Ny lov løser et stort problem i pensionssystemet. Men får kritik for at forhøje pensionsalderen ad bagvejen.

Fremtidens pensionister kan få flere penge mellem hænderne. 1. januar træder der nemlig et sæt nye regler i kraft, som betyder, at man kan få lov at beholde mere af det, man sparer op, uden at blive modregnet i tillæg til folkepensionen.

Som reglerne har været indtil nu, kan det nærmest ikke svare sig at spare op de sidste år, inden man går på pension. Men det bliver der lavet om på.

FAKTA: Aldersopsparing skal ligge sidst i arbejdslivet

Aldersopsparing er en pensionsform, hvor der ikke sker modregning i tillæg til folkepensionen, når man får pengene udbetalt. Pengene beskattes, når man sætter dem ind på opsparingen.

Hidtil har man kunnet indbetale 29.600 kroner årligt gennem hele arbejdslivet.

Men fremover bliver det primært sidst i arbejdslivet, man kan bruge den opsparingsform. Det skal ifølge regeringen sikre en målretning mod opsparing i den periode, hvor problemerne med modregning er størst med de hidtil gældende regler.

Personer, der har fem år eller mindre til folkepensionsalderen, kan indbetale op til 45.000 kr. efter skat i 2018. Grænsen stiger med 1000 kroner årligt frem til 2023, hvorefter der kan indbetales 50.000 kroner efter skat pr. år. til aldersopsparing.

Har man mere end fem år til pensionsalderen, kan man kun indsætte 5000 kroner om året på den særlige opsparingsform.

Kilde: Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven.

Frem over vil man kunne indbetale op til cirka 50.000 kroner årligt på den pensionsform, der hedder aldersopsparing, i de sidste fem år inden folkepensionsalderen.

Det er en opsparingsform, hvor der ikke modregnes i offentlige ydelser som folkepensionens tillæg, når man får opsparingen udbetalt.

- Der er faktisk mulighed for, at helt almindelige pensionsopsparere kan få noget mere ud i pension, siger Tomas Frydenberg, der er medlemsdirektør i pensionskassen PKA.

Som pensionsopsparer skal man ikke umiddelbart foretage sig noget. Pensionsselskaberne vil sørge for, at ens penge automatisk bliver sat på den opsparingsform, der bedst kan betale sig.

Men når man nærmer sig den tid, hvor man har fem år til pensionsalderen, bør man overveje at spare ekstra op, lyder rådet fra PKA.

PKA's medlemmer er især faggrupper med mellemindkomster såsom sygeplejersker.

- Det vil kunne betale sig for dem at lægge lidt ekstra til side hver måned, når der er mindre end fem år til folkepensionsalderen, vurderer Tomas Frydenberg.

Men mens de nye regler altså langt hen ad vejen løser problemet med modregning i offentlige ydelser, så er der kritik af et andet element i loven.

Der bliver nemlig mindre mulighed for at bruge sin opsparing til at gå på pension før tid. I dag kan man få udbetalt sin pensionsopsparing fem år før den officielle folkepensionsalder.

Det bliver ændret til tre år for pensionsopsparinger, der oprettes efter 1. januar. Og muligheden for at gå på såkaldt delpension forringes, også for eksisterende pensionsopsparinger.

Socialdemokratiet mener, at regeringen derved forhøjer pensionsalderen ad bagvejen. Det vil gå ud over nedslidte, blandt andet håndværkere, ufaglærte og sosu-assistenter, frygter partiet.

Ud over regeringen stemte De Radikale og Dansk Folkeparti for de nye regler.