på en forkert og muligvis ulovlig måde. Fejlene betyder ifølge hans beregninger, at staten har sparet op imod 50 milliarder kroner over en årrække fra 1994 i for meget opkrævet skat og for lidt udbetalt pension.

Ret så kompliceret

Helt centralt i sagen står den såkaldte satsreguleringslov, som bestemmer, hvordan stigninger i skattefradrag, overførsler og en lang række andre offentlige ydelser skal beregnes.

Embedsfolkene gik efter Scharlas opfattelse for langt, da de fortolkede og bøjede principperne omkring ændringerne af loven, da de i 1993 skulle have den daværende socialdemokratiske regerings skattereform til at gå op.

Der er flere afgørende underpunkter i den komplicerede retssag. Dels mener Scharla, at ændringen af satsreguleringsloven i 1993 fik virkning et år for tidligt.

Yderligere har embedsfolkene i Finansministeriet brugt skønnede tal for lønudviklingen - i mangel af bedre - da de skulle beregne satsreguleringerne. Men lovens bogstav kræver, at de skal beregne på baggrund af konkret konstaterede tal.

Det er i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt satsreguleringsloven er en skattelov eller ej bliver relevant.

Får Øvlisen og Scharla ret i, at der er tale om en skattelov, er embedsfolkenes rammer for fortolkninger og skøn væsentligt indskrænket.

For skatter gælder nemlig det særlige grundlovssikrede princip, at ingen skat kan opkræves, uden at politikerne har vedtaget en lov om det.

Får Scharla ret er det dog langt fra sikkert, at staten skal punge ud med de mange milliarder.

En tilbagebetaling af 50 milliarder kroner til borgerne give samfundsøkonomien et ordentligt slag.

Samtidig vil det være en opgave af nærmest overmenneskelig karakter, hvis staten skal finde frem til, hvem der har penge til gode - og hvor meget.

Scharla anker til Højesteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce