Institut for Menneskerettigheder opfordrer til at ændre loven om værgemål, så handicappedes stemmeret sikres.

Torsdag afviste Højesteret at lade fire handicappede stemme ved folketingsvalg.

De fire har en værge til at varetage deres økonomiske interesser og fået frataget deres retlige handleevne.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og af Grundloven fremgår det, at "umyndiggjorte" mister retten til at stemme.

Men det er muligt at sikre handicappedes stemmeret uden at ændre Grundloven.

FAKTA: Derfor må 2000 handicappede ikke stemme

I en dom torsdag har Højesteret besluttet, at fire mennesker med mentalt handicap ikke kan få stemme.

De fire har fået frataget retten til at stemme ved folketingsvalg.

Her kan du læse, hvorfor de fire har sagsøgt staten:

* De er eller har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, hvor en domstol vurderer dem uegnede til at styre egne pengesager og tildeler dem en værge.

* Med et sådant værgemål følger det, at Justitsministeriet vurderer, at man bliver umyndiggjort efter grundlovens paragraf 29.

* Cirka 2000 danskere er frataget retten til at stemme, fordi de er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

* De 2000 personer er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.

* Den grundlæggende tanke er, at hvis en person ikke er i stand til at varetage sin egen økonomi, er vedkommende heller ikke egnet til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

* Den samme persongruppe kan godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet.

* Blandt de fire i sagen ved Højesteret er Tomas Strøbye, hjerneskadet søn af skuespillerne Lone Hertz og Axel Strøbye.

* Ud over stemmeretten krævede de fire sagsøgere hver 20.000 kroner i godtgørelse.

Det vurderer Maria Ventegodt, som er jurist og ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder. Hun ærgrer sig over dagens dom.

- Det er muligt at lave en ny form for værgemål, hvor man kun delvist fratager den retlige handleevne, og man så bevarer sin stemmeret, siger hun.

- Det skal være en form for begrænset fratagelse af den retlige handleevne. Det kan eksempelvis være en bestemt bankkonto eller et bestemt hus. Så man siger: Det er dét her, det handler om.

FAKTA: Derfor må 2000 handicappede ikke stemme

I en dom torsdag har Højesteret besluttet, at fire mennesker med mentalt handicap ikke kan få stemmeret ved folketingsvalg.

Her kan du læse, hvorfor de fire har sagsøgt staten:

* De er eller har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, hvor en domstol vurderer dem uegnede til at styre egne pengesager og tildeler dem en værge.

* Med et sådant værgemål følger det, at Justitsministeriet vurderer, at man bliver umyndiggjort efter grundlovens paragraf 29.

* Cirka 2000 danskere er frataget retten til at stemme, fordi de er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

* De 2000 personer er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.

* Den grundlæggende tanke er, at hvis en person ikke er i stand til at varetage sin egen økonomi, er vedkommende heller ikke egnet til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

* Den samme persongruppe kan godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet.

* Blandt de fire i sagen ved Højesteret er Tomas Strøbye, hjerneskadet søn af skuespillerne Lone Hertz og Axel Strøbye.

* Ud over stemmeretten krævede de fire sagsøgere hver 20.000 kroner i godtgørelse.

Derfor opfordrer hun politikerne til at se på loven for at sikre handicappedes stemmeret. Hun mener ikke, at forslaget vil gøre loven mere indviklet end i dag.

- Det foregår allerede ved en dom i dag. Så det ville ikke være meget mere krævende, siger hun.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det hverken er i strid med Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer ikke måtte stemme ved folketingsvalget i 2015.

Ifølge Højesteret må personer, som har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, anses som umyndiggjorte.

Efter grundlovens paragraf 29 har personer, der er "umyndiggjort" ikke valgret til Folketinget.

Trods dommen er det muligt at sikre stemmeretten, mener Maria Ventegodt. Hun mener, at Grundlovens paragraf, om at fratage umyndiggjorte stemmeretten, er gammeldags.

- Det er en gammeldags syn på demokratiet. Normalt ville man jo sige, at jo flere, som får stemmeret, jo bedre for demokratiet.

- Men Højesteret har besluttet sig for en meget snæver fortolkning af menneskerettighederne, siger hun.

Christian Dahlager, der er advokat for de fire sagsøgere, oplyser, at de vil tage sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dan Boyter, formand for Det Centrale Handicapråd, er ligeledes skuffet over afgørelsen.

- Handicapkonventionen siger klart og tydeligt, at mennesker med handicap skal have samme muligheder som andre for at deltage i demokratiet.

- Det er uacceptabelt, at vi her i 2018, hvor alle andre grupper for længst har fået stemmeret, holder denne gruppe uden for demokratiet, lyder det i en skriftlig kommentar.