Opsang til kommuner: I skal lave et risikokort

Den høje vandstand i Assens er faldende. Foto:Yilmaz Polat

Opsang til kommuner: I skal lave et risikokort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi kan ikke bygge os væk fra risikoen for oversvømmelser. Vi bliver nødt til at kortlægge, hvor risikoen er størst og derefter beslutte, hvad der skal beskyttes, mener klimaekspert.

Sandsække, pumper og sågar poser med kattemad og mel blev brugt for at holde vandet ude, da det steg til faretruende niveauer onsdag aften og natten til torsdag.

Men det er ikke en holdbar løsning i fremtiden. Kommunerne bliver nødt til at bruge tid og penge på at udarbejde kort, der viser risikoen for oversvømmelser. Det siger Ole Mark, Ingeniørforeningens ekspert i klimatilpasning, til Fyens.dk:

- Vi kan ikke blive ved med at sikre os med sandsække og pumper, og vi har ikke råd til at bygge diger, som de har gjort i Holland. Vi kan ikke bygge os ud af alt, og vi ønsker ikke to-tre meter høje diger på alle danske kyster, siger Ole Mark, som forklarer, at prognoser forudsiger, at havet omkring Danmark vil stige cirka en halv meter frem mod 2100.

Det vil ifølge DMI betyde, at en vandstandsstigning, som den, der ramte en stor del af Fyn natten til torsdag, ikke længere vil være en 100-års-hændelse, men en to-års-hændelse. Det vil sige noget, som i gennemsnit vil ske hvert andet år.

- Vi kan ikke blive ved med at sikre os med sandsække og pumper, og vi har ikke råd til at bygge diger, som de har gjort i Holland. Vi kan ikke bygge os ud af alt, og vi ønsker ikke to-tre meter høje diger på alle danske kyster.


Ole Mark, klimatilpasningsekspert hos Ingeniørforeningen

Stormfloden i 1872 kan gentage sig

Selv hvis der blev bygget højere diger ved de mest udsatte områder, vil der på et tidspunkt blive brug for et kort, hvor man hurtigt kan se, hvor risikoen for oversvømmelse er størst, forklarer Ole Mark.

- Det, vi blev ramt af nu, kalder folk en 100-års-hændelse. Men der findes også det, man kalder en 1000-års-hændelse - det vil sige en storm, som der er en promille risiko for at blive ramt af.

Ole Mark nævner stormfloden i 1872 som eksempel: Dengang steg vandstanden i havet ved blandt andet Sjællands østkyst, Lolland, Falster og østkysten i Sønderjylland nogle steder over tre meter.

- Og det er vigtigt at forstå, at sandsynligheden for, at en sådan hændelse gentager sig, er den samme år for år, siger Ole Mark.

Det kan med andre ord lige så godt ske om et år som om 200.

Diskutere hvad der skal beskyttes

Dertil kommer, at Danmark oplever flere og kraftigere storme, og det er dem, der driver vandet rundt, påpeger Ole Mark.

- Der er endnu ikke så mange kommuner, der har kortlagt risikoen for oversvømmelser, hvor havet er taget med i beregningerne. Men det er noget, alle kommuner burde gøre, og jeg vil tro, det kan gøres det på en-to måneder.

Ole Mark mener, at det derefter er nødvendigt at tage en diskussion om, hvilke områder af landet vi ønsker at beskytte.

Men først og sidst står, at kommunerne med detaljerede kort, der viser, hvor risikoen for oversvømmelser fra havet er størst, vil være meget bedre rustet til at imødegå fremtidige stormfloder.

- Sandsække er en fjollet løsning på den lange bane. Sandsække er til at beskytte små områder med lokale problemer. Hvis du på forhånd ved, hvor der er risiko for oversvømmelse, er det bedre at lægge en watertube (en stor, vandfyldt plasticslange, der fungerer som en dæmning, red.), siger Ole Mark.

Opsang til kommuner: I skal lave et risikokort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce