Sundhed

Fra maj til september i år har Sundhedsdatastyrelsen ændret forklaring i sagen om urigtige tal for overbelægning, afslører mail, som avisen Danmark er i besiddelse af. Hverken sundhedsøkonom eller DF-ordfører køber styrelsen og Sundhedsministeriets fælles forklaring om, at sagen skyldes en misforståelse hos en enkelt embedsmand.

Overbelægning: Det var en enkelt mandlig ansat i Sundhedsdatastyrelsen, som misforstod budskabet til et møde i Sundhedsministeriet i marts 2016, og som derfor i sin vildfarelse umiddelbart efter mødet ændrede i en central regnemetode, der fik tallene for overbelægningen på landets sygehuse til at styrtdykke med et trylleslag. 

Sådan har Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsministeriet siden september i år forklaret sagen om de urigtige tal for overbelægning, som skiftende sundhedsministre i perioden fra november 2016 til juli 2017 har videregivet til Folketinget.

Talmagi - punkt for punkt

Februar 2016: Aftale om akutpakke  Marts 2016: Møde i Sundhedsministeriet (SUM) om definition af overbelægning. Sundhedsdatastyrelsen (styrelsen) og repræsentant for regionerne deltager.

Notat fra styrelsen 8. september 2017: "En medarbejder fra Sundhedsdatastyrelsen deltog i marts 2016 i et møde indkaldt af og afholdt i Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende definitionen af overbelægning"..."Sundhedsdatastyrelsens medarbejder fik på mødet den opfattelse, at det blev besluttet at lægge den nye definition af overbelægning til grund".

18. november 2016: Sophie Løhde (V) svarer sundhedsordfører Flemming Møller Mortensens (S) om overbelægning på udvalgte afdelinger i første halvår 2016. Her fremgår det blandt andet, at der var 68 dage med overbelægning på Medicinsk Overafdeling på Regionshospital Randers. Den ændrede definition af overbelægning fremgår ikke af ministersvaret.

Mail fra styrelsen 30. maj 2017:"Baggrunden for ændringen er, at det er mål, som Region Hovedstaden har brugt i mange år. Vi blev enige med regionerne og departementet om, at det var et en bedre mål for overbelægning end 100, da 100 pct overbelægning faktisk er helt fint og 101-104 pct er så marginalt over 100, at det ikke bør tælle som overbelægning".

Mail fra Region Hovedstaden 18. august 2017:"Vi kan ikke genkende, at man i Region Hovedstaden har brugt 105 procent som definition på overbelægningen".

Mail fra Danske Regioner 3. juli 2017:"Jeg kan ikke finde noget dokumentation for, at vi har ønsket ændringen til 105 procent".

Mail fra SUM til styrelsen 3. maj 2017:"Antal dage med overbelægning" tælles lige nu når belægningsgraden er over 105. Den vil vi gerne have tilbage til at tælle, når belægningsgraden er over 100".

26. juli 2017: Sundhedsminister Ellen Trane Nørbys svarer på Flemming Møller Mortensens spørgsmål om overbelægning på udvalgte afdelinger. 105 procent definition benyttes stadig. Stadig ingen orientering om, at definitionen på overbelægning er blevet ændret. Heller ikke selv om svaret kommer efter, at SUM har bedt styrelsen om at justere til 100 procent.

Den 1. september 2017: Styrelsen opdaterer esundhed.dk og ændrer definition tilbage til 100 procent.

Mail fra SUM 14. september 2017:"Sagen er den, at omlægningen i de offentlig tilgængelige opgørelser for belægning, med ændringen fra 100 til 105 pct. som tærskelværdi beror på en uheldig misforståelse".

 

En sag, som avisen Danmark har afdækket i denne uge. Den pludselige ændring blev desuden gennemført få uger efter, at den daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) indgik en aftale om en akutpakke til 415 millioner kroner, som netop skulle få patienter væk fra gangene og nedbringe overbelægningen på landets sygehuse "nu og her", som ministeren udtrykte det i en pressemeddelelse. 

Nu viser en mail, som avisen er i besiddelse af, at styrelsen i maj 2017 havde en helt anden opfattelse af årsagen til den pludselige ændring af regnemetoden. En opfattelse, som står i kontrast til forklaringen om, at der var tale om en misforståelse hos en enkelt medarbejder. 

I mailen af 30. maj fortæller en kvindelig embedsmand i Sundhedsdatastyrelsen om den faglige bevæggrund for, at styrelsen var blevet enig med Sundhedsministeriet og Danske Regioner om først at tælle overbelægning ved mere end 105 procents belægning i stedet for ved mere end 100 procent, som ellers er den definition, som sygehusene og regionerne bruger. 

"Vi er blevet enige med regionerne og departementet (ministeriet, red.) om, at det var et bedre mål for overbelægning end 100, da 100 pct. overbelægning faktisk er helt fint, og 101-104 pct. er så marginalt over 100, at det slet ikke bør tælle som overbelægning," forklarer embedsmanden. 

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har selv en fortid som embedsmand i den offentlige sundhedssektor. Han tror ikke på styrelsen og ministeriets fælles forklaring om en enlig embedsmands værk. 

- Nej, ikke umiddelbart, siger Kjeld Møller Pedersen. 

Hvorfor ikke?

- For når man ændrer på noget så centralt som opgørelsesmetoden for overbelægning, så er der ikke tale om noget, som en enkelt medarbejder beslutter og iværksætter uden at konferere opad i systemet, siger Kjeld Møller Pedersen. 

- Det her ligner et forsøg på at dække sig af og skubbe ansvaret over på en enkelt medarbejder. Men de faktiske omstændigheder med skiftende forklaringer viser jo, at ændringen af regnemetoden har været kendt i en bredere kreds, siger professoren. 

 

DF vil have fat i Løhde

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt sad med til de forhandlinger, der førte til aftalen om akutpakken i februar 2016. Hun køber heller ikke styrelsen og ministeriets forklaring. 

- For det første undrer det mig, at man bare pludselig ændrer definitionen på overbelægning fra 100 procent til 105 procent. Det var ikke en del af den aftale om akutpakken, som vi var med til at indgå, siger DF-ordføreren. 

-  Og det undrer mig, hvis en enkelt medarbejder skulle have foretaget ændringen. Det gør man jo ikke uden, at der er andre inde over, siger Liselott Blixt. 

Den nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er kaldt i hastesamråd om sagen på onsdag. Liselott Blixt er klar til efterfølgende at indkalde Sophie Løhde, der sad som sundhedsminister, da ændringen blev foretaget. 

- Hvis Ellen Trane Nørby på samrådet fastholder, at hun ikke kan svare på de centrale spørgsmål, så skal vi have fat i Løhde, siger Blixt. 

I et skriftligt svar til avisen Danmark afviser Sophie Løhde at kende noget til den pludselige ændring, der fik overbelægningstallene til at falde fra den ene dag til den anden. 

-  Jeg kender ikke til det møde, som embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Sundhedsdatastyrelsen har haft i marts 2016. Og jeg kan blankt afvise, at jeg i min tid som sundhedsminister har besluttet at ændre definitionen på overbelægning, sagde hun i et skriftligt svar i denne uge. 

I et andet skriftligt svar til avisen Danmark kaldte Ellen Trane Nørby ændringen for en "fejl". Vi har forsøgt at få yderligere kommentarer fra Trane Nørby, men hendes presseafdeling er ikke vendt tilbage efter avisens henvendelse. 

Vi har også forsøgt at få Sundhedsdatastyrelsen til at forklare, hvorfor styrelsen pludselig ændrede forklaring. Vi har modtaget en mail fra Sundhedsdatastyrelsen med følgende ordlyd:

"Da ministeren har bedt om en redegørelse, og da der er indkaldt til hastesamråd, vil vi ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt". 

  • fyens.dk