Interview

Han har 36 maratonløb i benene og har det godt med de lange seje træk. Ca. hvert fjerde år dukker Anders Bondo Christensen op med magten til at sende Danmark i konflikt - lige nu er forhandlingerne ude på de afgørende kilometer.

Det er ikke hver dag, man tænker på Anders Bondo Christensen. Men i øjeblikket er den 59-årige formand for Danmarks Lærerforening svær at komme uden om. Med noget, der ligner rockstjernestatus dukker han op hvert fjerde år som chefforhandler for 700.000 offentligt ansatte. Lige nu er det hans evner ved forhandlingsbordet, der afgør om Danmark skal ud i en opslidende storkonflikt, der kan koste landet milliarder af kroner.

Det slås de om

1. Lønnen:Kravet fra de offentligt ansatte er samme stigningstakt i lønnen som på det private arbejdsmarked.

Men Sophie Løhde (V), der er minister for offentlig innovation, og Anders Bondo er ikke enige om, hvem der har fået de største stigninger.

Hun siger: "De offentligt ansatte har de seneste år fået for store lønstigninger i forhold til deres kolleger i det private, og nu skal løngabet mellem de to sektorer lukkes".

2. Lærernes arbejdstid:

I dag er det en lov, der regulerer lærernes arbejdstid. Det vil Danmarks Lærerforening have lavet om til en overenskomstaftale, ligesom alle andre fagforbund har.

De offentlige arbejdsgivere lockoutede lærerne i 2013 og lavede en lov om lærernes arbejdstid, da man ikke kunne blive enige om en overenskomst. I 2015 ville KL ikke forhandle en ny arbejdstidsaftale.

Realitetsforhandlinger på lærerområdet er altafgørende for et samlet overenskomstresultat, fordi de øvrige organisationer ikke ville forhandle, før der var udsigt til en arbejdstidsaftale for lærerne.

3. Frokostpausen:

De ansattes organisationer - især Akademikerne - vil have den betalte frokostpause skrevet ind i overenskomsten, fordi de mener, at Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har skabt tvivl om, om frokostpausen skal regnes som arbejdstid eller ej.

I dag er frokostpausen mange steder en kutyme, som de ansatte har haft i mange år. Bliver pausen sløjfet, vil det betyde to en halv times ekstra arbejde om ugen for de ansatte.

Kilder. DR, Wikipedia, Altinget

Avisen Danmark fangede Anders Bondo Christensen mellem et møde i Forligsinstitutionen og en 16 kilometers løbetur.

- Hvis forhandlingerne i Forligsen var et maraton; hvor på strækningen er vi så?

- Nu er det jo strengt forbudt at røbe noget fra møderne. Men vi er ude i 37-38-kilometers zonen. Det er her, det bliver svært og begynder at gøre ondt. Der er måske ikke så mange kilometer tilbage - men de kan blive virkelig lange.

Anders Bondo Christensen

Født 16. marts 1959 i Ans.Formand for Danmarks Lærerforening og formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 564.000 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner..

Han blev uddannet på Skårup Seminarium i 1982 og har arbejdet som lærer i Nordborg og Sundeved kommuner 1982-2002.

Han var fra 1985 medlem af bestyrelsen og fra 1987 til 2002 formand for Sønderborg Lærerforening og blev i 2002 formand for Danmarks Lærerforening. Han havde siddet i DLF's hovedstyrelse siden 1996. I 2007 blev han formand for KTO. Derudover er han formand for Lærernes Centralorganisation og FTF-K. Han er endvidere bestyrelsesformand for Lån & Spar Bank samt Lærernes Pension.

Gift med folkeskolelærer Gitte. Sammen har de fire børn.

Ægteparret er bosiddende i Ullerup ved Sønderborg, men han har en lejlighed i København, hvor han overnatter i hverdagene.

Han er medstifter af løbeklubben Tempo, som han har været aktiv i i 22 år.

- Kommer du i mål?

- Jeg er altid kommet i mål. Både når det handler om maraton og overenskomstforhandlinger. Undtagen i 2013, hvor der ikke var reelle forhandlinger.

