Justitsministeren håber at kunne nå at ændre loven, så flere umyndiggjorte kan stemme til næste valg.

Færre danskere med psykiske handicap, der har brug for at få hjælp til økonomien, skal miste deres stemmeret.

Sådan lyder intentionen fra regeringen, efter at Folketinget tirsdag diskuterede et forslag fra Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet om at ændre reglerne for værgemål.

I dag er knap 2000 danskere frataget deres stemmeret til folketingsvalg, fordi de har brug for at få andre til at styre deres økonomi og derfor har mistet deres retlige handleevne.

Det er et problem, mener et stort flertal i Folketinget. Og regeringen er altså med på at se på, om reglerne kan ændres, så færre mister stemmeretten, lod justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forstå under tirsdagens debat.

Men justitsministeren vil endnu ikke lægge sig fast på, hvordan reglerne skal udformes.

- Det handler om at tage vare på de personer, der af den ene eller den anden årsag ikke kan tage vare på sig selv. Det handler om at beskytte disse personer mod økonomisk udnyttelse, forklarede Pape under debatten.

- Og det er ikke hvem som helst, der har bestemt, at de ikke skal kunne stemme. Det er grundlovsgivernes beslutning, fastslog justitsministeren.

Regeringen vil i stedet sætte gang i et analysearbejde hen over sommeren. Det skal resultere i forskellige modeller, som Folketinget så kan vælge imellem, forklarede Pape.

- Det er en ærlig intention om, at flere kan få stemmeret. Men vi vil bare gerne have lov til at undersøge det grundigt.

Hvis alt går vel, vil lovændringen kunne være vedtaget inden udgangen af 2018, lyder justitsministerens forhåbning. Og dermed vil flere borgere måske kunne stemme ved næste folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2019.

Umyndiggjorte borgere kan godt stemme ved valg til kommuner, regioner og EU-Parlamentet. Men ifølge Grundloven kan de ikke stemme til folketingsvalg.