Nedtur

Fynbus-bestyrelsen, der har Steen Møller som formand, var for nylig i Helsingborg, hvor man på to år har fået 30 procent flere til at tage bussen.
Foto: Brian karmark

Nedtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køreplanskoks, strejker og sure buschauffører er ikke de eneste problemer, den offentlige bustrafik har at slås med på Fyn. Fynbus' økonomi hænger i laser, kunderne svigter, mens privatbilisterne fylder vejene

Det kører ikke for trafikselskabet Fynbus.

Selv om strejken nu er slut, og de regionale busser atter vil rulle på landevejene, har to ugers køreplansskænderi mellem Fynbus, Arriva og chaufførerne været en rigtig god måde at skræmme kunderne væk på - og en rigtig dårlig måde at drive forretning på.

Især da forretningen går skidt i forvejen.

Passagererne er i årevis flygtet fra busserne - og det skyldes ikke bare dårlige køreplaner.

Det har ikke hjulpet på økonomien og lokket flere ind i busserne, at billetpriserne og de offentlige tilskud er steget i ét væk.

Mange studerende og ældre medborgere er afhængige af den offentlige buskørsel, fordi de ikke har bil og dermed ikke noget valg.

Men busdrift er også vigtig for miljøet og samfundsøkonomien.

Inden 2030 skal danskerne for eksempel nedbringe udledningen af kuldioxid i trafikken med 25 procent.

Det har regeringen forpligtet sig til, og det ser også godt ud, når København næste år er vært for klimatopmødet mellem verdens førende forurenere.

Men i virkelighedens verden er sagen mere kompliceret.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Busser fanges i mylder

Antallet af privatbiler stiger fra dag til dag.

Samtidig falder antallet af buspassagerer, og det går ud over både klima, miljø og fremkommeligheden i de danske storbyer.

- Når busserne ikke må køre i separate baner, er de ramt af den samme trængsel som personbilerne, og hvis de samtidig skal stoppe ved en masse stoppesteder, er de ingen tidsmæssig konkurrent til personbilen, siger projektleder Carsten Jensen fra Institut for Transport på DTU.

Fra 2003 til 2007 er næsten hver 10. passagerer stået af bussen og har valgt et andet transportmiddel - på Fyn er faldet endnu mere dramatisk.

Fynbus, der dækker bustrafikken på hele Fyn, har mistet cirka otte millioner passagerer svarende til 30 procent de seneste fire år, viser beregninger fra Danske Regioner.

Passager-indtægterne er på landsplan faldet med fire procent i perioden. På Fyn svarer det til et fald fra 228 til 218 millioner kroner.

I 2004 bortfaldt statens takstkompensation på 10 procent til regionerne, og det førte straks til kraftige prisstigninger - på Fyn blev taksterne således allerede hævet med 6,3 procent i 2003, med 5,7 procent i 2004, 5,3 procent i 2005 og 3 procent i 2006.

I samme periode var den gennemsnitlige vækst i forbrugerpriserne kun på 1,75 procent.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ond spiral

- Vi er inde i en ond spiral. Taksterne er låst fast på det almindelige pristalsindeks, mens energipriserne stiger tre gange så meget. Regionerne har kun de penge, de får af staten, og kommunerne må ikke bruge flere penge. Men der er behov for massive investeringer, hvis folk skal skifte fra bil til bus. Det kræver hyppigere og hurtigere afgange og komfortable busser, siger SF's medlem af Fynbus-bestyrelsen Torben Andersen.

Han anklager den nuværende regering for manglende vilje til at investere i den kollektive bustrafik.
Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Værs'go og skær

- Det eneste, der bliver tilbage at diskutere i de regionale trafikselskaber, er al balladen med at skære ned på ruterne for at dække de økonomiske huller, siger Torben Andersen.

Det er diskussioner, der formentlig fortsætter, når kommunerne får de nye reviderede Fynbus-budgetter ud i løbet af kort tid, når køreplanen skal revideres igen til årsskiftet, eller når Region Syddanmark skal gennemføre den nye busplan, som kommunerne for nylig har haft til høring.

Man har et standpunkt

Fyns Amt har aldrig ruttet med skattekroner til den regionale bustrafik - faktisk har Fyn været landets mest påholdende region.

Og i amtsrådet var Steen Møller, der i dag er konservativ formand for Fynbus-bestyrelsen, endda fortaler for, at passagererne selv betalte hele busregningen:

- Jeg så gerne tilskuddet helt fjernet, så vi kunne bruge pengene på sygehuse, udtalte Steen Møller i 2002 til Fyens Stiftstidende.

Dengang steg flere fynboer på bussen, og ingen kan som bekendt spå om fremtiden.

I dag er synspunktet modereret.

For en lille måneds tid siden måtte Steen Møller som formand for de danske trafikselskaber gå forgæves tiggergang til sin fynske partifælle - forhenværende transportminister Carina Christensen - for at bede om en økonomisk håndsrækning.

Mangler 300 millioner

Scenariet er ifølge Danske Regioner, at hver 10. busrute forsvinder, hvis ikke regionerne får 300 millioner kroner mere til dækning af blandt andet stigende lønninger og brændstofpriser.

