Pendlerne på Storebælt har oplevet markant faldende priser for at køre over broen i bil. En af dem er Mike Petersen, der glæder sig til igen at slippe billigere fra nytår. Han forstår dog ikke, at hans broafgift skal betale for vejinvesteringer andre steder.

Hver morgen sætter Mike Petersen sig ind i sin hvide Seat Leon ved hjemmet i Ørbæk for at køre de 89 kilometer til arbejdspladsen Novo Nordisk i Kalundborg, hvor han er procesoperatør. Turen over Storebælt gør ham ikke længere i så dårligt humør, fordi den ikke gør et så stort indhug i lønnen, som da han blev ansat. Efter nytår bliver smilet endnu bredere, når brotaksten igen falder.

Da Fyens Stiftstidende i september 2014 søsatte kampagnen "Broafgift nej tak", kostede det ham årligt netto 31.400 kroner at køre over Storebælt. Nu kan han se frem til en udgift på netto 10.120 kroner, når den nye rabat på 25 procent slår fuldt igennem i 2023.

- Det er helt fantastisk og betyder, at jeg ikke længere tænker i at skifte arbejde, siger han.

Første nedsættelse af taksten kom, da det et flertal i Folketinget vedtog, at pendlere fra 1. januar 2016 skulle slippe 40 procent billigere for at køre over broen i bil. En del af besparelsen i form af et øget skattefradrag for at pendle over broen. Mike Petersen har dermed i år haft en nettoudgift på 18.480 kroner på at krydse broen, og i det nye år falder prisen så igen til 13.519 kroner for i 2023 at lande på cirka 10.000 kroner, når skatterabatten regnes med.

Stadig få bilpendlere

Trods de seneste års brorabat er det dog stadig begrænset, hvor mange der hver dag tager turen i bil over bæltet fra Sjælland eller Fyn for at arbejde på den anden side. I år har 1912 et pendlerkort, og det er en stigning på 664 pendlere, siden brorabatten blev gennemført.

Mike Petersen opfordrer til, at de lavere priser fra nytår markedsføres bedre.

- Jeg tror, at mange slet ikke er klar over, at der både gives skatterabat og rabat på pendlerkort, siger han.

Men selv om de årlige udgifter for at passere broen kun bliver 10.120 kroner i 2023, mener Mike Petersen, at det fortsat er mange penge.

- Det vil stadig afholde sjællændere og fynboer fra at søge arbejde på den anden side af bæltet. Jeg er med på, at det har været dyrt at bygge broen, men det har også været dyrt at anlægge Lillebæltsbroen og jyske motorveje, og her har aldrig været brugerbetaling, siger han.

Tværtimod har Folketinget brugt bilisternes betaling på Storebæltsbroen til at betale for veje og anden infrastruktur andre steder i landet. I 2009 valgte Folketinget på den vis at trække ni milliarder ud af betalingsanlægget på broen, og bropenge har også været brugt til at betale for vækstpakke for erhvervslivet og et politiforlig. Det betyder, at der fortsat er en stor gæld i broen, og det er også bilisternes selv, der kommer til at betale for takstnedsættelsen efter nytår. Den finansieres nemlig ved at forlænge gældsafviklingen på broen med cirka tre år.

(artiklen fortsætter efter grafikken)

Penge til motorvej

Det bliver også bilisterne på Storebælt, der skal betale for udvidelsen af Fynske Motorvej med et tredje spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest. Udvidelsen koster 2,4 milliarder kroner, og langt hovedparten af beløbet skal Sund & Bælt betale.

- Det er fint, at motorvejen udvides, men det burde være skatteborgerne, der betaler, og ikke bilisterne på Storebælt. Jeg synes ærligt talt, at jeg har bidraget nok til fællesskabets kasse i de seks år, jeg har arbejdet på Sjælland, siger Mike Petersen, der har afleveret cirka 200.000 i betalingsanlægget på broen.

- Det er mange penge alene for at komme på arbejde, og ekstra ærgerligt er det, når pengene også skal gå til formål, der intet har med broen at gøre, siger han.

Gælden på Storebæltsbroen forventes med de nye takstnedsættelser og finanseringen af det tredje motorvejsspor at være tilbagebetalt i 2034.

  • Bakkær_Birgit_(2015)_002

    Af:

    Politisk journalist samfundsredaktionen. Udover politik allround har jeg særligt fokus på de fynske kommuner, trafikpolitik og kirkeforhold og har stået bag kampagner som "Fyn under forvandling", "Velfærd-hvad vil du ofre?", den fynske kirkegang, demokratikampagnen "Fyn for folket", "Ved vejkanten" og kampagne om broafgiften på Storebælt. Baggrund: Jeg har været lokalredaktør på Fyns Amts Avis i Ringe, siden lokalredaktør Midtfyns-redaktionen Fyens Stiftstidende og siden 2010 samfundsredaktionen Fyens Stiftstidende.

Mere om emnet

Se alle
1
Sund & Bælt-direktør om rabat til bil-pendlere: Den har nærmest været hemmelig

Sund & Bælt-direktør om rabat til bil-pendlere: Den har nærmest været hemmelig

Slagelse er ikke længere væk end Trekantområdet

Slagelse er ikke længere væk end Trekantområdet