Fire ud af ti personer, der mister dagpengeretten som følge af et nyt opholdskrav, er danskere.

Et nyt optjeningsprincip for dagpenge skal ifølge regeringen forhindre, at det for nogle udlændinge "vil være mere attraktivt at flytte til Danmark for at få ydelser end at være i deres hjemland".

Men nu viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at de nye regler også vil ramme 1750 danske statsborgeres ret til dagpenge. Det svarer til 40 procent af de personer, der årligt omfattes af reglerne.

De resterende 2750 personer er udlændinge.

Det skriver Jyllands-Posten.

Optjeningsprincippet for dagpenge er en del af skatteaftalen fra februar. Den blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Kravet betyder, at man fra 2021 skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i syv af de seneste otte år for at få dagpenge.

Socialdemokratiet har hidtil afstået fra at forholde sig til denne del af aftalen, men i dag er holdningen klar: Et forslag, der rammer 1750 danske statsborgere, er en "ommer".

- Det er hverken klogt eller rimeligt, at danske statsborgere, der tager ud og arbejder i udlandet og dygtiggør sig, bliver smidt ud af dagpengesystemet, når de kommer hjem igen, siger politisk ordfører Nicolai Wammen.

Socialdemokraterne foreslår, at opholdskravet i stedet skal være på enten 7 af 10 år eller 7 af 12 år. Det skal sikre, at danske statsborgere kan rejse ud i tre til fem år, uden at de mister dagpengeretten.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forsvarer de nye regler:

- Jeg synes grundlæggende, at det er rimeligt, at man skal have arbejdet i Danmark for at få ret til ydelser, lyder det i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.