Flere år gamle notater efter faderens død satte Pernille Fischer Christensen i gang med "En familie", siger instruktøren på pressekonference efter premieren.
Da Pernille Fischer Christensen arbejdede med filmen "En familie", var det vigtigt for hende at beskrive døden, ikke som noget fjernt, der gør os bange, men som noget, vi alle bør være trygge ved.

- Den sidste del af filmen skal gerne give et indtryk af en meget stærk og værdig måde at sige farvel til livet på, siger den danske instruktør på den officielle pressekonference efter verdenspremieren på festivalen i Berlin.

På den ganske velbesøgte pressekonference har mange særdeles rosende kommentarer til den danske film om en familie i lyst og nød, i livet og i døden.

Den 40-årige instruktør er suppleret af bl.a. skuespillerne Jesper Christensen, Lene Maria Christensen og Pilou Asbæk samt sin samlever, Kim Fupz Aakeson, der har skrevet manuskriptet sammen med hende.

Pernille Fischer fortæller, at hun har taget udgangspunkt i en række notater, som hun gjorde efter sin fars død.

- Mine to første spillefilm udspillede sig i et miljø, som jeg ikke kendte, hvorfor jeg blev nødt til at lave rigtigt meget research. Denne gang besluttede jeg, at det skulle handle om noget, jeg selv var specialist i, og den proces gik så i gang, da jeg fandt notaterne frem flere år senere.

En svensk journalist vil gerne høre panelets mening om det, der nogle steder er blevet kaldt en krise i dansk film efter et år med vigende billetsalg.

Det vil Vinca Wiedemann, én af filmens producere, slet ikke høre tale om.

- Vi er 5,5 mio. indbyggere, og vi bør være stolte af at råde over en så veludbygget filmindustri, der udgør rammen om mange rigtigt gode film. Men selv den bedste instruktør laver før eller siden en mindre god film, og så er det typisk for et lille land som vores, at nogle medier med det samme trækker krise-kortet, siger Vinca Wiedemann.