På Fyn har man både i år og for næste år måttet revidere budgetterne, så kommunernes betaling kan lukke de huller, som først og fremmest stigende udgifter til Arriva og bortfald af dieselfradraget efterlader.

I juni lød ekstraregningen allerede på 12 millioner for 2008, der regnes med yderligere 22 millioner næste år, og så er der endda optimistisk kalkuleret med svagt stigende passagerindtægter.

Næste år skal kommuner og region ifølge det foreløbige Fynbus-budget af med 267 millioner kroner - heraf 77 millioner til regionalbusserne. Det er mere end en fordobling siden 2003, hvor de fynske kommuner og amtet gav 128 millioner kroner i tilskud.

Vi elsker bilen

De økonomiske ulykker for bustrafikken er blevet hjulpet godt på vej af lav ledighed og bedre tider for danskerne.

Samtidig med at statstilskuddet bortfaldt i 2004, og regionerne skruede op for bustaksterne, ramte Danmark nemlig lige ind i en højkonjunktur, der har givet flere råd til at udvide bilparken.

Ved indgangen til 2008 kørte næsten 2,1 millioner danske personbiler rundt på de danske veje.

Det er en stigning på knap ni procent siden 2003.

Antallet af familier, der nu har to biler, er vokset med mere end 10 procent i samme periode.

Af erfaring ved man, at det er næsten umuligt at få folk, der har anskaffet bil, over i den kollektive trafik igen - også selv om det er langt billigere at tage bussen.

Kø til milliarder

- Benzinpriserne skal stige en del for at lokke folk fra egen bil og over i bussen. Jeg tror mere på, at man skal satse en større del af pengene på den kollektive trafik dér, hvor man vil opnå en effekt. Den udgift kunne man for eksempel holde op imod, hvad det vil koste at anlægge et ekstra motorvejsspor, siger Carsten Jensen fra DTU Transport.

Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil der være dobbelt så mange biler på de danske veje i 2030, viser beregninger fra Dansk Transport Forskning.

Alene i Københavnsområdet koster den store bilpark samfundet 5,7 milliarder kroner, fordi folk sidder i kø.

Brug nødspor til bussen

- Der kan komme så mange biler, at det ikke længere er tillokkende at bruge sin egen bil på arbejde. Skal bussen have en chance, kunne man lave særlige busspor, men en ansøgning fra Movia om at bruge nødsporet på motorvejene ved København, har Vejdirektoratet i første omgang ikke været særlig begejstret for, siger Carsten Jensen.

Ifølge Fynbus-formand Steen Møller tyder passagertallene fra første halvdel af 2008 dog på en stagnation eller svag fremgang for busserne på Fyn, men fremgangen er skrøbelig og helt afhængig af, hvor dyrt det er at tanke benzin til personbilen.

Og Fynbus er som mange andre busselskaber i en særlig økonomisk klemme, fordi man skal betale Arriva, der står for busdriften, efter antallet af ruter og afgange - ikke efter, hvor få eller mange passagerer, der køres med.

Det bliver altså endnu mere fristende at lukke urentable ruter til de fynske yderområder, og dermed rammes økonomisk svage eller billøse grupper blandt unge og gamle.

Især gruppen af ældre bliver der flere af. I dag er hver femte dansker over 60 år, om tre år er det hver fjerde.

Foruden køreplanlægningen er der altså nok af udfordringer at tage fat på for bestyrelsen i Fynbus og deres politiske kolleger i regionsrådet.

En netop offentliggjort infrastrukturrapport, der fokuserer på bustrafikken i den syddanske region viser, at flere formentlig ville tage bussen, hvis den kørte mere direkte og transporten tog kortere tid.

Det svarer dem, der sjældent kører med bus.

Dermed er de helt på linje med en analyse fra Danske Regioner, hvor 60 procent af danskerne bedyrer, at de i højere grad ville benytte den kollektive bustrafik, hvis den var hurtigere, kørte mere direkte og havde færre skift.

Kik på Helsingborg

Fynbus-bestyrelsen har for nylig været i Helsingborg, hvor det på to år er lykkedes at få 30 procent flere til at tage bussen.

Det er sket ved at lave busbaner, så den kollektive trafik slipper for kø. Busserne kører hvert 10. minut i myldretiden, og når antallet af passagerer stiger, indsættes der flere busser.

Busselskabet og chaufførerne får desuden del i overskuddet, hvis der kommer flere passagerer med bussen.

Det er en model, som Fynbus vil bruge, når norske Tide Buss overtager bustrafikken i Odense, og når Arrivas kontrakt på den regionale buskørsel udløber næste år.

Begrædeligt

- Det er dog væsentligt at hæfte sig ved, at fremgangen i Helsingborg er sket ved at hæve budgettet med 40 procent og indkøbe 80 helt nye busser. Vi taler altså ikke om en overskudsforretning, siger Steen Møller.

Han kalder det begrædeligt, at busdriften tilsyneladende er et bundløst hul for kommunerne, der har masser af andre opgaver at prioritere.

- Det er hovedrystende at se, hvordan udefrakommende forhold hele tiden gør busdriften dyrere. Derfor er ambitionen, at vi SKAL have flere passagerer. DSB har vist, at det trods forsinkelser kan lade sig gøre ved at indsætte nye tog og forbedre produktet, siger Steen Møller.

Nedtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce