PET fandt kalender med navne på Kurt Westergaard og Carsten Juste under hemmelig ransagning. Også en defekt pistol blev fundet
Efter mere end fire måneders hemmelighedskræmmeri åbnede Politiets Efterretningstjeneste i går for posen med oplysninger i sagen om to udviste tunesere, der mistænkes for mordplaner mod muhammedtegneren Kurt Wester-gaard. Det skete i Højesteret, som nu skal tage stilling til, om de to skal blive i fængsel, hvor de har siddet siden 12. februar. Både by- og landsret har blåstemplet beslutningen om at beholde de to bag tremmer, selv om de hverken er tiltalt eller sigtet for nogen forbrydelse.

Ved retsmødet kom det frem, at PET både havde foretaget hemmelige ransagninger og aflytninger. Ved en ransagning i oktober affotograferede PET en kalender fra 2005, hvor både Kurt Westergaards og Jyllands-Postens tidligere chefredaktør Carsten Justes navne optrådte. Det kom også frem, at PET havde fundet en pistol af typen Walther PKK, som dog var defekt.

Desuden kom det frem, at den ene tuneser havde besøgt hjemmesider, som blandt andet handlede om sprængstoffer. Intet af PET's fremlagte materiale nævnte dog konkrete nedskrevne detaljer om selve udførelsen af et drab mod Westergaard, og ingen af PET's fremlagte informationer pegede i retning af, at drabet skulle foregå ved kvælning.

Begge dele blev ellers påstået torsdag i Nyhedsavisen, som via en læk i Integrationsministeriet har haft adgang til oplysninger i sagen.

Ni dommere

Højesterets præsident, Torben Melchior, sad ved dagens retsmøde omkranset af otte andre højesteretsdommere. Det er kun i særligt principielle sager, at landets øverste domstol afsætter hele ni dommere til at bedømme en sag. Normalt medvirker fem dommere og i principielle sager, syv. Først den 2. juli afsiger retten sin kendelse i sagen, og i mellemtiden skal de ni dommere blandt andet i gang med at granske domme fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Ifølge tunesernes advokater, Henrik Stagetorn og Frank Wenzel, er frihedsberøvelsen af de to tunesere nemlig i strid med menneskerettighederne. Menneskerettighedskonventionen siger, at enhver har ret til at få en frihedsberøvelse bragt for en domstol.

I denne sag er beslutningen om frihedsberøvelse truffet på baggrund af Integrationsministeriets beslutning om at udvise de to. Den beslutning bygger igen på en række oplysninger fra PET, hvoraf de fleste er hemmelige - også for domstolene. Oplysninger, der handler om tunesernes påståede mordplaner.

Tunesernes advokater mener, at når domstolene ikke har adgang til de fundamentale oplysninger fra PET, som skaber hele udgangspunktet for tunesernes frihedsberøvelse, så bliver domstolens afgørelse vilkårlig, og det er i strid med menneskerettighederne. (ritzau)