Alkoholforbruget blandt ældre stiger, og det er en udfordring for plejepersonalet på landets plejehjem, når ældre bliver grænseoverskridende eller højrøstede. Men Forbud og regler er ikke vejen frem, siger projektleder Søren Harnow Klausen.

Et nyt forskningsprojekt på SDU skal undersøge alkoholforbruget blandt ældre på plejecentre. Grunden er, at alkoholindtaget er en voksende problematik for personalet i ældreplejen og for de ældres helbred.

- Udfordringen består i, at der kommer mere alkohol på plejecentrene. Det er et faktum. De ældre drikker mere, og det er faktisk den befolkningsgruppe, der har haft den største vækst i alkoholforbrug. Der kommer nogle nye generationer på plejehjem nu, som har været vant til en anden livsstil end de tidligere generationer - med mere frisind og fest og farver, siger Søren Harnow Klausen, der er leder på projektet.

Det nye projekt skal først og fremmest undersøge, hvilke problemer ældres alkoholforbrug kan forårsage på plejehjemmene og omfanget af problemerne. Derefter er målet at skabe nogle retningslinjer og værktøjer, der kan hjælpe. Søren Harnow Klausen understreger, at projektet går til emnet med åbent sind.

- Der er den del, hvor vi helt lavpraktisk har brug for at komme tæt på og få afklaret, hvad der foregår på det her område. Og vi har den akademiske motivation, der betyder, at vi skal kigge mere på de komplekse værdiproblemer og værdisammenstød og lidt mindre på de fiktive problemer, siger han.

Regler er ikke målet

Der er grundlæggende to problematikker, der lægger til grund for forskningsprojektet: At alkohol over en vis mænge er særligt skadeligt for ældre, og at alkoholpåvirkede ældre kan være en ekstra belastning for det plejepersonale, der skal håndtere dem.

- Personalet oplever, at nogle borgere er grænseoverskridende på den ene eller den anden måde, at de er højrøstede og ikke har styr på deres egen hygiejne. På den måde er de mere krævende, end de ellers ville være, siger Søren Harnow Klausen.

Han understreger samtidig, at det ikke ubetinget er dårligt, at de ældre drikker alkohol.

- En hel del undersøgelser viser, at moderat alkoholindtag har nogle positive indvirkninger. Der gælder også i særlig grad ældre, og noget tyder på, at alkohol kan virke positivt i forhold til det sociale samvær og det kan fungere som en slags selvmedicinering på nogle områder, hvor det er svært at finde nogle rigtig gode midler, siger han og tilføjer:

- Og sidst men ikke mindst: Det at drikke en lille smule eller drikke af og til er en del af manges selvforståelse og forståelse af sig selv som frie.

Vanskeligt område

Både praktisk og etisk er der mange overvejelser, når man beskæftiger sig med plejehjemsbeboeres alkoholvaner. For et plejehjem er ikke et sygehus eller en institution, det er private hjem, hvor man er forpligtet til at respektere borgernes privatsfære og selvbestemmelse, siger Søren Harnow Klausen.

- Så personalet har simpelthen ikke lov til at gribe ind så direkte, som de måske kunne have lyst til. Samtidig er det fællesskaber, hvor man lever op og ned af hinanden, og hvor det betyder meget for andre borgeres trivsel, om en enkelt borger skejer ud eller har et alkoholmisbrug. Så det er en vanskelig balance mellem privatlivet og det at tage hensyn, siger han.

Samtidig kan det være svært at tale om folks om de ekstra genstande, der bliver drukket.

- Det er et vanskeligt område. Rent kulturelt kan man også se, at det er noget af det mere tabuiserede også uden for plejesektoren. Det er lettere at blande sig i folks kostvaner og rygevaner og i, om de tager piller, end deres alkoholforbrug. Det er ligesom noget, der kommer tættere på, og derfor er ledelserne i velfærdssektoren også i tvivl om, hvordan de skal gribe det an, siger Søren Harnow Klausen.

Det skal det nye projekt nu hjælpe med at afklare, så kommunerne får mere viden og for at få forbedret tilgangen til de ældre, der får en tår over tørsten.

  • fyens.dk