På under et år: Bitten påkørt to gange på Fynske Motorvej

47-årige Bitten Karlovic har gået til behandlinger hos en fysioterapeut for at slippe af med de rygsmerter og den hovedpine, hun fik i kølvandet på påkørslen i april. Foto: Michael Bager.

På under et år: Bitten påkørt to gange på Fynske Motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bitten Karlovic pendler hver dag fra hjemmet i Årslev til arbejdspladsen i Fredericia, men efter to påkørsler på den fynske motorvej er frygten for uheld blevet en daglig følgesvend for hende - og ikke mindst hendes mand og tre piger.

To gange om dagen sender Bitten Karlovic en sms til sin mand.

"Ok. Hilsen Bitten". Mere står der ikke.

Den første sms ryger afsted om morgenen, når hun er kommet gennem E20s morgentrafik og er landet sikkert på sin arbejdsplads i Fredericia. Den anden sender hun, når hun har fri om eftermiddagen og gør klar til turen hjem til Årslev, hjem til familien, der består af hendes bedre halvdel Branko Karlovic og døtrene Kristina (17), Victoria og Claudia, som er tvillinger og 14 år.

Læs også beretningen her, hvor manden, der påkørte Bitten Karlovic, fortæller om trafikuheldet. Artiklen er plusindhold og kræver abonnement.

De to daglige sms'er er blevet et fast ritual og en mental sikkerhedsline, efter at Bitten Karlovic to gange inden for et år er blevet påkørt bagfra på motorvejen, mens hun var på vej hjem fra sin arbejdsplads, Westfalia-Automotive. Virksomheden, der producerer anhængertræk og cykelholdere, lå førhen i Nr. Broby, men er flyttet til Fredericia, og derfor pendler den 47-årige teamleder.

Bitten Karlovic er meget glad for sit arbejde, regner ikke afstanden til Fredericia for noget specielt, men efter to uheld på så kort tid er frygten for nye ulykker krøbet ind under huden på familien, ikke mindst Branko Karlovic.

- Jeg bryder mig overhovedet ikke om, at Bitten ligger og kører på den motorvej hver dag, og jeg er ikke rolig, før jeg har fået en sms fra hende - eller hun holder herhjemme igen. Især uheld nummer to var slemt, og det har vi også kunnet mærke på pigerne. To uheld på så kort tid - så begynder man virkelig at tænke på, hvornår det næste sker. Jeg er slet, slet ikke tryg ved det, siger han og kigger på sin hustru.

Uheldene på motorvejen har gjort Branko Karlovic, gift med Bitten, meget nervøs for sin hustrus ve og vel. Han har ikke ro, før han får en sms om, at hun er vel fremme på sit job. Foto: Michael Bager

Træder på bremsen

Selv om Bitten Karlovic nægter at lade frygten for det næste uheld styre sit liv - eller sin bil - så har uheldene også sat sig i hende.

- Jeg har aldrig tænkt på E20 og trafik, som jeg gør nu. Jeg er blevet meget mere opmærksom på andre bilister, og efter det seneste uheld var jeg i lang tid halvhysterisk, hvis bilen bag ved mig kom for tæt på. Så trådte jeg lige let på bremsen for at få den til at holde afstand. Det gør jeg stadig engang imellem, men ikke på samme måde som i de første uger efter det mest voldsomme uheld.

Den første påkørsel skete i efteråret og var for så vidt udramatisk.

- Jeg var på vej hjem og holdt i kø, fordi der - selvfølgelig - var sket en ulykke længere frem. Vi kørte meget langsomt, men bilen bagved mig fik ikke holdt afstand. Det var selvfølgelig ikke behageligt, og jeg tænkte da lige - hvad var nu det, men bilerne fik et par skrammer, og mere var der ikke i det.

Anderledes dramatisk var uheldet tirsdag den 4. april, da en sort Skoda Fabia bankede op i Bitten Karlovic's Chevrolet stationcar.

Den første påkørsel skete i efteråret, da jeg kørte i en langsom kø, fordi der var sket et uheld forude. Da fik bilen et par skrammer, men der skete intet med mig. Vi fik udvekslet forsikringsoplysninger, og det bruger man selvfølgelig noget tid på.

Uheld nummer to skete tirsdag den 4. april i eftermiddagstrafikken omkring Aarup.

