Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med cirka 21.000 personer.

Regeringens skatteudspil forventes at øge arbejdsudbuddet med cirka 7600 personer.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen har "et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer" frem mod 2025.

Helt så sort ser regeringen ikke på det selv. Regeringen konstaterer i sit udspil, at ambition om at øge beskæftigelsen bliver indfriet.

FAKTA: Det betyder skattereformen for dig

* HK-ansat:

En enlig HK'er på laveste sats i HK's overenskomst for butik på cirka 215.000 kroner årligt eksklusiv pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på cirka 5000 kroner som følge af regeringens forslag. Det svarer til cirka 7,1 procent af den disponible indkomst. HK'eren har en pensionsindbetaling på cirka 25.800 kroner, og cirka 8600 kroner forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

* LO-ansat

En enlig LO'er i lejebolig og med en lønindkomst på cirka 361.000 kroner eksklusiv pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på cirka 6400 kroner som følge af forslaget. Det svarer til cirka 3,7 procent af LO'erens disponible indkomst. LO'eren har en pensionsindbetaling på cirka 45.000 kroner, og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

* Funktionær

En enlig funktionær med en årlig indkomst på cirka 522.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 9400 kroner ekstra til rådighed som følge af forslaget. Det svarer til omkring 3,9 procent af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 procent af lønnen til pension, svarende til cirka 89.300 kroner og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

* Direktør

En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til cirka 5,7 procent af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler cirka 178.700 kroner til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen.

Kilder: Regeringens skattereform 2017

En af årsagerne til, at regeringen ikke øger beskæftigelsen som ønsket, er, at den har droppet sine planer om at hæve pensionsalderen yderligere.

Regeringen vil måles på, hvor mange der yderligere kommer i beskæftigelse. Og selv om regeringen altså rammer forbi målet, så er finansminister Kristian Jensen (V) ganske tilfreds.

- Vi har valgt en skattereform, hvor vi ikke alene prioriterer spørgsmålet om at få det størst mulige arbejdsudbud.

FAKTA: Skatteudspil skal give større fordel ved at arbejde

Regeringen fremlægger tirsdag sit forslag til en reform af skatten i Danmark. Udspillet indeholder fem initiativer, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Her kan du se udspillet:

* Jobfradrag til de lavestlønnede.

Regeringen vil øge den økonomiske gevinst ved at være i arbejde. Den foreslår 30 procent fradrag for indkomster over 174.000 kroner.

Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 17.500 kroner.

For indkomster over 394.400 kroner vil regeringen gradvist aftrappe fradraget op til 569.400 kroner.

* Socialt frikort.

Det skal være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob. Det gælder socialt udsatte, der har været i landet i syv ud af de seneste otte år.

Derfor vil regeringen indføre et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit.

* Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes.

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023, således at marginalskatten, skatten på den sidst tjente krone, reduceres.

Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med cirka 2,7 procentpoint.

* Hurtigere indfasning af topskattegrænsen.

I skattereformen fra 2012 aftalte et politisk flertal at hæve topskattegrænsen frem mod 2022.

Det foreslås at rykke den manglende del frem til 2018. Det svarer til en forhøjelse på 12.000 kroner i 2018.

* Skatten af fri telefon fjernes.

Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Cirka 480.000 arbejdstagere bliver ifølge Finansministeriet beskattet af fri telefon.

En medarbejder, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsudgiver, betaler i dag skat af 2800 kroner i 2018.

Kilde: Regeringen.

- Så ville de regnestykker på, hvem der tjener mest, være endnu mere til fordel for dem, der tjener mest. Det ville have givet det største arbejdsudbud, siger han.

- Vi har valgt en skattereform, der både giver et større arbejdsudbud og også skaber en større rimelighed.

- Flere skal mærke en tilfredsstillende forskel på at være i beskæftigelse og ikke være i beskæftigelse. Forskelsbeløbet skal op, så vi kan få dem på overførselsindkomster ind på arbejdsmarkedet, siger Kristian Jensen.

FAKTA: Sådan vil regeringen sænke skatten

Det skal kunne betale sig at arbejde, og det skal være billigere at være dansker ifølge regeringen.

Derfor fremlægger den nu sit udspil til en skattereform.

Her kan du se elementerne:

* Jobfradrag til de lavestlønnede

Der indføres et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4500 kroner.

Det er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget leverer ifølge regeringen et betydeligt bidrag til at øge gevinsten ved at arbejde.

* Socialt frikort

Der afsættes en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden 2018-2020, som hjælper socialt udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet.

* Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes

Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Loftet over beskæftigelsesfradraget gælder for indkomster over 351.200 kroner.

* Hurtigere indfasning af topskattegrænsen

De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år.

* Skatten af fri telefon fjernes

Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Cirka 480.000 arbejdstagere bliver ifølge Finansministeriet beskattet af fri telefon.

En medarbejder, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsudgiver, betaler i dag skat af 2800 kroner i 2018.

* Skattefradrag ved indbetaling til pensionsordninger

Der indføres et nyt skattefradrag for fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension.

* Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag

Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes.

* Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.

Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018.

* Registreringsafgiften nedsættes til 100 procent.

Det giver en betydelig afgiftslempelse ved køb af bil.

Kilde: Sådan forlænger vi opsvinget - Jobreformens fase II.

Indfasningen af skattelempelserne indebærer, at arbejdsudbuddet forøges gradvist frem mod 2023. Regeringens forslag skønnes at øge væksten med godt 6,5 milliarder kroner.

Ifølge regeringen kan det i dag ikke betale sig for 50.000 danskere at arbejde.

Med skatteudspillet reduceres antallet af personer, som kun har en lille økonomisk gevinst ved at arbejde, med 40 procent. Det svarer til 21.000 personer.

FAKTA: Forstå begreberne i regeringens skatteudspil

Regeringen vil sænke skatten på arbejde, biler og pension med 23 milliarder kroner.

Læs om de centrale begreber i udspillet her.

* Beskæftigelsesfradrag:

Når man er i beskæftigelse, er der en del af ens løn, som man ikke skal betale skat af. Det hedder beskæftigelsesfradraget.

Fradraget beregnes som en procentdel af indkomsten. Det er på 8,75 procent i år, men det kan højest udgøre 30.000 kroner.

Regeringen vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget frem mod 2023.

Det skal øge tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats.

* Jobfradrag:

Ud over at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget vil regeringen indføre et jobfradrag, der skal gøre det mere attraktivt at være i arbejde.

Regeringen foreslår 30 procent fradrag for indkomster over 174.000 kroner.

Forslaget skal ifølge regeringen øge gevinsten ved at arbejde.

* Udligningsskat:

Regeringen vil sløjfe udligningsskatten.

Udligningsskatten blev indført i 2011 og betales af folk med meget store pensionsudbetalinger.

Det er en ekstra skat, der pålægges pensionsudbetalinger.

Formålet med at fjerne udligningsskatten er, at det bedre skal kunne betale sig at spare op til pension.

Kilde: Ritzau.

Samlet set sænkes skatter og afgifter med cirka 23 milliarder kroner.

Mere om emnet

Se alle
Skattelettelser: Regeringens omsorg for de rigeste

Skattelettelser: Regeringens omsorg for de rigeste

10
Fynske bilforhandlere: Vi ligger søvnløse over skatteudspil

Fynske bilforhandlere: Vi ligger søvnløse over skatteudspil

3
Regeringen øger uligheden med åbne øjne

Regeringen øger uligheden med åbne øjne