Ny forskning: Ingen sammenhæng mellem mæslingevaccine og autisme

Det er endnu engang blevet bevist, at der ingen sammenhæng er imellem MFR-vaccinen - der blandt andet beskytter mod mæslinger - og autisme. Foto Dmitry Naumov/Colourbox

Ny forskning: Ingen sammenhæng mellem mæslingevaccine og autisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere fra Statens Serum Institut afliver for anden gang påstanden om, at MFR-vaccinen skulle øge børns risiko for at udvikle autisme. En vigtig konklusion på et tidspunkt, hvor antallet af mæslingetilfælde i Europa er tredoblet på bare et år, mener instituttet.

I over 20 år har der eksisteret sejlivede rygter om, at MFR-vaccinen skulle øge børns risiko for at udvikle autisme. Det er nu blevet afvist af forskerne for anden gang.

Allerede i 2002 gennemførte Statens Serum Institut (SSI) og Aarhus Universitet en meget stor undersøgelse med i alt 537.303 børn. Dengang fandt man ingen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Nu har SSI gennemført et helt nyt og endnu større studie, der heller ikke kan vise en sammenhæng.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Over 650.000 børn

SSI's undersøgelse omfatter i alt 657.461 børn født mellem 1999 og 2010. De er blevet fulgt, fra de var ét år gamle til august 2013, og forskerne har koblet oplysninger fra Folkeregistret med data fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV) samt opgørelser over blandt andet autismediagnoser.

Ud af de 657.461 børn, fik 6.517 børn diagnosen autisme, mens de var en del af undersøgelsen.

Det svarer til det normale antal, forklarer seniorforsker Anders Hviid fra SSI.

- Autisme forekom lige hyppigt iblandt de børn, der var blevet MFR-vaccineret, og de i alt 31.619 børn, der ikke var. Derfor må vi konkludere, at MFR-vaccinen ikke giver øget risiko for at udvikle autisme, siger han.

Anders Hviid står bag undersøgelsen sammen med professor Mads Melbye.

Heller ingen sammenhæng hos særligt udsatte børn

Den nye undersøgelse har også set på, om der kunne være andre ting i spil, der gør, at nogle børn reagerer på en særlig måde over for MFR-vaccinen.

SSI har blandt andet kigget på børn med autistiske søskende, fordi man ved, at de har en øget risiko for selv at udvikle autisme. Instituttet har også set på andre risikoparametre: Børn med gamle forældre, børn, hvor der har været problemer i graviditeten - eller hvor moderen har røget - børn med lav fødselsvægt og de tidsmæssige sammenhænge mellem tidspunktet for MFR-vaccination og udvikling af autisme.

- I ingen af tilfældene blev der observeret større risiko for at udvikle autisme hos de børn, der var MFR-vaccineret, end hos dem, der ikke var, siger Anders Hviid.

Den alder, hvor MFR vaccinationen gives, falder sammen med den alder, hvor mange af de børn, der udvikler autisme, viser de første symptomer på autisme. Derfor har det været nærliggende for nogle forældre med autistiske børn at koble de to ting sammen. Også selvom sammenhængen ikke er reel.

- Hvis man lavede et studie, hvor man spurgte forældrene om deres barns vaccinationstidspunkt, ville mange med et autismebarn derfor med stor sandsynlighed bedre end andre huske, hvornår vaccinationen fandt sted. Det ville resultere i en forvridning af oplysningens kvalitet. I stedet har vi brugt de unikke danske registre og kunnet følge alle børn i Danmark frem i tid med information om, hvornår de blev vaccineret, og senere om de udviklede autisme. De forskellige informationer er indsamlet i registrene uafhængigt af hinanden, og det giver stor tillid til forskningsresultatet, mener Mads Melbye.

En trussel mod den globale sundhed

Ifølge SSI styrker det også resultatet af den første undersøgelse, at man nu igen har vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Samtidig er det en vigtig konklusion i den aktuelle debat omkring vaccinationsmodstand og det stigende antal mæslinger både globalt og i Europa.

I Danmark er der i øjeblikket et verserende udbrud, hvor foreløbig fem personer de seneste uger har fået påvist mæslinger. Alle er smittet med præcis den samme virus og er derfor med overvejende sandsynlighed en del af den samme smittekæde. I hvert fald to af tilfældene, regner man med, er blevet smittet på skiferier til det franske skisportssted Val Thorens.

- WHO har netop udnævnt det, de anser for at være de 10 største trusler mod global sundhed i 2019. Og vaccinemodstand er med på listen, slutter Anders Peter Hviid.

Samtidig har man - ifølge WHO’s tal på verdensplan - set en markant stigning i antallet af mæslingetilfælde fra 173.330 tilfælde i 2017 til 307.714 tilfælde i 2018. Og i Europa har der været tale om en tredobling, så man i 2018 havde 82.596 tilfælde og 72 dødsfald..

Ny forskning: Ingen sammenhæng mellem mæslingevaccine og autisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce