Pia Sigmund er nomineret af juryen til Årets Fynbo 2017. Hun er en ildsjæl med et hjerte, der brænder særligt for integration af børn og for ordet. Vi har mødt hende til en snak om engagement.

Pia Sigmund har sat små, råhvide kopper klar på anretterbordet i stuen. Kaffen står frisklavet i kanden, mælk er der også.

Der er højt til loftet under de fritlagte tagbjælker i stuen, hvor to flygler tager en del af pladsen. Det er hendes mand, der spille, forklarer hun. Til gengæld er de fire, farverige, lysende malerier, der står op af bogreolen, hendes seneste værker. Ved første øjekast spreder farverne glædelige budskaber. Ved et nærmere studie viser det sig, at lærrederne gemmer på barske historier om børn på flugt.

Pia Sigmund i tal

75 årUdgivelser:

40 bøger i alt

4 bøger i serien "Historiebazaren"

11 bøger i serien "Børn i Danmarkshistorie"

Foreninger:

2 formandskaber for "2 Timer om Ugen" og "Måle Fortællerkeds"

1 næstformandskab for "Historisk Samfund på Fyn"

1 Tovholderpost på

1 kandidatgrad i i historie

1 mand, Peter Sigmund

2 børn

3 børnebørn

8 timers søvn om natten

Det er billeder på krisen i Mellemøsten, der ville ud på lærredet, da Pia Sigmund gik i gang med at male i efteråret. I glade farver, som hun plejer. Det er nu en gang sådan, hun maler bedst.

Vi tager plads overfor hinanden i sofahjørnet.

Pia Sigmund er kunstmaler, men hun er også forfatter til 40 bøger, historiker, fortæller og som sagt en ildsjæl.

En ildsjæl ud over det sædvanlige ... har i mange år med hjertet på rette sted arbejdet for integration blandt andet i "To timer om ugen" og "Bedsteforældre for Asyl". Hun møder børnene i øjenhøjde med sine fortællinger fra alverdens lande ... En person med et så stort overskud og så megen sans for sine medmennesker i alle aldre er efter min mening i høj grad værdig til titlen "Årets Fynbo".

Indstillet af Marianne Granvig, Odense

Hun var initiativtager til "2 timer om ugen", en organisation, der støtte inklusion af flygtningebørn, hun er med i græsrodsbevægelsen "Bedsteforældre for asyl" og i Historisk Samfund på Fyn.

Nu er hun nomineret til Årets Fynbo 2017 med ord som "sans for sine medmennesker", "stort overskud" og "hjertet på rette sted".

Hvad synes du om det?

- Det er dejligt, at der findes en pris som Årets Fynbo, fordi mange mennesker yder et stykke frivilligt arbejde eller tager et initiativ, der ikke er en del af deres betalte arbejde. Prisen sætter fokus på alle dem, og det er en god idé.

Du modtog i 2016 årets ildsjæle-pris i Odense sammen med "2 Timer om Ugen". Hvad betyder den slags for dig?

- Man kan ikke få større skulderklap end at modtage sådan en pris. Den har skabt goodwill for organisationen. Personligt er det også dejligt. Jeg har været frivillig, siden vi begyndte i 2008. Det er vidunderligt, når nogen så siger: "Det er godt gået, tak for det. Det har betydet noget for de børn, der er med, og måske også for Odense".

Hvordan blev det til?

- Jeg fortalte historier med en irakisk kvinde. Hun fortalte på arabisk, og jeg fortalte på dansk. Når jeg først havde fortalt, kunne man pludselig forstå arabisk, når hun fortalte. Da projektet var slut, inviterede jeg hende, hendes mand og deres to børn herhjem for at spise. Børnene sad og hoppede lidt på stolen, så jeg gik i legeværelset med dem. Vi sad på gulvet og legede, og jeg opdagede, at selv om de begge havde gået i børnehave, de var fem og syv, var deres ordforråd lille, og de havde accent - selvom de er født i Danmark. Der opstod ideen om, at kunne jeg lege med dem to timer om ugen, kunne jeg hjælpe dem. Sådan begyndte det i 2008.

- Nu har vi fået penge fra Egmont Fonden, så vi udvider til flere kommuner i '18. Det er fantastisk at kommer under vingerne hos en stor fond, der giver både penge, sparring og konsulentbistand.

Hvorfor blev det til to timer om ugen?

- Det er et tidsrum, næsten enhver kan afse til tosprogede børn, som har et efterslæb i forhold til danske børn. Det er børn, der måske sidder med en følelse af at være mindre værd i skolen, fordi de ikke kan forstå, hvad læreren siger. Bare et eller to år med en frivillig to timer om ugen giver dem et kæmpe løft.