Familien Karlovic har to biler - en stationscar og en mindre bil, en Citroen C3. Bitten Karlovic er glad for, at hun valgte at køre i den store bil den dag, hun blev påkørt. Efter de to påkørsler tager hun altid den store bil frem og tilbage på arbejde. Foto: Michael Bager

Chokeret

- Jeg lå i venstre vognbane i den sædvanlige eftermiddagstrafik, hvor man hele tiden ligger og svinger op og ned i fart. Det ene øjeblik kan man kun køre 40 kilometer i timen, det næste øjeblik er der lidt fart igen, og man kan komme op på 80.

- Vi var nået til Aarup, og højre vognbane var fyldt op med lastbiler, og i yderbanen var jeg ved at accellere fra de der 40 til 80 kilometer i timen, fordi der åbenbart blev luft længere fremme, og vi kunne begynde at køre lidt stærkere igen. Det kunne vi så ikke alligevel, for pludselig bremsede de igen hårdt op foran mig. Jeg bremsede også, men det nåede ham bagved mig ikke, og så sagde det ellers bang. Jeg ved ikke, hvorfor han ikke nåede at bremse, men det var ikke mit indtryk, at han kiggede op, da det skete.

Bitten Karlovic blev påkørt bagfra med en hastighed på cirka 70 kilomter i timen, og hun sad chokeret i sin bil, da bilisten, som havde påkørt hende, kom løbende op til hende og spurgte, om hun var ok.

- Han var utroligt ked af det, og han påtog sig skylden med det samme og var meget, meget hjælpsom og fair. Hans bil var totalskadet, men jeg troede egentlig ikke, at min bil var kommet så slemt til skade, som det viste sig. Den blev repareret for 30.000 kroner. Jeg sad heldigvis med nakken tilbage, da det skete, så jeg undgik at få piskesmæld, og jeg troede i første omgang, at jeg var sluppet fra det helt uden skader.

Foto: Privatfoto

Sparket af en hest

Så smertefrit gik det ikke. Om aftenen meldte rygsmerter i rå mængder sig.

- Jeg fik megaondt i ryggen. Jeg havde det, som var jeg blevet sparket af en hest, fordi alle mine muskler var krampet sammen, og det viste sig, at et par af mine ryghvirvler havde forskubbet sig. Jeg fik voldsomme hovedpiner og har fået en del behandlinger hos en fysioterapeut, men jeg har ikke været sygemeldt. Jeg brugte påskeferien på sofaen, og da jeg begyndte på arbejde efter ferien, var jeg absolut ikke til noget som helst, når jeg kom hjem. Det var på hovedet i seng for at klare næste dag.

Bitten Karlovic skrev dette postkort til Tre Spor Nu-kampagnen.

I dag - godt to måneder efter ulykken - holder Bitten Karlovic stadig ekstra afstand til andre bilister, hvis hun kan komme til det. Hun har aldrig overvejet at skifte arbejde, for hun er utroligt glad for det, hun har, men det kan kun gå for langsomt med at få anlagt det tredje spor på motorvejen, mener hun.

- Der sker uheld stort set hver eneste uge. Mennesker bliver dræbt, folk kommer til skade, og det koster samfundet utrolige summer. Det er forkasteligt, at der ikke er nogen, der har gjort noget endnu.

Lørdag kan du læse historien om manden, der påkørte Bitten Karlovic.


Vær med i kampen

Skriv et postkort til din politiker


Klik på billedet herover og udfyld et digitalt postkort, hvor du fortæller, hvorfor du har brug for det tredje spor. Så viderebringer vi din begrundelse til de ansvarlige politikere i Folketinget. Du kan også dele postkortet på Facebook for at vise andre, at du er med i kampen for et tredje spor.

Sæt et klistermærke i bagruden


Støtter du kampen for et tredje spor på Fynske Motorvej, kan du vise det ved at sætte et klistermærke i bagruden på din bil. Du kan gratis hente mærkatet på et af Fyens Stiftstidendes kontorer.

Tips os om uheld/kø


For at vise, hvor meget vi har brug for det tredje spor, har vi på Fyens.dk lavet en alarm. Vi starter alarmen hver gang, der er kø eller uheld på Fynske Motorvej. Så bilister bliver advaret, og så politikerne ikke kan undgå at se, hvor slemt det står til på motorvejen. Klik på billedet herover og tip os, når den er gal på E20.

På under et år: Bitten påkørt to gange på Fynske Motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce