Regering tænker nyt efter fem ghettoudspil

Siden starten af 80'erne er antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere steget fra godt 50.000 til knap en halv million i dag. Det bekymrer integrationsminister Inger Støjberg (V). Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv

Regering tænker nyt efter fem ghettoudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en stribe ghettoudspil erkender Støjberg, at politikerne har svigtet. Derfor har et tværministerielt ministerhold smidt embedsmændene på porten og tænkt nyt.

Udspil: Rundt omkring i Danmark lever grupper af ikke-vestlige indvandrere isoleret i boligområder, hvor få går på arbejde, hvor der ikke tales dansk, og hvor man i sin fritid kun møder andre personer med udenlandsk oprindelse.

Det vil regeringen, som så mange andre før den, sætte ind overfor. Derfor præsenteres torsdag et udspil, der er det sjette siden 1994 ifølge en optælling, som Ritzau har lavet. Siden starten af 80'erne er antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere steget fra godt 50.000 til knap en halv million i dag. Sideløbende med udspillene er problemerne vokset, og derfor har regeringen i den erkendelse været nødt til at tænke nyt. I oktober satte tre ministre sig derfor sammen for at smide "nogle ret vilde idéer" på bordet, som en kilde nær forhandlingerne formulerer det over for Ritzau. Om bordet sad økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i knap to måneder. Denne gang vendte de processen rundt og gik til at starte med uden om embedsmandsværket i et forsøg på at få gennemført nogle ting, som de ikke var kommet igennem med ellers ifølge kildens vurdering. Hele otte af regeringens ministre besøger torsdag Mjølnerparken i København for at præsentere udspillet. Flere af dem har været forbi de tre ministres idébord for at komme med oplæg til, hvad der kunne gøres. Igennem ugen har medierne beskrevet en del af initiativerne. Inger Støjberg vil ikke løfte sløret for udspillet, men lover, at folk vil spærre øjnene op. Hun svarer dog ikke klart på, hvad der gør hende fortrøstningsfuld i forhold til, at det vil lykkes at komme problemerne til livs nu. - Den her gang tager vi noget hårdere fat end tidligere, og når jeg kigger tilbage, er jeg fuldstændig enig i, at man ikke rigtig for alvor har taget fat om nældens rod, siger Inger Støjberg. Venstre har selv siddet på regeringsposten stort set siden 2001, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lovede et opgør med parallelsamfund. I 2004 proklamerede han i sin nytårstale, at "den ulykkelige ghettodannelse måtte stoppes". - Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole. De unge, utilpassede indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og kriminalitet, sagde Fogh. Siden er problemerne taget til, og Støjberg erkender, at blå blok har et ansvar for udviklingen. - Både blå og røde regeringer skylder noget på denne front, men først og fremmest er det jo de mennesker, der kommer udefra, der skal integrere sig. - Men vi har svigtet med at stille skrappe nok krav, og vi har ganske enkelt ikke formået at stå på det fundament af frihedsrettigheder og det faktum, at når man er i Danmark, er det forventeligt, at man taler sproget og forsørger sig selv, siger hun. I februar viste en analyse med en vis usikkerhed, at cirka 28.000 familier lever i parallelsamfund. Det svarer til 74.000 personer, som Christiansborg vil ramme med deres nu sjette udspil på området.

Regering tænker nyt efter fem ghettoudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce