Den danske justitsminister forsøger at samle opbakning til reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det handler grundlæggende set om at sikre, at befolkningen fortsat bakker op om de europæiske menneskerettigheder.

Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der torsdag og fredag vil forsøge at samle opbakning til en erklæring om fortsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det sker på en ministerkonference i København. Konferencen markerer afslutningen på Danmarks formandskab for Europarådet.

FAKTA: Domstol vogter Europas menneskerettigheder

Europarådet holder ministerkonference i København torsdag og fredag.

Her vil den danske regering forsøge at få opbakning til en erklæring, der skal sikre, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overlader et vist råderum til de nationale domstole.

Her kan du læse om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

* Efter Anden Verdenskrig blev Europas lande enige om en række menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De er nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

* Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler sager, hvor et af de lande, der har tilsluttet sig konventionen, påstås at have overtrådt den.

* Enkeltpersoner kan klage direkte til Menneskerettighedsdomstolen over en medlemsstat. Det kræver, at man er personligt påvirket af det, man vi klage over. Og alle nationale klage- og ankemuligheder skal være udtømt.

* En af de mest omtalte artikler i Menneskerettighedskonventionen er Artikel 8. Den fastslår blandt andet, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

* Europarådet består af 47 medlemslande, der har tiltrådt Menneskerettighedskonventionen.

* Europarådets Ministerkomité holder øje med, om landene efterlever domstolens afgørelser.

Kilder: Justitsministeriet.

- Det er vigtigt, at vi får et mere balanceret, fokuseret og effektivt menneskeretssystem, hvor domstolen ikke hele tiden er overdommer i alverdens spørgsmål, siger Søren Pape Poulsen.

- Vi skal slå hårdt ned på de lande, som grundlæggende ikke respekterer menneskerettighederne. Men der skal også gives rimelig plads til de lande, som tager menneskerettighederne alvorligt.

Står det til den danske regering, skal der være et "nationalt rum" til at afgøre sager.

Hvis ellers domstolene har fulgt almindelige retsstatsprincipper og taget højde for menneskerettighederne i deres afgørelser, så skal Menneskerettighedsdomstolen ikke agere overdommer.

Det er især sager om udvisning af kriminelle udlændinge, der har fået den danske regering til at tage debatten op, forklarer Pape.

- Det er en dansk mærkesag at få nogle bedre værktøjer til at sikre, at menneskerettighedsdomstolen ikke farer ud ad en tangent og fortolker konventionen på en måde, som man ikke kan se sig i rundt om i landene.

- Det er simpelthen helt, helt afgørende, at der er folkelig opbakning til menneskerettighederne. For hvis der ikke er det, så kan vi risikere, at vi ikke har dem længere, siger Søren Pape Poulsen.

Den danske regering fremlagde sit første udkast til en erklæring i februar. Siden er der blevet forhandlet mellem Europarådets 47 medlemslande. Og målet er at vedtage en erklæring fredag.

Det første danske udkast blev opfattet som meget vidtgående i en del af medlemslandene.

Men Jonas Christoffersen, der er direktør i det uafhængige Institut for Menneskerettigheder, ser den danske linje som udtryk for en nødvendig udvikling. En udvikling, der i øvrigt er i gang allerede.

- Domstolen kan ikke sidde og kommarette på alle afgørelser hele tiden. Den må gå ned der, hvor der virkelig er noget på spil.

- I sidste ende er der jo ikke altid noget objektivt sandfærdigt svar på, hvor grænsen skal gå, siger Jonas Christoffersen.