INDE: Christine ventede længe på, at postbuddet bragte fremtiden. Hele morgenen løb hun rundt, inden studiet på statskundskab var sikkert
Hun står op og løber ud til postkassen. Inden har hendes far lige ringet og spurgt, om det længe ventede brev endelig er havnet hos Christine.

Men nej.

Hun laver kaffe, løber ud og kigger, vasker tøj, løber ud og kigger.

Denne morgen er helliget ventetid, til postbuddet endelig kan bringe svaret.

Måske er Christine H. Nissen kommet ind på statskundskab i Odense.

En ven kommer forbi til kaffe, og han prøver at aflede hendes tanker ved at snakke om alt muligt andet.

- Ved 12-tiden kigger vi lige på uret, og hov - så kunne det jo være, posten har været der, så mig op til postkassen igen, og der lå brevet så, fortæller den 21-årige kvinde.

Målløs og chokeret

- Så fik jeg det jo åbnet. Det kan ikke gå hurtigt nok, så jeg får fat i et papir om universitetets behandling af personoplysninger. Det sad jeg og kiggede lidt på.

Christine H. Nissen har ventet spændt på at få fremtiden afklaret, så der går et stykke tid, inden hun fatter, hvad der står på et af de andre papirer.

- Jeg blev helt paf og sagde faktisk ikke noget i et par minutter. Jeg var nok målløs, for jeg har gået en måned og ventet på svar, om jeg var kommet ind, så det var chok og glæde.

"Tillykke - du er blevet optaget..." siger den sorte skrift på papiret.

Christine laver hverken sejrsdans eller råber i vilden sky.

Hun sidder helt stille og stirrer på det hvide ark med - i dette øjeblik - de vigtigste bogstaver i hendes verden.

Nej tak til atomfysik

Kvinden med 9.6 i snit fra Sct. Knuds Gymnasium sidste år var næsten sikker på en plads, men sindet var ikke i ro, før konvolutten var flået op.

- Jeg var meget nervøs faktisk, for der har været meget hetz mod de humanistiske uddannelser, så jeg kunne godt frygte, det gav et ekstra pres på de samfundsvidenskabelige, siger hun og stråler af glæde over den gode nyhed.

- Jeg havde en stor forkromet plan om at skulle rydde op på mit værelse, men da jeg havde fået brevet, kunne jeg slet ingenting, siger Christine,.

Hvis det ikke skulle være statskundskab, så ville Christine læse litteraturvidenskab. Selv om de flotte karakterer kan give adgang til det meste, så har de aldrig haft indvirken på valget.

- Det har giver mig en ro, så jeg ikke behøver tage suppleringskurser.

- Det er rart, at snittet ikke skal afgøre, om jeg skal lave det ene eller det andet. Men jeg synes, det ville være ærgerligt at læse atomfysik, når jeg ikke interesserer mig for det, siger hun.

Den samme holdning har Christine til at vælge en uddannelse, der er mange penge i.

- Det er ikke det afgørende for mig, for det er langt vigtigere at have et arbejde, man har lyst til at stå op til om morgenen.

En drøm om Folketinget

Egentlig bryder hun sig slet ikke om karakterer, da de ikke siger så meget om folk.

Derfor mener den rødhårede kvinde, det er trist, at hun har måttet vente i lang tid på at tallene blev regnet igennem hos Den Koordinerede Tilmelding.

- Det har været ret irriterende, at det skal tage en måned at finde ud af.

Nu er hun endelig inde. Dagen er snart omme, og de mange spekulationer kan lægges i bunken med regneopgaver fra folkeskolen og gymnasiets danskstile.

De er fortid og ikke længere nødvendige i livet.

Årene på statskundskab skal bruges til forhåbentlig at blive politiker.

Christine H. Nissen har de sidste fem-seks år interesseret sig for verden omkring sig, så i første omgang ville hun gerne være journalist, men hellere ændre samfundet end beskrive det.

- Og så er statskundskab godt at have med i baggagen.

Studiet er tryghed

Efter sin gymnasietid brugte Christine H. Nissen et år på at arbejde som gademedarbejder for UNICEF , men nu vil hun bare gerne have det sidste af sommerferien overstået, så fingrene snart kan gribe om blyanten.

- Jeg er glad for at skulle i gang med studierne igen.Hele mit liv har jeg været vant til at gå i skole og skulle læse, så det er en eller anden form for tryghed.

Derfor valgte hun også at have en anden prioritet, da hun søgte om at læse videre.

Torsdag og fredag kan det måske være, Christine alligevel danser sin sejrsdans og råber i vilden sky.

Der skal brevet fejres med samme intensitet, som det var ventet.
  • fyens.dk