Nato opfordrer Danmark til at fortsætte med at øge udgifter til Forsvaret efter søndagens forsvarsforlig.

Et nyt forsvarsforlig, der kom på plads søndag, giver en budgetforøgelse til Forsvaret over de næste seks år.

Det bliver positivt modtaget hos forsvarsalliancen Nato.

- I 2014 forpligtede alle allierede sig til at stoppe nedskæringerne i forsvarsudgifterne og gradvist forøge og bevæge sig i retning af at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar inden for et årti.

FAKTA: Bliv klogere på et forsvarsforlig

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale ventes søndag middag at præsentere det næste forsvarsforlig.

Bliv klogere på et forsvarsforlig her:

* Forsvarsforlig er såkaldte flerårsaftaler og strækker sig i udgangspunktet over fem år, hvor rammerne for Forsvaret bliver aftalt af forligspartierne i Folketinget.

* Det seneste forsvarsforlig løb fra 2013 til og med 2017. Det var derfor planen, at det nye forsvarsforlig skulle være præsenteret inden årsskiftet, hvor det skulle have været trådt i kraft.

* Men forhandlingerne, der foregik sideløbende med de kaotiske forhandlinger om finanslov og skatteaftale i slutningen af 2017, blev udskudt til januar 2018.

* Der er tradition for at lave brede politiske forlig på forsvarsområdet.

* I det nye forlig, der skal løbe frem til 2023, er forligspartierne Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

* Under det forlig, der udløb ved årsskiftet, er Forsvaret blevet pålagt at spare 2,7 milliarder kroner på driften, mens forligsparterne denne gang lægger op til at tilføre det årlige forsvarsbudget et milliardbeløb.

Kilde: Forsvarsministeriet og Ritzau.

- Danmarks nye politik gør det klart, at nedskæringerne er stoppet, og store forøgelser er planlagt. Det er vigtigt for vores sikkerhed, og vi opfordrer Danmark til at fortsætte denne vej, lyder det i en skriftlig kommentar fra en Nato-talsmand om det nye forlig.

Forliget tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.

Det er første gang siden den kolde krig, at Forsvaret har fået en egentlig budgetforøgelse.

De 12,8 milliarder kroner bringer andelen af bruttonationalproduktet (bnp), som Danmark bruger på Forsvaret, op på 1,3 procent mod hidtil 1,17 procent ifølge Finansministeriets beregninger.

Det betyder, at der stadig er et stykke vej til de to procent af bnp, som Nato har en målsætning om, at alle lande i alliancen årligt skal bruge på forsvar.

Forsvarsforliget er blevet indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Allerede da regeringen i efteråret kom med forsvarsudspillet vakte det glæde hos Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- Den foreslåede stigning i forsvarsudgifterne med en femtedel i løbet af de næste seks år er særligt velkommen.

- Dette er et klart og langsigtet engagement i at investere i vores kollektive sikkerhed, lød det blandt andet fra Stoltenberg.

Med det nye forlig bliver der etableret en ny brigade. Den skal bestå af omkring 4000 soldater, som kan indsættes som led i en Nato-koordineret indsats.

Derudover er der blandt andet afsat 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed, og der skal etableres et cybersituationscenter.