Et EU-finansieret forskningsprojekt til 47 millioner kroner anført af Odense Universitetshospital skal øge forståelsen og forbedre behandlingen af sygdommen skrumpelever, der årligt taget livet af knap 1000 danskere - og det er ikke kun drankere, der risikerer at få sygdommen.


47 millioner kroner. Så meget har en forskningsgruppe, der er anført af OUH fået fra EU til at bekæmpe den dødelige leversygdom skrumpelever, der årligt slår knap 1000 danskere ihjel. Det er den største pose forskningspenge i hospitalets historie.

- Jeg regner med, at vi kan blive bedre til at forstå, hvordan og hvorfor alkohol skader leveren. Og så vil vi finde nogle metoder til at finde sygdommen i tidlige stadier og udvikle forslag til, hvordan man finder dem i den meget store risikogruppe, der har mest behov.

Omkring 1500 personer rammes hvert år af sygdommen, hvor kun 38 procent overlever de første tre år, og den eneste behandlingsmulighed er en levertransplantation. Til sammenligning overlever 87 procent af brystkræftpatienter og 56 procent af tarmkræftpatienter.

Alkohol er den hyppigste årsag til udvikling af skrumpelever, men forsker, overlæge i mavetarm- og leversygdomme ved OUH og leder af forskningsprojektet, Aleksander Krag, fortæller, at det ikke kun er manden på bænken, der kan udvikle sygdommen.

- Vi forestiller os den klassiske patient som manden på bænken, men det her rammer alle. Også det bedre borgerskab, de unge og friværdi-drankerne, siger han.

Opdages først, når det er for sent

Ifølge Aleksander Krag er et af de største problemer med sygdommen, at der først opleves symptomer på den, når leveren allerede er ved at stoppe med at fungere.

Tre fjerdedele af hospitalets skrumpeleverpatienter kommer således først ind, når de viser livsfarlige symptomer som blodigt opkast, væskeophobning i maven eller såkaldt leverkoma, og da er det for sent.

- Vi ved ikke, hvor lang tid det tager at udvikle, men nogle kan gå 10 eller 20 år og skade deres lever uden at vide det. Med almindelige blodprøver kan vi ikke sige, om der er arvæv. Vi kan kun skabe falsk tryghed ved at sige, at leveren ser normal ud, selv om der måske er arvæv, siger han.

Leverforeningen håber på flere svar

Hos Leverforeningen i Danmark er man begejstret over det nye forskningsprojekt. Landsformand Lone McColaugh fortæller, at skrumpelever er den hyppigste leversygdom blandt medlemmerne, og hun håber på, at forskningsprojektet kan gøre det muligt at opsnappe sygdommen tidligere i forløbet og behandle den.

- Jeg håber, at deres studier og deres forskning kommer til at smitte af på dem, der har en begyndende skrumpelever, der ikke er diagnosticeret endnu, så der kan stilles en diagnose noget før, så man måske kan redde flere, inden de når til en levertransplantation. Det vil jeg virkelig håbe, siger hun.

Skal finde svaret i tarmen

Det er netop det, som Aleksander Krag håber på, at han med sine kollegaer i forskningsprojektet Galaxy kommer frem til, når forskningsprojektet er færdigt om seks år.

- Jeg regner med, at vi kan blive bedre til at forstå, hvordan og hvorfor alkohol skader leveren. Og så vil vi finde nogle metoder til at finde sygdommen i tidlige stadier og udvikle forslag til, hvordan man finder dem i den meget store risikogruppe, der har mest behov, siger han.

En af måderne, hvorpå Aleksander Krag håber at blive klogere på sygdomsforløbet omkring skrumpelever, er at kigge på tarmenes bakterieflora.

- Vi tror, at nøglen til at forstå det ligger i tarmen, og det er der to måder at løse på. En er at slå bakterier i tarmen ihjel, og en anden er at prøve at tilføre gode bakterier, forklarer han.