- Vi har fået evalueret "2 Timer om Ugen", og Trygfonden kalder det legende læring. Det skønneste begreb. Læring kan være tørt, og leg er skønt. Kombineres de to, er det børnenes og de voksnes verden, der forenes.

Hvad betyder det for dig, at være en del af det?

- Når Jeg kører Temesgen hjem efter to timer, siger jeg: Hvad har du lært i dag? Kan du huske, hvad bageovn betyder? Hvis vi nu har bagt.

- Han er glad for musik, og så han sidder i bilen og synger en sang med de nye ord som svar. Det er hjertegribende vidunderligt at mærke, at den lille dreng på 8 år har taget et skridt frem.

- For en måned siden bagte vi boller, og han spurgte, hvad det var. Jeg viste ham dejen og, hvordan man former boller. Han spurgte også, hvad man bruger dem til. I Afrika, hvor han kommer fra, har de fladbrød. Vi skar dem over og puttede smør og marmelade på. Han kendte heller ikke marmelade. Sådan er der tusindvis af småting, han ikke ved, mens de danske børn i klassen er stopfodret med marmelade, fra de blev født.

Hvordan vælger du, hvad du engagerer dig i?

- Børnenes tarv har altid ligget mig på sinde. De skal føle sig trygge og tillidsfulde, så de bliver til livsduelige mennesker.

- De børn, der vokser op og erfarer gode venskaber, kærlighed og opmærksomhed som børn, bliver gode mennesker som voksne. Det er en dansk kerneværdi, at vi behandler børnene godt og giver dem de bedste vuggestuer, børnehaver og skoler.

- Der er selvfølgelig altid noget at kritisere, men i forhold til rundt om i verden har danske børn det fantastisk godt. Men der er også børn, der er på sidelinjen. De tosprogede, det er vigtigt at få dem med i det hele.

Hvorfor blev det dem, du kastede dig ind i kampen for at hjælpe?

- Jeg har boet i flere lande i længere tid, i Frankrig, USA og Tyskland blandt andet. Derfor ved jeg, hvordan det er at komme til et fremmed land og slå sig ned. Jeg har haft gode vilkår, fordi jeg havde penge, jeg var ikke flygtning, men man bliver følsom over for, hvordan de indfødte tager imod dig.

- Når man er opmærksom på det, bliver man også opmærksom på det modsatte - hvordan behandler vi vores gæster. Det handler om at møde dem med respekt.

Det grænser til noget politisk, når du kaster dig ind i kampen med "Bedsteforældre for asyl" og "2 Timer om Ugen". Er der politik i det for dig?

- Jeg gør det på det menneskelig plan. Jeg har ofte skrevet på Facebook om "2 Timer og Ugen", og jeg har aldrig fået hug for det. Holder man det på det medmenneskelige plan, forstår folk, at det er for at hjælpe børnene.

- Vi har ikke statistik på det endnu, fordi vores børn ikke er gamle nok, men jeg tror på, at de har en større chance for at gennemføre deres skole og komme i uddannelse. De har fået noget ballast fra os frivillige.

Når du at se din familie?

- I morgen kommer børnebørnene, og så skal vi se Nødebo Præstegaard. En af dem - ham på 18 år - kommer også og bager vaniljekranse med mig.

- Der er tid til familien. Døgnet er fyldt med timer. Jeg sover godt nok 8 timer, men så er der 16 dejlige timer tilbage, det er da mange!

Er der nye projekter på vej?

- Jeg bliver ved med at få gode ideer, men mest inden for de organisationer jeg er i. Jeg vil også gerne male mere. Det er dejligt, fordi jeg lukker resten af verden ude, og jeg elsker at arbejde med farver. Jeg tænker ikke over temaer, men i efteråret var det nødt til at være billederne med børnene.

- Jeg elsker også at fortælle. Det har været en gave i mit liv at lære det. Der er meget "zapp zapp" i dag. Vi skal huske at lytte, og det rum kan man lukke op som fortæller.

Hør en af Pia Sigmunds mange historier

  • Jørgensen_Kristina_Lund_(2015)_15

    Af:

    Jeg har siden 2012 været uddannelsespolitisk journalist på Samfundsredaktionen med ansvar for at dække for uddannelse og dannelse af vores børn. Fra vuggestue til de højere læreranstalter. Jeg har været på Fyens Stiftstidende siden 2005 og har tidligere skrevet for weekendredaktionen, erhverv, web, og tillæg. Jeg bor i Odense og har tre børn.