Arkæologiske undersøgelser er blevet overbudgetteret med mindst 100 procent i knap 15 år.

I stort omfang har museer overbudgetteret udgifter til arkæologiske undersøgelser i knap 15 år. Dermed er der risiko for, at bygherrerne betaler for meget for arkæologiske undersøgelser eller opgiver at bygge.

Det fremgår af en beretning onsdag, hvor kritikken er i den tunge ende.

Statsrevisorerne kritiserer, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har trukket i håndbremsen noget tidligere.

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at museerne uden indsigelse fra Slots- og Kulturstyrelsen i stort omfang har overbudgetteret udgifterne til arkæologiske undersøgelser i perioden 2003-2017, lyder kritikken.

Det er i gennemsnit sket med 100 procent stigende til cirka 150 procent sidste år. Der gennemføres 500-1200 arkæologiske undersøgelser om året.

Kulturministeriet er den ansvarlige myndighed, og dens forvaltning har medført en risiko for, at der gennemføres for mange og for omfattende arkæologiske undersøgelser til en alt for høj pris.

Siden 2003 har det været et princip, at private bygherrer selv skal betale for arkæologiske undersøgelser, der gennemføres i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.

Bygherren kan anmode det lokale museum om en vurdering af risikoen for at ødelægge væsentlige fortidsminder. Museet laver en indstilling til Slots- og Kulturstyrelsen, som vurderer den.

Derefter sendes det godkendte budget til bygherren, der skal vurdere, om projektet skal gennemføres.

Udgifterne til arkæologiske undersøgelser steg kraftigt i årene efter museumslovens ikrafttræden.

Offentlige og private bygherrer har siden 2003 haft udgifter til arkæologiske undersøgelser for knap 1,9 milliarder kroner.

Men faktureringen af bygherrerne har ikke været rigtig, og bygherrerne kan have betalt for mere end de omkostninger, der er forudsat i museumsloven.