Da musikchef for Odense Symfoniorkester Finn Schumacher oplevede Richard Strauss' opera "Salome" første gang, var det en pause, der ophøjede oplevelsen til noget helt særligt.

- Hovedpersonen Salome danser "De syv slørs dans" for sin stedfar Herodes som betaling for at få udleveret Johannes Døberens afhuggede hoved. Dansen begynder meget langsomt og inciterende, men bliver hurtigere og hurtigere, indtil den er fuldstændig vild og ukontrolleret. Da man tror, at NU kommer klimaks, kommer der en pludselig generalpause i hele orkestret. Total stilhed!

- Som publikum taber man nærmest pusten, og når i et splitsekund at tænke: Falder hun død om, eller hvad sker der?

- Så brager musikken lige så pludseligt videre, som den stoppede, og slutter i en stor finale. Det er en meget stærk oplevelse, forklarer Finn Schumacker.

Og selv om denne pause fra orkestret ikke varede mere end et sekund, føltes det som meget længere tid.

- Pauser i musik er meget subjektivt. Man kan godt have en pause på et sekund, der varer en evighed, fordi det, der er gået foran, har spillet op til pausen.

Ifølge Finn Schumacker er pauser en naturlig del af musikken og det, der er med til at styrke lydens virkning og skabe spænding.

- Uden pauser ville der slet ikke være den samme energi eller intensitet. Man har brug for pauser, de er med til at skabe forventninger.

- Pludselig kommer der nogle musikbilleder på trommehinden. Man ved ikke, hvad der kommer, men man gætter måske videre, og dermed vokser spændingen, når det så faktisk kommer.

Mere om emnet

Se alle

Stop op - for chefens skyld

Så hold dog en pause

Så hold dog en pause

Pauser skaber dynamik