Ministeren der flyttede til provinsen og begyndte at trække de statslige arbejdspladser med sig

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er hovedarktiketen bag regeringens udflytninger af statslige arbejdspladser. Arkivfoto

Ministeren der flyttede til provinsen og begyndte at trække de statslige arbejdspladser med sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statslige arbejdspladser

Troels Lund Poulsen (V) flyttede til København som 19-årig. Ti år efter rykkede han tilbage til provinsen igen. Og nu er han godt i gang med at sørge for, at de statslige arbejdspladser går samme vej.

Indflytning: Danmark ændrede sig, mens Troels Lund Poulsen var politisk ordfører og minister i 00'erne.

Også dengang blev der snakket meget om udkantsdanmark og skævheder, men det var ikke en politisk virkelighed, der havde sat sig i knoglerne på politikerne. Det var noget, der skulle verfes væk, mens man gav indtryk af, at man tog det alvorligt. At flytte statslige arbejdspladser fra København og ind i provinsen var ikke rigtigt på dagsordenen, og når det var, blev det hurtigt skudt ned igen som symbolpolitik.

- Vi i Venstre bærer et ansvar for den måde, samfundet har udviklet sig på med centraliseringer. Kommunalreformen (der gjorde 271 kommuner til 98 og 13 amter til fem regioner i 2007, red.) var nødvendig og enormt visionær, men på baggrund af den og andre reformer, politireformen, domstolsreformen, skete der noget uforudset. Den ene beslutning tog den anden, og lige pludselig var der områder i Danmark, der havde det svært, siger Troels Lund Poulsen.

Han sidder på sin gård mellem Tølløse og Hvalsø på Vestsjælland og reflekterer over baggrunden for, at han, da Venstre vendte tilbage til regeringensmagten i 2015 blev arkitekten bag en af de ting, som regeringen faktisk kan gennemføre: den omfattende udflytning af statslige arbejdspladser. I sin første bølge ramte den de statslige styrelser kort efter valget, mens anden bølge ventes at blive præsenteret om ganske kort tid.

- Valgresultatet i 2015 var et wake-up-call. Venstre mistede et fodfæste i især Syd- og Sønderjylland, som vi havde haft i flere årtier. Det blev klart for os, at vi skulle se det som et signal til at prøve at skabe en større sammenhæng i samfundet. Det var noget, vi skulle prioritere. Og derfor lagde vi vægt på, at vi på meget, meget kort tid skulle præsentere en væsentlig udflytning af statslige arbejdspladser. Det var et løfte i valgkampen, men også et projekt, man kunne frygte ville blive trukket i langdrag.

- Anders Fogh Rasmussen havde jo nøjagtig de samme tanker, da jeg sad i folketingsgruppen i 2001, men dengang gik det op i hat og briller. Vi fik ikke leveret noget, siger Troels Lund Poulsen.

Anders Fogh Rasmussen havde nøjagtig de samme tanker, da jeg sad i folketingsgruppen i 2001, men dengang gik det op i hat og briller. Vi fik ikke leveret noget.
Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)
Den første udflytningsplan
1) Regeringens første plan for udflytning af statslige arbejdspladser blev præsenteret 1. oktober 2015. Det drejede sig om cirka 3900 arbejdspladser på 44 institutioner, der blev flyttet fra hovedstadsområdet til provinsen.

Finansministeriet følger udførelsen af planen nøje og har undervejs lavet statusopgørelser. Næste status ventes at komme i februar, så de seneste tal er fra september 2017.

2) Her havde 23 af de 44 involverede arbejdspladser afsluttet deres del af flytningen. Lidt over 2500 af 3900 flytninger var gennemført.

3) De skønnede engangsudgifter til udflytningerne var fra udgangspunktet på 910 millioner kroner i september 2017 justeret ned til 834 millioner kroner.

4) I sin nytårstale 1. januar sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen:

"Jeg ønsker også en geografisk balance. Danmark må ikke knække over i udvikling og afvikling. Derfor er vi i fuld gang med at flytte statslige arbejdspladser. Så de findes over hele landet. Den første runde blev skudt i gang for to år siden. Den anden runde kommer om kort tid. Jeg ved godt, at ikke alle synes, det er en god idé. Jeg har oplevet, at opbakningen afhænger en del af, hvor i landet man bor. Men jeg ser sådan på det, at det er til gavn for os alle sammen, at Danmark hænger sammen."

Den næste plan ventes at blive præsenteret i næste uge.

Ham fra Frede og Birgits gård

Troels Lund Poulsen er i dag er beskæftigelsesminister, han var erhvervsminister, da han som formand for et særudvalg i venstreregeringen orkestrerede de første 3900 udflytninger i 2015. Han har sin base på Birkhøjgård lige uden for Bukkerup, 62 kilometer fra Christiansborg.

Her han har boet i 12 år. Han kalder det den "jyske" del af Sjælland. Den del af Sjælland, hvor man er lige så meget provins, som man er på Fyn og i Jylland. Hvor man er en del af det Danmark, der med Troels Lund Poulsens ord er brækket af efter 00'ernes centraliseringer.

Herude er han ikke ministeren fra regereringen.

- Her er jeg bare Troels, der bor på Frede og Birgits gård, siger han.

Gården er 100 år gammel. Troels Lund Poulsen er den tredje ejer. Frede og Birgit var der i 40 år, før han flyttede ind med sin daværende kæreste i 2005.

- Det er enormt befriende at kunne sætte sig ud på sin havetraktor eller male bygningerne, når jeg kommer hjem fra en pulserende hverdag i København. Mange år har jeg jo befundet mig i et arbejdsliv, der ikke er særligt konkret eller først bliver det på den lange bane. Jeg har ofte savnet, at man umiddelbart kunne se, at der var en mening med det, jeg lavede, og det behov er blevet mere udtalt med årene.

Troels Lund Poulsen forsøger at få tid til selv at pløje, så og høste de 20 hektar jord - med raps, maltbyg, vinterbyg og hvede. Sprøjtningen betaler han sig fra, og naboer må ofte hjælpe med høsten - den har det med at falde sammen med finansloven.

Parcelhus-idyllen

Det er ikke, fordi han er landbrugsuddannet. Egentlig er han ufærdig akademiker - der ligger et historiespeciale og nager ham, fordi det ikke rigtigt vil skrives. Hans far er skolelærer, hans mor er pantefoged, men begge forældre er ud af landbrugsfamilier i Vestjylland. Og hjemme i barndommen i Lindved nord for Vejle drev enebarnet Troels' mor og far et lille fritidslandbrug med dyr og lidt jord, fordi de ikke helt kunne slippe det, de havde med hjemmefra.

Men det egentlige liv for Troels Lund Poulsen i Lindved var parcelhuslivet på parcelhusvejen med parcelhuskammeraterne, der alle levede det samme parcelhusmiddelklasseliv. Hvis nogen så eksotiske ud, var det, fordi de var adopterede.

- Man kan ikke leve i fortiden, men jeg voksede op i noget, der var helt unikt. Ingen var skilt. Alle forældre havde arbejde. Ingen var på førtidspension. Ingen stak ud ved at leve ekstravagante liv. Det var middelklasse det hele. Fuldstændigt. Det var parcelhusdanmark, når det er bedst, siger han.

Det er en tid, har har med sig, og som han ikke slap, selv om han kom ind i magtens cirkler i København. Hans bedste venner er stadig de fire venner fra folkeskolen, som han mødes med fire-fem gange om året.

Og da han i 1998 lige akkurat missede at blive valgt til Folketinget fra Amager-kredsen - han tabte til partikollegaen Gyda Kongsted - vendte han hjem til Hedensted-kredsen i Østjylland, hvor han kendte hver en flække, blev valgt i 2001 og er blevet valgt lige siden.

Traktoren trækker

Ti år nåede han at bo i København. Han flyttede dertil lige efter gymnasiet som 19-årig - først til Nørrebro, lige ved siden af Ungdomshuset, hvor der var ild i olietønderne, når Troels Lund Poulsen kom hjem om aftenen, men det mest af tiden boede han på Amager. Det var der, han følte sig mest hjemme. Amager var sig selv, lidt landsbyagtig og ikke så meget København, at det gjorde noget. Den "jyske" del af København kunne han vel finde på at kalde det.

Og svaret er "nej, det kunne jeg nok ikke" på spørgsmålet om, han ville kunne blive en assimileret københavner. Han har ikke noget behov for at gå på vinbar, når dagens dont er omme. Så trækker traktoren mere.

Provinsen trak ham ud af hovedstaden igen.

Og i Venstre, da Fogh var stukket af til Nato, og Løkke havde tabt til Thorning, begyndte han og andre kræfter med rødder i provinsen - Hans Christian Schmidt, Søren Gade, Lars Christian Lilleholt - at arbejde for, at man ikke længere blot skulle snakke om provinsen, men også gøre noget for den.

