Over 1000 gange overholdt irakisk-turkmensk mand ikke den daglige meldepligt i Center Sandholm.

Det var i orden, at en udvist mand, som kan være til fare for statens sikkerhed, hver dag skulle melde sig i Center Sandholm i Nordsjælland.

Det siger dommerne i Højesteret fredag i en afgørelse om en irakisk-turkmensk mand, der har været mistænkt for terror i Irak. 1183 gange overholdt han ikke sin meldepligt, og det udløser en straf på fængsel i 30 dage.

Pligten til at indfinde sig hver dag klokken 10 på det sted, hvor manden også bor, er et forholdsvist beskedent indgreb i hans bevægelsesfrihed, skriver de syv dommere. Hans menneskerettigheder er ikke blevet krænket.

I to andre sager har Højesteret derimod haft en anden vurdering af, om myndighedernes krav om ophold og meldepligt til udviste var over grænsen.

I begge disse tilfælde skyldes udvisningen narkokriminalitet. Og begge mænd fik domstolens ord for, at kravene var ude af proportioner, hvilket tvang myndighederne til at droppe tilsvarende krav til andre i samme situation.

Fredagens sag er altså faldet anderledes ud. Begrundelsen er til dels, at den irakisk-turkmenske mand er udvist, fordi han vurderes til at være til fare for statens sikkerhed.

I flere år har han opholdt sig i Center Sandholm, men for tiden er han på Kærshovedgård i Midtjylland. Da udvisningen ikke kan gennemføres, er han på tålt ophold.

Afgørelsen om udvisning skyldes PET's mistanke om, at han for cirka 10 år siden var med i et netværk, som stod bag udsendelsen af cirka 30 selvmordsbombere til Irak.

Ifølge efterretningstjenestens mistanke skulle han have overtaget den koordinerende rolle i netværket i Danmark, men han traf også en beslutning om midlertidigt at stoppe med udsendelsen af terrorister.

Tidligere har det været fremme, at PET har haft tæt kontakt med manden. For eksempel betalte PET ham 5000 kroner for oplysninger.

Det var en helt bevidst protest og som en slags civil ulydighed, at han i tre år ikke troppede op og sagde goddag hver dag klokken ti. Det var helt overflødigt, mente han.

I Højesteret har hans forsvarer, advokat Gunnar Homann, blandt andet slået fast, at der ikke var konkret risiko for, at han ville skjule sig for politiet. Desuden har advokaten kritiseret, at hans klient får en væsentligt strengere behandling end andre personer, der er på tålt ophold.