Den store konflikt i 2013, der endte i 25 dages lockout af lærerne og betød, at mere end en halv million elever måtte undvære undervisningen, er stadig et smerteligt sår for Anders Bondo Christensen. Det vender vi tilbage til. Først skal vi have på plads, hvad det er vi slås om i år.

- Helt kort så er vores store fælles hoveddagsorden, at offentligt ansatte bliver sikret en lønudvikling, der svarer til den på det private arbejdsmarked. Dernæst handler det om at sikre betalt spisepause. Og endelig skal vi have ordentlige aftaler om lærernes arbejdstid. I dag er det en lov, der regulerer lærernes arbejdstid. Vi vil have det lavet om til en overenskomstaftale, som alle andre forbund har.

- Men er du klar til at sende landet i konflikt på grund af en frokostpause?

- Jeg kan godt forstå at mange spørger, hvorfor nu slås om det. Men det handler om respekt. Vi oplever, at arbejdsgiverne vil fjerne goder, der har ligget i vores arbejdsvilkår uden at forhandle om det. Så ja, vi er klar til konflikt.

35.000 om måneden

Balladen om frokostpausen hører mest til blandt de statsansatte, hvor især akademikerne mener, at der er skabt tvivl om, hvorvidt frokostpausen regnes som arbejdstid eller ej. Bliver pausen sløjfet, betyder det ti timers ekstra arbejdstid om måneden.

- Hvis du nu beholder lærerkasketten på resten af interviewet, så fortæl lige hvorfor det er så vigtigt, at lov 409 bliver skiftet ud med en arbejdstidsaftale.

- Jamen, det går jo ikke, at lærerne har så stor en del af deres arbejdsvilkår fastsat ved lov og ikke ved aftale. Oven i købet en lov, der stiller os betydeligt ringere end det, der er generelt gældende.

- Men lærerne er jo bedre lønnet end de fleste offentligt ansatte. Lærerne tjener omkring 35.000 kr. om måneden, har god pension og et spændende arbejde...

- Jo, men vi skal ikke have ringere vilkår end andre. Lærerne har krav på at vide, hvornår de skal arbejde, og de skal med passende mellemrum have opgjort deres arbejdstid i en norm. Vi foreslår hver tredje måned.

- Er du bange for, at lærerne arbejder for meget?

- Altså vi skal selvfølgelig sørge for, at de arbejder det antal timer, de får løn for. Men en tre-måneders norm beskytter også mod skæv arbejdsbelastning, så man ikke har mange timer i nogle perioder og få i andre.

Et søm i foden

Når lærernes arbejdstid rejser sig som et problem, som alle offentligt ansatte faggrupper står sammen om at finde en løsning på, skyldes det, at regeringens indgreb i 2013 stadig sidder som et rustent søm i fodballen på hele lærerstanden.

Op til forhandlingerne i 2013 blev der fremlagt undersøgelser, der viste, at lærerne kun underviste i 40 procent af arbejdstiden, mens de holdt frikvarter, møder, temadage skolehjem-samtaler og var på efteruddannelse og lejrskole i resten af tiden. Tallene kan diskuteres, men Thorning-regeringen og de kommunale arbejdsgivere gik til forhandlingerene med den klare ambition at effektivisere lærernes arbejdstid. Forhandlingerne endte som bekendt i lockout af lærerne, og efter 25 dage greb regeringen ind og fastsatte lærernes arbejdstid med lov 409. Det betød blandt andet, at lærerne som udgangspunkt skulle være på skolen i den fulde arbejdstid.

- Hele forløbet var planlagt på forhånd. Der var på intet tidspunkt reelle forhandlinger. Jeg tror ikke, at alle ved, hvor værdifuld den danske model er. Det kan godt være, at arbejdsgivere og ansatte bokser og skal igennem lange forhandlinger. Men når vi kommer til et resultat, står begge parter bag det. Sådan er det jo ikke, når man bare vedtager en lov hen over hovederne på en hel faggruppe.

- Og derfor kom skolereformen skidt fra start?

- Ja, ikke alene det. Men en af vores store udfordringer er nu, at vi mangler lærere. 16 procent af dem, der arbejder i folkeskolen i dag har ikke en læreruddannelse. 10 procent har en studentereksamen som højeste uddannelse. Lærerne forlader i folkeskolen i stort tal, fordi de ikke føler, at de kan lykkes med undervisningen.