- Jeg blev optaget af, at Danmark er ved at brække over på den måde, hvor der er to vækstcentre - København og Aarhus. Andre dele af Danmark har det svært. Her hvor vi sidder nu og snakker - på Vestsjælland - var det område, der havde allermest brug for noget. Så min dagsorden blev den, at vi er nødt til at reflektere over det og gøre noget.

- Hvis man føler, at alle politiske beslutninger og administrationen af dem kun finder sted i universitetsbyer og i særdeleshed i København, kommer der en mangel på legitimitet, siger han.

Dagsordenen bliver vundet

Og da regeringsmagten - med nød og næppe og ikke uden seriøse skrammer til Venstre - blev vundet tilbage af Løkke i 2015, blev der sat blus under den dagsorden.

Statslige arbejdspladser kan flyttes med administrative beslutninger. Der skal ikke indgås forlig med nogen partier. Så på to måneder efter valget midt i juni - i august og september - fik Troels Lund Poulsen sammen med daværende finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) skruet en plan sammen, der blev præsenteret 1. oktober.

Efterfølgende skete der gradvist et skift i stemningen i diskussionen om, hvorvidt det nu også er en god ide at flytte statens arbejdspladser ind i provinsen.

Det startede med at være et synspunkt, Dansk Folkeparti havde næsten for sig selv. Nu var Venstre med og det for alvor.

Da planen var præsenteret i 2015 og stort set gennemført i december 2017, var det repræsentanter fra hele raden rundt i landdistriktsudvalget i Folketinget, som rakte hånden i vejret på Landdistrikterns Fællesråds høring på Christiansborg, da værten spurgte hvem, der gik ind for flere udflytninger. En af dem var socialdemokraten Kaare Dybvad, der selv har været med til at flytte diskussionen med sin bog "Udkantsmyten", og han havde kun rosende ord til Troels Lund Poulsen, da han talte.

- Jeg er aldrig blevet rost så meget af en socialdemokrat. Jeg kunne næsten ikke lade være med at tænke på, hvad jeg har gjort forkert, siger Troels Lund Poulsen.

Og nu kan han godt sidde på gården lige uden for Bukkerup og drømme lidt om at lave sin egen afdækning af den medievirkelighed, han også har set forandre sig siden 1. oktober 2015.

- Hver gang journalister fra Politiken, Information og andre medier har skrevet om udflytninger, har jeg fortalt dem, at de gør mig en kæmpetjeneste ved at skabe konflikter, fordi det gør det tydeligt for befolkningen, at medievirkeligheden er en anden end befolkningens virkelighed. Jo mere de interviewede DJØF (juristerne, økonomerne og cand.scient.pol'ernes fagforening, red.) og eksperter, der sagde, at det ville blive en katastrofe, jo mere rigtigt blev det, når man kom vest for Zoologisk Have. Folk begyndte at tænke, "stop jer selv, vi kan godt tænde en computer på Als, ECCO kan godt rekruttere mennesker i Tønder".

Og ude i landet bakkede politikere på den modsatte side af Troels Lund Poulsens fløj op.

- Medierne i provinsen begyndte at tage over. De spurgte deres lokale folkevalgte, hvad de mente. Og så blev politikerne nødt til at være positive, ellers var de imod, at der kom arbejdspladser til deres område. Socialdemokratiske borgmestre kom med ros. Det blev en mediedækning, der kom til at handle om, at lokalområder fortæller, at de faktisk har noget at bidrage med. Det blev afpolitiseret, og det så partierne på Christiansborg. Vi kunne også se det i målinger, der viste, at det var den regeringssag, der var størst folkelig opbakning til.

Største politiske resultat

Anden del af regeringens udflytningsplan kommer her i januar. Troels Lund Poulsen har forladt sin plads i Erhvervsministeriet, fordi han skulle give plads til den konservative Brian Mikkelsen, da venstreregeringen blev udvidet med K og LA. Nu er det moderniseringsminister Sophie Løhde, der er formand for regeringsudvalget, der laver plan to, den nye erhvervsminister er med i udvalget sammen med indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance. Og så er Troels Lund Poulsen med igen. Ikke fordi han er beskæftigelsesminister, det giver ikke en plads i sådan et udvalg.

- Jeg er den, der har historien med, siger han.

Og han forventer ikke, at historien klinger af lige foreløbig.

- Dette er det største og vigtigste resultat, jeg har opnået i min politiske karriere. Det har en rækkevidde, der går årtier ud i fremtiden, og på den lange bane bliver det endnu tydeligere hvor ambitiøst, det er, siger han.

Ministeren der flyttede til provinsen og begyndte at trække de statslige arbejdspladser med sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.