Sagen fra Odense, hvor tre bandemedlemmer i byretten er dømt for afpresning af tatovører i Odense, kunne meget vel være en af de sager justitsminister Søren Pape tænker på, når han vil begrænse tiltaltes ret til frit forsvarervalg. Der kommer til at gå cirka 14 måneder fra bandemedlemmers afpresning af tatovører i Odense til Østre Landsrets behandling af ankesagen. For at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager skal en sigtet kun kunne vælge en forsvarer med god tid.

14 måneder - så lang tid kommer der til at gå fra tre bandemedlemmers afpresning af tatovører i Odense til, at ankesagen kommer for landretten i april i år. Tatovørsagen kunne dermed meget vel være et eksempel på den type sager, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tænker på, da han søndag fremsatte otte nye initiativer, der skal få straffesager hurtigere gennem retssystemet.

FAKTA: Otte initiativer skal komme lange straffesager til livs

I 2016 tog det i gennemsnit næsten et år - 300 dage - fra en sag blev anmeldt hos politiet, til en dømt gerningsmand begyndte at afsone sin straf.

Det er for lang tid, hvis man spørger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Han vil derfor nedbringe sagsbehandlingstiderne i det danske retssystem med otte nye initiativer.

- Alt for lange straffesager er desværre langt fra noget nyt fænomen, men nu sætter vi ind, der hvor skoen trykker, siger Pape Poulsen i en pressemeddelelse.

Her er justitsministerens otte initiativer:

* Fremover kan en sigtet kun vælge en forsvarer med tid i kalenderen. Retssager bliver således i dag ofte unødigt forlænget, fordi forsvareren ikke har tid til at møde i retssagen.

* Hvis man skifter forsvarer undervejs i en retssag, må det ikke forsinke sagen. Derudover får den nye forsvarer ikke vederlag for merarbejde, som skyldes forsvarerskiftet.

* Retten skal hurtigere gå i gang med at fastlægge en dato for retsmødet. Retten skal også i højere grad tage højde for, hvor travlt en forsvarer har, inden retten giver vedkommende en sag.

* Fremover skal sigtede, som ikke møder op i retten, med det samme betale sagsomkostningerne, hvis retsmødet udsættes.

* Politiets indsats skal styrkes, så politiet i højere grad sørger for, at en sigtet er til stede ved retsmødet, så der kan afsiges dom i sagen.

* I fængselsvæsnet sættes ind over for de personer, som ikke møder op for at afsone deres straf. De skal efterlyses og findes.

* Det skal hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fodlænke. Samtidig skal dømte, som skal afsone med fodlænke, hurtigere i gang med at afsone.

* Der skal etableres øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager, så myndighederne kan sætte målrettet ind over for årsager til lange sagsbehandlingstider.

Kilder: Justitsministeriet

Langvarige straffesager er et stort problem for ofre, der kan have vanskeligt ved at komme videre med deres liv, mener Søren Pape Poulsen

- Det er afgørende, at straffesager kommer hurtigt gennem retssystemet - både hos politi, domstole og fængsler, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Et af de nye initiativer går ud på, at en sigtet fremover kun kan vælge en forsvarer med tid i kalenderen.

FAKTA: Otte initiativer skal komme lange straffesager til livs

I 2016 tog det i gennemsnit næsten et år - 300 dage - fra en sag blev anmeldt hos politiet, til en dømt gerningsmand begyndte at afsone sin straf.

Det er for lang tid, hvis man spørger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Han vil derfor nedbringe sagsbehandlingstiderne i det danske retssystem med otte nye initiativer.

- Alt for lange straffesager er desværre langt fra noget nyt fænomen, men nu sætter vi ind, der hvor skoen trykker, siger Pape Poulsen i en pressemeddelelse.

Her er justitsministerens otte initiativer:

* Fremover kan en sigtet kun vælge en forsvarer med tid i kalenderen.

I dag er udgangspunktet, at en forsinkelse på to-tre måneder vil kunne danne grundlag for at nægte beskikkelse.

Det skal fremover sættes ned til to uger i sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted.

I andre sager bliver fristen ved nybeskikkelse som udgangspunkt fire uger.

* Hvis man skifter forsvarer undervejs i en retssag, må det ikke forsinke sagen. Derudover får den nye forsvarer ikke vederlag for merarbejde, som skyldes forsvarerskiftet.

I dag udsættes cirka 20-30 procent af alle domsmandssager, og forsvarerskift er en af hovedårsagerne.

* Retten skal hurtigere gå i gang med at fastlægge en dato for retsmødet. Retten skal også i højere grad tage højde for, hvor travlt en forsvarer har, inden retten giver vedkommende en sag.

* Fremover skal sigtede, som ikke møder op i retten, med det samme betale sagsomkostningerne, hvis retsmødet udsættes.

Udsættelse af retsmødet forlænger i gennemsnit straffesagen med cirka 80 dage.

* Politiets indsats skal styrkes, så politiet i højere grad sørger for, at en sigtet er til stede ved retsmødet, så der kan afsiges dom i sagen.

Retten skal under visse betingelser kunne træffe en anholdelsesbeslutning, som betyder, at politiet kan anholde sigtede op til 24 timer før et nyt retsmøde og sørge for, at vedkommende møder op.

* I fængselsvæsnet sættes ind over for de personer, som ikke møder op for at afsone deres straf. De skal efterlyses og findes.

Mere end hver tredje dømte udebliver fra afsoning i fængsler og arresthuse.

* Det skal hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fodlænke. Samtidig skal dømte, som skal afsone med fodlænke, hurtigere i gang med at afsone.

* Der skal etableres øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager, så myndighederne kan sætte målrettet ind over for årsager til lange sagsbehandlingstider.

Kilder: Justitsministeriet

Ifølge retsplejeloven er der frit forsvarervalg. Men i dag kan en forsinkelse på to til tre måneder danne grundlag for at nægte beskikkelse.

Det vil regeringen stramme op på, så fristen fremover som udgangspunkt er fire uger - og i sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted skal der ikke accepteres mere end to ugers forsinkelse.

Det skal også være muligt at afbeskikke en forsvarer, hvis det kan forkorte sagsbehandlingstiden væsentligt.

Idéen om at begrænse retten til frit at vælge forsvarer er blevet kritiseret af blandt andre forsvarsadvokaterne. Pape betoner over for DR, at alle stadig kan få en forsvarer - måske bare ikke lige den, man gerne vil have.

Han nævner eksempler med bandemedlemmer, der har fået beskikket en forsvarer, og som så "lige pludselig" vil have den samme forsvarer alle sammen:

- Det er at holde retssystemet for nar, for man skal ikke bare tro, at man kan vælge fra alle hylder, når det offentlige betaler, siger justitsministeren til DR.

Derudover skal en sigtet, der ikke møder op i retten, med det samme betale sagsomkostningerne, hvis retsmødet udsættes.

Politiets indsats styrkes, så politiet i højere grad sørger for, at en sigtet er til stede ved retsmødet, så der kan afsiges en dom.

Det skal også hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fodlænke - og dømte, som skal afsone med fodlænke, skal hurtigere i gang med at afsone.

I 2016 tog det i gennemsnit over 300 dage fra en sag blev anmeldt hos politiet, til en dømt gerningsmand startede med at afsone sin straf.

Justitsministeren forventer at kunne fremsætte lovforslag om de initiativer, som kræver lovændring, til marts.

Det har søndag ikke været muligt for Ritzau at få et interview med justitsministeren.

Det skal også være muligt at afbeskikke en forsvarer, hvis det kan forkorte sagsbehandlingstiden væsentligt.

Idéen om at begrænse retten til frit at vælge forsvarer er blevet kritiseret af blandt andre forsvarsadvokaterne. Pape betoner over for DR, at alle stadig kan få en forsvarer - måske bare ikke lige den, man gerne vil have.

Han nævner eksempler med bandemedlemmer, der har fået beskikket en forsvarer, og som så "lige pludselig" vil have den samme forsvarer alle sammen:

- Det er at holde retssystemet for nar, for man skal ikke bare tro, at man kan vælge fra alle hylder, når det offentlige betaler, siger justitsministeren til DR.

Derudover skal en sigtet, der ikke møder op i retten, med det samme betale sagsomkostningerne, hvis retsmødet udsættes.

Politiets indsats styrkes, så politiet i højere grad sørger for, at en sigtet er til stede ved retsmødet, så der kan afsiges en dom.

Det skal også hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fodlænke - og dømte, som skal afsone med fodlænke, skal hurtigere i gang med at afsone.

I 2016 tog det i gennemsnit over 300 dage fra en sag blev anmeldt hos politiet, til en dømt gerningsmand startede med at afsone sin straf.

Justitsministeren forventer at kunne fremsætte lovforslag om de initiativer, som kræver lovændring, til marts.

Det har søndag ikke været muligt for Ritzau at få et interview med justitsministeren.