Til sagen

Rettigheder: Siden 1937 har Danmarks Naturfredningsforening (DN) haft ret til at rejse fredningssager, og hos DN er der ikke tvivl om, at det vil betyde færre fredninger, hvis de bliver frataget muligheden.

Det fastslår Birgitte B. Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Flere miljøordførere har efterspurgt muligheden for at fratage DN den lovsikrede ret til at rejse fredningssager, og Miljøstyrelsen har på den baggrund udarbejdet et notat. Notatet opfatter DN som en neutral redegørelse og afventer, hvad det vil blive brugt til.

DN og fredninger

Danmarks Naturfredningsforening har siden 1937 haft ret til at foreslå et naturområde fredet.Derudover kan kommuner og Miljøministeriet rejse fredningssager.

Det er de lokale fredningsnævn, der beslutter, om området skal fredes.

Fredninger gennemføres primært, når beskyttelsen ikke kan tilgodeses på anden måde.

Danmarks Naturfredningsforening har været med ved hovedparten af de 3500 danske fredninger.

Ved en fredning kan der blive tale om erstatninger til lodsejerne. Den udgift dels af stat og kommuner.

- Hvilken konsekvens vil det efter DN's mening have, hvis DN bliver frataget den beføjelse?

- DN har alene retten til at foreslå fredninger. Det er fredningsnævnene, som beslutter at gennemføre eller afvise en sag. DN har gennem mange år stået bag langt størstedelen af de rejste fredningssager. Hvis det ikke længere er muligt, vil resultatet blive, at kommunerne og staten selv skal stå for det store arbejde med at beskytte vigtige naturområder gennem fredning ved siden af mange andre opgaver.

- Hvorfor kan kommuner og stat ikke stå for opgaven?

- De få fredningssager, kommuner de senere år har rejst, uden at DN var medrejser, har i store træk handlet om at ophæve eller udvande eksisterende fredningssager. Altså haft den stik modsatte intention end hvad der er Naturbeskyttelseslovens hensigt med fredningssager.

- Umiddelbart burde fredning signalere noget positivt, men i de senere år har fredninger vakt modstand og protester. Kan I gøre det anderledes?

- Det er ikke noget nyt, at visse lodsejere er bekymrede eller ligefrem negative ved udsigten til fredning. De kompenseres økonomisk for det tab, de måtte få, så modstanden dækker ofte over en mere ideologisk modvilje imod at få en ekstra regulering på sin ejendom. Generelt oplever vi en stor befolkningsmæssig opbakning til nye fredningssager fra mange lodsejere, naboer og brugere af området. DN's forarbejde i nye fredningssager handler i høj grad om at sikre grundlag for fælles sager med et indhold, som både DN, kommunerne og også gerne lodsejerne kan se sig selv i.

- I både Fredericia og Odense/Assens kommuner vil DN frede produktionsskov. Hvorfor ønske at frede produktionsskov?

- I Danmark er langt den meste skov produktionsskov. Produktionsskov kan være både naturmæssigt og rekreativt særdeles værdifuldt og dermed fredningsværdigt. Med fredning kan man f.eks. sikre, at gammel løvskov ikke konverteres til nåleskov, at særlig værdifuld gammel skov lægges urørt, eller at der skabes adgang til skoven via stier trods fortsat produktion.

- Når lodsejere bliver konfronteret med en fredning, betyder det i mange tilfælde, at de må ud at skaffe advokater og slå sig sammen. Det føler de er urimeligt?

- Vi har de senere år set en automatreaktion hos grupper af lodsejere, som har organiseret en modstand med hjælp fra advokater og andre rådgivere. Det har ind imellem skabt en konflikt med fokus på potentielle individuelle tab. Der burde istedet være fokus på det, som samfundet vinder gennem en varig beskyttelse af de vigtigste naturrigdomme. Vi er positive over for frivillige aftaler, men det er naivt at tro, at de kan træde i stedet for fredninger, som ofte rejses trods en vis modstand.

- Hvilke fredninger ville ikke være blevet til noget, hvis I ikke havde haft bemyndigelsen?

- Hvis ikke DN siden 1937 havde haft retten til at foreslå fredninger, var hverken Skagen Gren, Vestamager, Københavns parker, Ravnsby Bakker, Veststadil Fjord, Husby Klit eller en meget lang række af andre fredninger ikke blevet rejst og derefter gennemført.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
1
Borgerlige politikere til kamp mod naturaktivister

Borgerlige politikere til kamp mod naturaktivister

1
Borgerlige politikere: Her har naturfredningsforening brugt sin magt forkert

Borgerlige politikere: Her har naturfredningsforening brugt sin magt forkert

1
Borgerlige politikere til kamp mod naturaktivister

Borgerlige politikere til kamp mod naturaktivister