Rigspolitichef efter Tibetsagen: Betjente skal åbne munden

Disse mennesker og flag skulle præsident Hu Jintao ikke se under et statsbesøg i København i 2012, lød det i en operationsbefaling i Københavns Politi. Forløbet er dybt beklageligt, lyder det fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Rigspolitichef efter Tibetsagen: Betjente skal åbne munden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indgreb mod ytringsfrihed og vildledning af Folketinget er "meget alvorlige fejl", siger Jens Henrik Højbjerg.

Læren af Tibetsagen er, at betjente skal sige fra og på den måde sikre, at politiet holder sig inden for lovens grænser.

Det er signalet fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Han siger, at han ønsker en mere åben kultur. Derimod ser han intet behov for en egentlig whistleblower-ordning.

- Det er rigtigt vigtigt, at vi har en kultur, hvor det ikke bare er tilladt, men hvor der er en pligt til at sige til, hvis man oplever noget, som ikke er rigtigt, eller som man ikke kan stå inde for, fordi det kompromitterer, at vi arbejder lovligt og har sandhedspligt, siger Jens Henrik Højbjerg.

Det var under et statsbesøg af den kinesiske præsident, Hu Jintao, i sommeren 2012, at Københavns Politi hindrede demonstranter i at være synlige for den prominente gæst.

Han måtte ikke se tibetanske flag og bannere. Betjentene sikrede også, at ordene FREE og FRIHED tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev vasket væk.

Ordren om indgrebene var klart ulovlig, fastslog Tibetkommissionen forleden. Både Grundloven, Menneskerettighedskonventionen og politiloven blev overtrådt, da politiet satte ytringsfriheden og retten til at forsamle sig ud af kraft.

Først efter tre år - i september 2015 - gik det tilsyneladende op for den allerøverste ledelse på Politigården i København, at der var givet en generel ordre. Cheferne tog ikke kritik i pressen og klager alvorligt.

Den sene erkendelse skyldes indirekte de oplysninger, som imod politiets ønske blev tvunget frem af Østre Landsret, da seks borgere havde anlagt sag mod politiet.

I mellemtiden gav ingen betjente tilsyneladende den øverste ledelse besked om ordren. Hvordan forklarer rigspolitichefen denne passivitet?

- Det er svært at sige. Men det er i hvert fald vigtigt, at vi arbejder med det i et fremadrettet perspektiv. Det er en læring for vores organisation.

Rigspolitichefen tror ikke på, at en ordning for whistleblowere er en løsning for politiet.

- Vores opfattelse er, at vi skal fremme en kultur, hvor det er naturligt, at man siger det til sine kolleger og sin nærmeste leder, hvis man oplever, at noget ikke er rigtigt, og at man ikke kan stå inde for det. Det er den kultur, der skal fremmes frem for at iværksætte en whistleblower-ordning.

Tibetsagen indeholder to led: Dels de ulovlige ordrer og indgreb ved kinesiske besøg i 2012 og 2013 og dels den efterfølgende vildledning af Folketinget. Hvad er værst?

- Der er i begge tilfælde tale om meget alvorlige fejl, som vi kun kan beklage dybt. Jeg tror ikke, man kan graduere det, for det hænger sammen, siger Jens Henrik Højbjerg.

At Folketinget blev ført bag lyset med en stribe vildledende og ufyldestgørende svar, forklarer rigspolitichefen på følgende måde:

- Det hænger uden tvivl sammen med, at vores organisation, vores system og samarbejde er bygget op på en grundlæggende tillid til, at det, man får at vide, er rigtigt. Derfor går der alt for lang tid, før sagens rette sammenhæng kommer helt frem i lyset, siger han.

Rigspolitichef efter Tibetsagen: Betjente skal åbne munden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce