Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Redaktørens røde stol: Nordlys der blev til blålys

Arne Mariager, kommentator.

Redaktørens røde stol: Nordlys der blev til blålys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan noget kunne ske på Haiti eller i Columbia. Ja, det kunne måske ske i Napoli. I værste fald måske i Chicago. Men i Danmark! I det demokratiske smørhul mod nord - aldrig i livet.

Og så skete det alligevel, og noget tyder på, at det sandsynligvis er sket flere gange tidligere uden at være blevet opdaget.

Anklagemyndigheden i København og det højt respekterede danske politi er sendt i tovene efter, det er blevet afsløret, at senioranklager og politifolk aftalte de forskellige vidneudsagn i forbindelse med det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største narkosag.

Da politiet indledte aktionen mod narkopusherne, blev operationen kaldt for "Operation Nordlys". Nu forekommer "Operation Blålys" at være en bedre titel. Flere af de anklagede har fået hårde fængselsstraffe. De havde ikke en chance, for senioranklageren fra Statsadvokatens kontor i København mødte med en lang række stærke vidner, der ned i detaljen kunne fortælle, hvad de sigtede havde gjort.

En af de anklagede havde en forsvarer, der undrede sig.

- Hvordan pokker kan så mange politifolk alle sammen besidde en så fantastisk, nærmest fotografisk hukommelse, tænkte forsvareren, og begyndte at bore i sagen.

Så væltede skandalen frem fra skabet. Senioranklager Trine Sorgenfri og de mange politifolk, der optrådte som vidner, havde nøje planlagt, hvad vidnerne skulle sige, hvad de havde set - og hvornår de havde set det. De sigtede sad fast i saksen. Chanceløse.

Nu er senioranklager Trine Sorgenfri fritaget for tjeneste hos statsadvokaten, og der er rejst sigtelse mod hende for tjenestemisbrug og forsøg på afgivelse af falsk forklaring for retten. Umiddelbart tyder det på, at flere af retssagerne må gå om. Der er fældet dom på et forkert grundlag.

Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, der er gået ind i sagen. Og selv om Trine Sorgenfri endnu ikke er dømt, betragter DUP sagen som meget alvorlig. Det tør siges at være tilfældet. Når man i en dansk retssal snyder med vidneforklaringer for at manipulere en sag igennem, er og bliver det en skandale. Også selv om det er narko-forhandlere eller narko-mistænkte, der er de sigtede i sagen. I en retsstat er alle lige for loven. Det skrev Valdemar Sejr allerede, da han i 1241 udgav Jyske Lov. Han skrev samtidig: Med lov skal land bygges. Hvis politi og anklagemyndighed har glemt det i 2018, er det på tide at indkalde til effektive kurser.

Det værste er faktisk, at senioranklager Trine Sorgenfri nærmest var forbløffet, da hun blev suspenderet og mødt med en sigtelse.

- Sådan plejer vi da at gå frem i den slags sager, sagde hun.

- Jeg havde da afstemt metoden med mine chefer højere oppe i systemet...

Tak for kaffe. Så sidder der altså på ledende poster hos statsadvokaten for København nogle chefer, der nok har lært at binde slips og smile elskværdigt, når de er på tv. Men såvel retsplejen som Grundloven har de ikke sat sig ind i. Flovt.

I en retsstat skal man være stolt af, at alle mennesker - også drabs- og voldsmænd og narkopushere - får en fair behandling. Som Valdemar Sejr skrev i sin lov: Hvis mennesker var så gode, som de burde være, var det unødvendigt at give en lov. Men sådan er det ikke. Det havde den gamle konge ret i. Men han ville nok rotere under gulvet i kirken i Ringsted, hvis han vidste, at statens egne lovhåndhævere opførte sig så usselt.

Men et par andre udmeldinger fra officielle kanaler i den forløbne uge giver grund til eftertanke.

Er vi i Danmark ved at sadle om i det menneskesyn, der gennem generationer har bundet os sammen?

Vi kunne - og kan - være rygende uenige om alt mellem himmel og jord. Men der var og er nogle kardinalpunkter, hvor vi ikke lader os rokke.

Vi skabte en folkeskole, der blev et fyrtårn for andre europæiske lande.

Vi skabte et hospitalsvæsen, hvor rig som fattig blev behandlet - efter sygdommens karakter, ikke efter tegnebogens tykkelse.

Vi skabte det mest fintmaskede sociale sikkerhedsnet i verden.

Vi skabte det mest ukorrumperede politi- og retssystem.

Vore bedste- og oldeforældre satte livet ind på at redde de danske jøder fra nazisternes terror. Gennem mange generationer har danskerne via hårdt arbejde opbygget vort samfund.

Og se så lige på meldingerne i den forløbne uge: Politi og anklagemyndighed snyder i retten. Dansk Folkeparti vil smide indvandrere og flygtninge ud i bunker - endda i et omfang, så selv Lars Løkke Rasmussen fik nok og valgte at droppe ideen om en skattereform. Han skulle bruge Dansk Folkepartis stemmer til reformen, men DF krævede så markante indgreb i indvandrerpolitikken, at Venstre endelig fik nok.

Statsministerens nytårstale om nedrivning af betonhuse i ghettoerne skvulper fortsat. Og på et møde på Fyn rejste finansminister Kristian Jensen, Venstre, sig op og fortalte, at det er gået godt med udflytningen af statslige arbejdspladser. Så det vil regeringen fortsætte med. Flere statslige arbejdspladser ud i provinsen. Politi og anklagemyndighed, der snyder. Statsansatte, der tvinges væk, selv om de har ægtefæller på arbejde og børn i skoler og daginstitutioner, betonblokke, der skal rives ned, selv om nogle mennesker kalder dem "vores hjem"...

Hvad er sammenhængen i disse meldinger? Hvor er den røde tråd? Den er såmænd, at selv om politikerne aldrig har talt mere til befolkningen via tv og net og radio, så taler de ikke med os. Det gider de ikke. Det er blevet sådan i retsstaten og demokratiet Danmark, at du kan tillade dig at blæse på mindretal. Narkopushere er i mindretal - og upopulære. Så tryner vi dem. Indvandrere i ghettoerne er i mindretal og ikke populære. Så tryner vi dem. De offentligt ansatte i diverse styrelser og nævn er i mindretal - og ikke særligt populære. Det er bare en flok forkælede københavnere, der ikke tror, man kan købe en cafe latte i Thyborøn. Så tromler vi dem.

Ja, og hver gang vi tromler nogen, græder demokratiet. Det er på tide, vi giver vort retssamfund og vort demokrati et service-tjek. For vi er på farlig vej.

Vi er ved at ødelægge noget af det, der gør det rart at vågne om morgenen og vide, man er i Danmark.

Hver gang vi tromler nogen, græder demokratiet. Det er på tide, vi giver vort retssamfund og vort demokrati et service-tjek. For vi er på farlig vej.

Redaktørens røde stol: Nordlys der blev til blålys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.