- Har du ikke et medansvar for det - er du ikke repræsentant for den klynkekultur, der omgiver lærerfaget?

- Nej, det er jeg bestemt ikke. Det er ikke en klynkekultur, der får lærerne til at forlade folkeskolen. Det er utilfredsstillende arbejdsvilkår, som de kan få bedre andre steder. For eksempel i privat- og friskoler. Hver femte elev søger også over i den slags skoler.

Støtte fra danskerne

De nyeste meningsmålinger viser, at de offentlige ansatte har opbakning i befolkningen til deres faglige kamp. To ud af tre danskere - 66 procent - mener, at der er råd til at give de offentligt ansatte 'mærkbare lønstigninger.' Det fremgår af en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk. Samtidig har politikere lige fra Enhedslisten over de Radikale til Dansk Folkeparti givet udtryk for, at de støtter lærerne i, at at deres arbejdstid skal fastsættes ved aftaler og ikke ved lov. I Socialdemokratiet har man foreløbig været tavs, fordi man anser det som en trussel mod den danske model at blande sig, mens forhandlingerne kører. Sådan ser Anders Bondo Christensen ikke på det.

- Nej, jeg opfatter politikernes opbakning som en erkendelse af, at det, der forgik i 2013, var planlagt spil. Nu vil man rydde op i den uret, der blev gjort mod lærerne og have lærerne tilbage på sporet. Det er ikke en trussel mod den danske model. Det er tværtimod en opbakning til den.

- Hvis du nu får retten til at forhandle arbejdstid, vil du så ikke bare genopfinde folkeskolen fra før 2013.

- Nej, det er ikke det, det handler om. Der var mange ting i folkeskolen fra før 2013, der fungerede udmærket, men selvfølgelig skal den ikke genopfindes.

- Hvad vi du så?

- Jamen, jeg er stor tilhænger af den danske folkeskole - det er Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Det, der sker nu er, at arbejdsgiverne forsøger at gøre alting op i regneark. Man tror, der er lighedstegn mellem flere timer og bedre undervisning. Det er der ikke. Det er da kvaliteten af undervisningen, der betyder noget. Man forsøger også at putte børnene ind i regneark og nationaltests. Det virker heller ikke.

- Hvad virker så?

- En gang havde vi en formålsparagraf, der lød sådan her: "Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling". Det er hele mit skolesyn i en enkelt sætning. Vi skal udvikle børn gennem kundskaber til at blive kloge mennesker. Vi skal hverken putte lærere eller elever i regneark. Det vil jeg gerne slås for.

Forlod sin søns bryllup

- Åbenbart så meget, at du blev væk fra din egen søns bryllup?

- Arh, jeg var med til vielsen på Københavns Rådhus, men jeg nåede ikke spisningen eller at høre min søns tale til bruden. Det var i 2013, og jeg blev kaldt i forligsen. Og når forligsen kalder, så møder man op.

- I 2013 hed din modpart i forhandlingerne også Michael Ziegler. Hvordan har du det egentlig med ham?

- Jeg har det fint med ham. Vi taler udmærket sammen og har jo den fælles opgave at nå et mål med forhandlingerne. Det her må aldrig blive personligt.

- Mødes I privat?

- Nej, men hvis vi støder på hinanden til Folkemødet på Bornholm, så drikker vi da en fadbamse sammen.

- Hvad skal du i aften?

- Jeg skulle gerne ud at løbe 16 kilometer. Jeg har købt startnummer til Copenhagen Marathon, så jeg skal se at komme i form.

- Du siger, at forhandlingerne er ude på de sidste hårde kilometer - hvad henter du frem for at klare det sidste stykke?

- Tja - jeg er ikke stædig, synes jeg. Jeg har bare viljestyrke. Forskellen er, at jeg ikke stædigt siger det samme igen og igen. Jeg har viljen til at prøve løsninger af og tænke i nye baner. Det er den evne, der får mig i mål.

Anders Bondo Christensens seneste maraton blev løbet på tre timer og 43 minutter.

  • fyens.dk