Charlotte Wien er ny professor på SDU og dermed en af de relativt få kvinder, der opnår den akademiske toppost. Hun mener, det er alt for svært for kvinder at få et professorat.

53-årige Charlotte Wien har gjort, hvad der kun lykkes for ganske få kvinder: Hun er blevet ansat som professor på Syddansk Universitet (SDU).

1. april tiltrådte hun som professor i forskningsformidling på Klinisk Institut under forskningsenheden OPEN, samtidig med at hun fungerer som forskningsleder på universitetsbiblioteket. Kun en fjerdedel af professorerne på SDU er kvinder, viste tal, der kom frem for et år siden.

- Statistikken taler sit klare sprog, lyder kommentaren fra Charlotte Wien, der ikke lægger skjul på, at det har været en kamp at komme til tops i universitets-verdenen.

Hvorfor det ikke bare handler om, at kvinder ikke vil, forklarer hun her:

- Forskere er generelt meget stræbsomme mennesker. Det er klart, at hvis du har en forskningskarriere, så stræber du opad i systemet efter den øverste anerkendelse, professoratet. Det er ikke kun vigtigt i forhold til din egen prestige, men også dine muligheder for at agere som forsker. Hvis du ikke har titlen, er det sværere at få bevillinger og tilknytte internationale kontakter og meget andet. Der er mange ting, der bliver vanskeligere, hvis ikke du har de rigtige ting stående på dit visitkort. Derfor var det vigtigt for mig - som det nok er for de fleste forskere - at opnå den titel.

Men de får den altså sjældent, titlen, og derfor er kønsfordelingen så skæv, at universiteterne har indgået aftale med uddannelses- og forskningsministeriet om at ændre på det. Charlotte Wien mangler også en god forklaring:

- Når vi alle stræber efter det, så er der er en iboende mærkværdighed i, at så få kvinder får de her stillinger, og at så mange mænd gør, siger hun.

Omvej til professortitlen

Hun har selv måttet tage noget af en omvej til titlen. Normalt går en forskerkarriere i en lige linje inden for det samme fag, men Charlotte Wien har måttet vidt omkring på vejen mod professor-titlen.

Hun er uddannet i Klassiske Studier på Humaniora. Siden blev hun ansat som forsker på Mellemøststudier, hvor hun skrev sin ph.d.

Derefter var hun med til at oprette journalistuddannelsen på SDU, som lå mellem Humaniora og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Senere overgik den til sidstnævnte, hvorfor hun - helt usædvanligt - skiftede fakultet.

Senere flyttede hun institut og var en periode tilknyttet Institut for Marketing og Management, men "kunne se, det var håbløst at få en karriere som kvindelig forsker på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet," hvor kun en ud af 10 professorer (ifølge tal fra 2016) er kvinder.

Hun søgte derfor en stilling som professor i medier og kommunikation i Dubai, hvortil hun rejste ud og boede i tre år. Men hun havde ikke meget lyst til at vende tilbage til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og havde samtidig fået smag for ledelse.

Derfor søgte hun en stilling som forskningsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek, hvor hun kom i kontakt med leder af Klinisk Institut, Kirsten Kyvik, som kunne se muligheder i at tilknytte hende til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, da hun blandt andet har forsket i samarbejdet mellem forskere og journalister. Sådan gik det til, at hun blev ansat som professor i forskningsformidling.

Kvinder falder fra

Charlotte Wien mener ikke, at det har ændret det store, at kvinder nu er overrepræsenterede i uddannelsesverdenen og uddanner sig mere end mændende.

- Antallet af kvindelige studerende har, så vidt jeg ved, nu overskredet antallet af mandlige. På ph.d.-niveau indskrives der lige mange mænd og kvinder. Når vi når op på adjunkt-niveau, begynder kvinderne at falde fra. På lektor-niveau falder endnu flere kvinder fra, og på professor-niveau er der stort set ingen tilbage. Vi har talt om, at det ville udjævne sig i de 20 år, jeg har været på SDU, og det er ikke sket endnu. Der er en lille forbedring at spore nogle steder, men ellers er der intet, der tyder på, at det udjævner sig af sig selv, siger Charlotte Wien.

Hun vil nu bruge stillingen til at medvirke til, at forskningsformidlingen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bliver stærkere. Hun kalder det nogle store sko at fylde ud, fordi det er en stor titel, som man skal vise, man er værdig til. Spørgsmålet er så, om hun også vil medvirke til at ansætte flere kvinder på de videnskabelige topposter.

- Jeg vil ikke selv favorisere køn på bekostning af faglighed, men jeg vil være meget opmærksom på ikke at have et enøjet syn på faglighed. Jeg tror, det ofte er der, det går galt. At man vurderer kvaliteten af fagligheden ud fra, hvad man selv har lavet, og ikke har et åbent blik for, at der kan være andre kvalitetsmål. Det fører til en form for akademisk indavl - og den form for akademisk indavl, som jeg tror rammer kvinderne, vil jeg bekæmpe.

  • Byline billeder

    Af:

    Jeg er journalist og nyhedsredaktør på Fyens Stiftstidende og Fyens.dk. Med udgangspunkt i samfundsdelen af aktualitet-, samfunds- og erhvervsredaktionen i Odense skriver jeg primært om forhold i Region Syddanmark - herunder sygehusvæsenet og akutområdet. Tidligere har jeg arbejdet som erhvervsjournalist på avisen og har desuden en fortid på Jydske Vestkysten samt artikelbureauet Storyhouse. Privat bor jeg i Odense og har to børn.