Politiets dna-tests mindsker kriminalitet blandt unge

En lovændring i 2005 har ført til, at andelen af sigtede i alderen 18-23 år, der får en dom inden for det første år efter sigtelsen, er halveret. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Politiets dna-tests mindsker kriminalitet blandt unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kriminelle begår færre forbrydelser, hvis deres dna bliver føjet til politiets register, viser et nyt studie.

Har politiet taget en dna-prøve fra en sigtet, er der mindre risiko for, at vedkommende begår kriminalitet i fremtiden.

Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

De, der har fået taget en prøve, får de følgende tre år i gennemsnit 20 procent færre domme end sigtede, som ikke får dna registreret af politiet.

Rasmus Landersø, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og en af forskerne bag studiet, havde forventet den forebyggende effekt.

Alligevel kommer resultatet bag på ham.

- Det har overrasket os, at effekterne af dna-registreringen er så relativt store. Især for personer, der bliver sigtet som unge, siger han.

Antallet af unge i alderen 18-23 år, som får en dom for ny kriminalitet inden for et år efter sigtelsen, halveres, så snart politiet har deres dna.

I 2005 kom en lovændring, som gjorde det nemmere for politiet at tage dna-prøver fra sigtede.

Det betød, at hvor det tidligere var omkring hver tiende sigtet, som fik sit dna registreret, steg det efter lovændringen til omkring hver anden.

Forskerne har i studiet sammenlignet kriminaliteten for personer, som blev sigtet henholdsvis lige før og lige efter lovændringen.

Og den afskrækkende effekt glæder Bent Isager-Nielsen. Han er tidligere politiinspektør og var med til at udvikle dna-registret i Danmark.

- Da vi udviklede dna-registret, håbede vi netop på, at det ville få en mærkbar præventiv effekt, at de kriminelle ved, at politiet kan have deres dna, siger han.

Ifølge Bent Isager-Nielsen er dna et helt afgørende arbejdsredskab for politiet.

- Det er næsten svært at overvurdere det som redskab. Det var et kæmpe gennembrud for politiet, at registret blev udvidet i 2005, siger Bent Isager-Nielsen.

Det er vigtig viden, at registreringen kan få unge til at ændre adfærd, vurderer Dorthe Maisie Pedersen.

Hun er konsulent i SSP+ i København, som tilbyder hjælp til unge mellem 17,5 og 25 år, og som har begået gentagen alvorlig kriminalitet.

- Man bør overveje, om denne viden kan tænkes ind i forebyggende indsatser på børne- og unge-området, siger hun.

FAKTA: Politiet gemmer kriminelles dna i ti år
Lige som at alle mennesker har forskellige fingeraftryk, er menneskers dna også unikt. Dna-prøver er genetiske fingeraftryk, og de er meget vigtige for politiets opklaring af sager.

I 2005 blev reglerne for, hvornår politiet må tage dna-prøver og opbevare dem i et nationalt register, ændret.

Forstå her, hvad det nationale dna-register er, og hvornår politiet tager dna-prøver:

* Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i år 2000 og styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center.

* Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt.

* I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk.

* Det betyder, at politiet nu tager dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover.

* Dermed er det muligt at tage dna-prøver af personer sigtet for eksempelvis tyveri.

* Registret består af to dele - en til dna fra spor på gerningssteder og en til dna fra sigtede personer.

* Når en ny dna-profil registreres, bliver der søgt på den i begge dele af registret, for at se om der er et match.

* Det kan enten være nye spor, som kobles sammen med gamle spor. Nye spor, som kobles sammen med kendt gerningsmænd, eller nye personer, som kobles sammen med gamle spor.

* Dna-profiler fra sigtede personer gemmes i registret i ti år fra den seneste sigtelse.

* Dna-prøver er genetiske fingeraftryk og kan tages fra spyt, hår, blod, sæd og hudceller.

* Af dna-prøven bliver der lavet en unik profil af personen.

* Alle betjente kan indsamle dna-prøver. Det bliver gjort med handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser. Udstyret er i alle patruljevogne.

Kilder: politi.dk og tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

Politiets dna-tests mindsker kriminalitet blandt unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce