Nogen må have kendskab eller mistanke til en eller flere mulige gerningsmænd i Odense-forstaden Tarup, og hensynet til samfunds-empati og -moral må komme foran alle andre hensyn, siger efterforskningsleder i dødsensfarlige stenkast fra motorvejsbroer.

Alt peger i retning af Odense-forstaden Tarup, når gerningsmanden eller -mændene til i hvert fald fire alvorlige stenkast fra fynske motorvejsbroer skal findes, herunder også drabet i august 2016 på en 33-årig kvinde fra Tyskland.

Af samme grund beder Fyns Politi særligt borgere i Tarup og Næsby om at være ekstra opmærksomme og ransage deres hukommelser for, om der er personer i deres omgangskreds eller familie, som kan sættes i forbindelse med de dødsensfarlige stenkast.

Dna-registeret

Dna - en biologisk profil - har været afgørende i mange sager, blandt andet i forbindelse med dobbeltdrabet i Tusindårsskoven i Odense og sexovergrebene på to små piger fra henholdsvis Sydfyn og Østfyn i den sag, som i medierne blev kaldt "manden i den røde bil".

I begge tilfælde blev gerningsmændene fældet af deres dna i helt andre sager, som pludselig kunne kobles sammen med henholdsvis dobbeltdrabet og sexovergrebene.

Dna-profiler bliver tastet ind i Det Centrale Dna-register, som styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center i København.

Registeret er oprettet ved lov i år 2000 og skal bruges til at identificere personer i straffesager eller ved ulykker, hvor en almindelig identifikation er udelukket.

Registeret er opdelt i to dele, én del til spor og én til personer. I sporregistret står dna-profiler fra spor på gerningssteder - og i personregistret står dna-profiler fra en række sigtede personer.Når en ny dna-profil fra et spor eller en person bliver registreret, bliver der søgt på den i hele dna-registeret for at se, om profilen matcher en profil, der i forvejen er registreret.

Politiet søger at matche nye spor med gamle spor, nye spor med kendte gerningsmænd, og nye personer med gamle spor.

En lovændring i 2005 sidestillede dna med fingeraftryk, hvad angår indsamling og registrering. Det vil sige, at politiet i dag registrerer profiler fra personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan give fængsel i et år og seks måneder eller derover, eller i visse tilfælde i sager om børnepornografi.

Der er forskellige regler for, hvornår dna-profiler i personregistret skal slettes. Hvis en sigtelse frafaldes skal profilen slettes omgående.

Der har tidligere været forslag om at gemme alle nyfødtes dna i registeret, men det har der ikke været flertal for.

- Vores opfattelse er, at borgerne i Tarup skal hjælpe os. Vi har brug for dem, også selv om de enten ikke mener, deres viden er vigtig, eller det blot er en lille brik i det store puslespil, siger efterforskningsleder Per Lydiksen Laursen.

Efter stenkastet i september fandt politiet en særlig snustobaksdåse, som så ny ud og næsten lige var åbnet. Netop dén type snustobak forhandles i blandt andet Tarup Center, og politiet har været i kontakt med de salgssteder, leverandøren har oplyst. Derudover sælges de steder, leverandøren ikke har viden om.

- Sælger man denne særlige slags snustobak og er man ikke allerede blevet kontaktet af politiet, så ring til os. Nogle må også vide, hvem der bruger denne særlige slags snustobak, lyder opfordringen fra efterforskningslederen.

Hærværk juleaften 2015

Når mange ting peger i retning af Tarup er det også ud fra dna-spor fra en række hærværksepisoder mod private villaer begået helt tilbage til 24. december 2015. I seks tilfælde har man ingen dna, men i tilfælde fra december 2015, marts 2016 og september 2016 er der fundet én konkret dna-profil magen til den dna-profil, som blev fundet på en 40 kilo tung marksten kastet ned i september 2017 fra motorvejsbroen på Spedsbjergvej.

Dna-profilen fra snustobaksdåsen fundet samme sted er dog anderledes, men bekræfter politiets teori om ud fra vidneforklaringer, at der er en medgerningsmand.

Fra drabet på den 33-årige Nelli Gosmann fra Recklinghausen i Tyskland, hvor hendes 36-årige mand Andreas Gosmann blev permanent invalideret, er der sikret dele af en dna-profil, men indtil videre er det usikkert, om det kan kobles på dna-profilen fra hærværksepisoderne i Tarup.

Men netop drabet på Nelli Gosmann skete med en særlig betonblok - en IBF Danblok Type 2-hjørnesten, som med ret stor sikkerhed forinden blev stjålet fra en byggeplads ved Tarup Center. Ingen andre har over for politiet rettet henvendelse om, at de mangler en betonsten af denne særlige type, og derfor tror efterforskerne, at stenen brugt til drabet netop stammer fra byggepladsen ved Tarup Center.

Ny vigtig detalje

En anden detalje, som hidtil ikke har været fremme i offentligheden, er politiets teori om, hvordan gerningsmanden eller -mændene er kommet til broerne.

De fire alvorlige episoder fra henholdsvis januar 2016, august 2016, september 2017 og december 2017, som kædes sammen til samme gerningsmænd, skete på dels motorvejsbroen på Langesøvej i tre tilfælde og motorvejsbroen på Spedsbjergvej i ét tilfælde.

- Vores fornemmelse er, at ved alle sagerne er gerningsmændene kommet ind nordfra på broerne, siger Per Lydiksen Laursen.

Ifølge ham har de fire stenkast også være nøje planlagt, og derfor kan der i Tarup og Næsby sidde borgere med oplysninger om personer, som enten har et lille lager eller depot af store sten liggende eller har brugt en masse tid på at køre rundt efter marksten, som i størrelse og vægt tyder på, at der skal granvoksne personer til at slæbe dem op på gelænderet af en bro og kaste dem ned.

- Gerningsmanden er kynisk. Han har planlagt og researchet på, hvor han finder stenene. Vi tror, at fordi vi kom på sporet af, hvor han fandt hjørnestenen ved Tarup Center, har han skiftet metode, siger Per Lydiksen Laursen.

Profil på gerningsmand

Nogen konkret profil på gerningsmanden har politiet ikke, men alligevel er der nogle formodninger i forhold til de fire alvorlige forbrydelser.

- Hvorvidt han er sur på samfundet, larm på motorvejen eller noget tredje har vi ikke noget belæg for, men vi taler om en serieforbryder, hvor den pågældende ønsker noget tilkendegivet ved sine handlinger. Han viser ingen empati over for det, han laver. Selv efter at have slået én ihjel fortsætter han, måske for at få et muligt adrenalinkick, lyder det fra efterforskningslederen.

Har man oplysninger bedes man kontakte Fyns Politi på telefon 114, også selv om det er hen over juledagene.

  • Vestesen_Bjarke_(2015)_010

    Af:

    Kriminalredaktør

Mere om emnet

Se alle
13
For dyrt og for langsomt: Minister afviser bro-hegn som værn mod stenkast

For dyrt og for langsomt: Minister afviser bro-hegn som værn mod stenkast

Stenkaster-sagen: Flere tusinde hjemmeværnsfolk hjælper politiet med efterforskningen

Stenkaster-sagen: Flere tusinde hjemmeværnsfolk hjælper politiet med efterforskningen

Stenkastersag: Nogen har nøglen til opklaringen

Stenkastersag: Nogen har nøglen til opklaringen