Flere indvandrere kommer i job, så statens udgifter falder. Tempoet i økonomien har meget at sige.

Det er især et stærkt arbejdsmarked, der hjælper med at få flere indvandrere og efterkommere i job i Danmark.

Det mener professor i samfundsøkonomi Bent Greve.

Torsdag viser en opgørelse fra Finansministeriet, at den såkaldte erhvervsfrekvens - andelen af befolkningen, der er i arbejde - er steget markant for indvandrere fra lande uden for Vesten siden 2015.

FAKTA: Befolkningsgruppers bidrag til statskassen

Ifølge beregninger fra Finansministeriet udgjorde ikkevestlige indvandrere og efterkommere en nettoudgift på cirka 36 milliarder kroner i 2015.

Her kan du se en liste over alle befolkningsgrupper:



* Hele befolkningen:

5,7 millioner personer i 2015.

- 36 milliarder kroner i 2015.

21 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Dansk oprindelse:

5 millioner personer i 2015.

- 2 milliarder kroner i 2015.

50 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Indvandrere og efterkommere i alt:

678.000 personer i 2015.

- 33 milliarder kroner i 2015.

- 29 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Ikkevestlige indvandrere:

301.000 personer i 2015.

- 19 milliarder kroner i 2015.

- 16 milliarder kroner i 2014.



* Ikkevestige efterkommere:

136.000 personer i 2015.

- 17 milliarder kroner i 2015.

- 17 milliarder kroner i 2014.



* Vestlige indvandrere:

216.000 personer i 2015.

5 milliarder kroner i 2015.

5 milliarder kroner i 2014 (revideret fra sidste opgørelse).



* Vestlige efterkommere:

24.000 personer i 2015.

- 2 milliarder kroner i 2015.

- 2 milliarder kroner i 2014.

Kilde: Finansministeriets "Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015".

Så mens udgifterne til indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere i Danmark steg til i alt 36 milliarder kroner i 2015 - tre milliarder mere end året før - har de nu formentlig toppet.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) skyldes den stigende beskæftigelse, at regeringen har lavet stramninger, der får flere ud på arbejdsmarkedet, og at det går godt i den danske økonomi.

Men det er især den sidste faktor, der får nydanskere i job, mener professor Bent Greve fra Roskilde Universitet (RUC).

FAKTA: Ikkevestlige indvandrere koster statskassen milliarder

For anden gang ser Finansministeriet på, hvad forskellige befolkningsgrupper koster den danske statskasse.

Ifølge beregningerne udgjorde ikkevestlige indvandrere og efterkommere en nettoudgift på cirka 36 milliarder kroner i 2015.

Her kan du blive klogere på tallene:

* Indvandrere fra vestlige lande bidrager i 2015 samlet set med fem milliarder kroner til de offentlige finanser. Mange er i job og betaler skat, mens relativt få modtager overførselsindkomst.

* Indvandrere fra ikkevestlige lande indebærer derimod samlet set en udgift på 19 milliarder kroner i 2015. Mange modtager overførselsindkomst og bidrager mindre til de offentlige indtægter, end de trækker på dem.

* Der er meget stor variation i den enkeltes bidrag - navnlig blandt indvandrere fra ikkevestlige lande. I denne gruppe er det godt 36 procent, der bidrager positivt til de offentlige finanser. Omkring 15 procent af gruppen indebærer en udgift per person på mere end 200.000 kroner årligt.

* Den store variation i bidraget for ikkevestlige indvandrere skyldes, at gruppen er meget sammensat. Den omfatter for eksempel både flygtninge (modtagere af asyl), familiesammenførte og personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.

* Indvandrere i job bidrager positivt til de offentlige finanser ved årslønninger på omkring 200.000 kroner og over. Det gælder både for indvandrere fra vestlige og ikkevestlige lande.

* Fik flere ikkevestlige indvandrere job, ville det styrke statskassen med cirka en milliard kroner for hver 1,5 procentpoint, beskæftigelsen øges for de 25-64-årige.

* Asylmodtagere og familiesammenførte til asylmodtagere indebærer en større udgift. Men asylmodtagere i beskæftigelse bidrager i gennemsnit positivt.

* Indvandrere med opholdstilladelse til erhverv har i gennemsnit et betydeligt positivt bidrag. Det gælder især indvandrere under beløbsordningen.

* Efterkommere til indvandrere fra både vestlige og ikkevestlige lande bidrager negativt. Det skal ses i lyset af, at disse grupper hovedsageligt består af børn og unge.

Kilde: Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015.

- De her tal svarer til, hvordan vi også så det op til den finansielle krise. Når det går godt med økonomien, og der er fremgang i efterspørgslen, så kommer indvandrerne og efterkommere markant mere ud på arbejdsmarkedet, siger han.

Torsdag viser tal fra Danmarks Statistik også, at den samlede danske beskæftigelse er meget tæt på at slå rekorden fra 2008. I december sidste år havde 2.721.000 personer et lønmodtagerjob - kun 1100 under det højeste nogensinde.

FAKTA: Derfor koster ikkevestlige indvandrere milliarder

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere er en stor udgift for statskassen, som gik glip af 36 milliarder kroner i 2015.

Det viser en beregning fra Finansministeriet.

Her kan du læse hvorfor:

* Indvandrerne er i mindre grad i job.

I gennemsnit har langt færre ikkevestlige indvandrere job eller en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed bidrager de i langt mindre grad med skatteindtægter, end folk i job gør.

Det er kun halvdelen af de 25 til 64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande, som er i beskæftigelse. For personer af dansk oprindelse er det omkring 79 procent af samme aldersgruppe, som er i job.

Det er kun omkring 36 procent af de ikkevestlige indvandrere, som bidrager positivt til statskassen. Kigger man på etniske danskere, er tallet cirka 71 procent.

Hvis flere ikkevestlige indvandrere fik job, ville det ændre markant på billedet.

* Flere børn.

Ikkevestlige indvandrere har i forhold til folk af dansk oprindelse flere børn.

Ud af de 36 milliarder i årligt minus er det således de 17 milliarder kroner, som kan føres tilbage til deres efterkommere - altså børn og unge.

Da børn ikke betaler skat, men derimod trækker på velfærdssamfundets ydelser, betyder det, at de koster statskassen. Eksempelvis gennem udgifter til børnepasning og uddannelse.

Kommer flere unge efterkommere i job, vil det trække mindre på de offentlige ydelser og bidrage mere gennem skat.

Blandt de ikkevestlige efterkommere er cirka 91 procent under 30 år.

* Asylansøgere trækker ned.

En betydelig del er kommet til Danmark som asylansøgere eller familiesammenførte. Personer med sådanne opholdsgrundlag giver et større minus på 9 milliarder kroner.

Folk, der er kommet hertil for at arbejde - med erhverv som opholdsgrundlag - bidrager til gengæld med et plus på 6 milliarder kroner.

Fra 2016 er antallet af nytilkomne asylansøgere dog væsentligt reduceret.

* Underskud i alle aldre.

Endelig har ikkevestlige indvandrere ikke det samme livsforløb ud fra en rent økonomisk betragtning.

Den gennemsnitlige etniske dansker giver minus de første 20 år af livet på grund af eksempelvis skolegang og studiestøtte. Derefter går regnskabet generelt set i plus i de år, folk er på arbejdsmarkedet og i minus, når de går på pension.

De ikkevestlige indvandrere går aldrig i plus.

Kilde: Finansministeriets "Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015".

- Der har været et langt større træk på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, fordi mange af de her indvandrere vil gerne ligesom alle andre kunne forsørge sig selv og have noget at stå op til om morgenen, siger Bent Greve.

Bent Greve spår, at regeringen vil bruge tallene til at styrke fokus på at få indvandrere og efterkommere knyttet tættere til arbejdsmarkedet.

- Det her afspejler fuldstændig klart, hvor vigtigt det er at sikre arbejdsmarkedsintegration. Det er simpelthen det, der er afgørende for, hvordan indvandringen påvirker dansk økonomi, siger professoren.