Ved udgangen af 2018 forsvinder det statslige tilskud til de fleste decentrale kraftvarmeværker. Det betyder højere varmeregninger for fynske forbrugere. Brancheforening efterlyser politisk handling.

Omkring 200.000 danskere risikerer at skulle betale mærkbart mere for deres fjernvarme, når det statslige grundbeløb, som størstedelen af de 186 decentrale kraftvarmeværker modtager, bortfalder næste år. Det viser en analyse, som tænketanken Grøn Energi og brancheforeningen Dansk Fjernvarme står bag.

15 af værkerne ligger på Fyn. Det vil sige, at beboere i disse værkers forsyningsområder kan forvente en højere fjernvarme-regning.

Grundbeløbet

Grundbeløbet blev indført i 2005, da kraftvarmeværkerne skulle begynde at producere el på markedsvilkår. For de fleste af værkerne bortfalder tilskuddet med udgangen af 2018.Det er et statsligt tilskud, der bliver tildelt kraftvarmeværker, som anvender naturgas, biogas eller el-producerende anlæg med affald som brændsel.

Grundbeløbets størrelse afhænger af elspotprisen, og har derfor været omskifteligt.

Et kraftvarmeværk har skullet stå til rådighed de fleste af årets timer for at kunne modtage grundbeløbet.

Kilde: Grøn Energi

- Det vil være meget individuelt, hvor hårdt det rammer. Det hænger sammen med, hvilke investeringer og afskrivninger, der har været hos de enkelte kraftvarmeselskaber, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

- Men det kommer til at ramme den enkelte husstand med alt fra 2.000 til 10.000 kroner om året, fortsætter han.

Undersøgelsen, der er fra oktober 2017, har set på konsekvenserne for de forbrugere, der bor omkring decentrale kraftvarmeværker. Den konkluderer, at varmeregningen i et standardhus i gennemsnit vil blive 3.500-3.850 kroner dyrere årligt.

Det får Kim Mortensen til at efterlyse en løsning, som kan komme forbrugerne til gode.

Brok i branchen

- Det, der mangler, er nogle politiske initiativer. Det er et politisk skabt problem, at grundbeløbet falder bort, og derfor skal der også komme nogle politiske løsninger, så forbrugerne ikke kommer til at stå med hele regningen, siger Kim Mortensen.

Grundbeløbet blev indført, da kraftvarmeværker skulle til at levere el på markedsvilkår. Tilskuddet skulle altså understøtte, at der både kunne leveres kraftvarme og naturgas nok.

- Men i takt med, at der er kommet mere og mere vindmøllestrøm, så er der blevet mindre og mindre brug for den el-kapacitet. Og derfor giver det ikke mening at opretholde en binding af værkerne, der betyder, at de både skal producere el og varme. Og at de skal bruge dyr naturgas, siger Kim Mortensen.

Når sikkerhedsbetalingen til værkerne forsvinder, så bør det arbejde, som tilskuddet skulle dække, gøre det samme. Det mener i hvert fald direktøren for Dansk Fjernvarme.

Ser stadig muligheder

- Det er ikke nødvendigvis et problem, at grundbeløbet ophører, men der er nødt til at træde noget i kraft i stedet for. Der skal være nogle muligheder for kraftvarmeselskaberne for at få varmeforsyningen på anden vis end via naturgas. Det er den beslutning, der haster, siger Kim Mortensen.

Han vedstår, at det ikke er givet, at alle forbrugere, der bor omkring de ramte værker, vil skulle betale mere for deres fjernvarme. Kraftvarmeværkerne har længe været klar over, at grundbeløbsaftalen udløb, og har derfor kunnet forberede sig på det.

Grøn Energis analyse tager desuden udgangspunkt i, at de decentrale værker har brugt grundbeløbet til at holde forbrugernes varmepriser nede. Men det er selvsagt forskelligt, hvordan de forskellige værker har prioriteret deres midler.

- Analysen er ud fra en "alt andet lige"-betragtning. For hvis der kommer de politiske initiativer, vi peger på, så har selskaberne mulighed for at investere i andre former for varmeforsyning end lige kraftvarmeproduktion. Det kan være elvarmepumper, biomasseanlæg eller transmissionssignaler til naboværker, tilføjer Kim Mortensen.

- Så der er muligheder, men det kræver, at lovgivningen giver mulighed for det, siger han.

Ifølge Fjernvarme Fyn ligger de fynske forbrugere i den lave ende, hvis man sammenligner varmeregninger med resten af landet. Til næste år kan en større gruppe fynboer dog vente sig en større regning.

  • fyens.dk